EU vil stoppe livsfarlig flugtrute

EU-kommissær lufter planer om at bruge kontorer og ambassader uden for EU til at modtage asylansøgninger. Danske politikere siger klart nej tak til den løsning.

For en uge siden måtte den italienske kystvagt i aktion ved Sicilien for at redde børn, mænd og kvinder i en synkefærdig flugtbåd, der kæntrede. Mindst ti flygtninge omkom. Affotografering af video fra kystvagten Fold sammen
Læs mere

Så sent som i sidste uge endte den farefulde færd over Middelhavet fatalt for mindst ti flygtninge. De havde kursen sat mod det forjættede Europa, men deres liv fik en brat afslutning, da deres gummibåd kæntrede. Over hundrede andre flygtninge blev reddet af et italiensk skib – og hermed blev der føjet endnu flere menneskeskæbner på den hastigt voksende statistik over flygtninge, der forsøger at nå til Europa, med eller uden held.

Ifølge EUs grænseagentur, Frontex, bankede cirka 278.000 flygtninge på Europas dør sidste år, og heraf 170.000 via Middelhavet. Tusinder er omkommet, og alene i 2015 har turen kostet mere end 400 menneskeliv, er vurderingen. Og det er i det lys, at EUs kommissær for Migration og Indre Anliggender, Dimitris Avramopoulos, nu lufter planer om at flytte asylprocessen uden for EUs grænser, så flygtninge kan søge asyl på EU-kontorer eller ambassader, før de overhovedet sætter fødderne på europæisk jord.

»Det er meget vigtigt for os at vedtage praksis for lovlig indvandring, hvilket indebærer, at de, der ønsker at søge asyl, bliver i stand til at gøre det i deres oprindelsesland. Vi planlægger lige nu at udpege en form for immigrationsattachéer til vores delegationer,« sagde kommissæren i Bruxelles i sidste uge.

Her præsenterede han sammen med EUs vicepræsident, Frans Timmermanns, de overordnede linjer for den migrations-pakke, som Kommissionen vil fremlægge til maj.

Kommissionen understreger, at der endnu ikke er konkrete planer, men det er ikke første gang, at ideen om at åbne for asylansøgninger uden for EU har været diskuteret. Efter flygtningekatastrofen ud for den italienske ø Lampedusa i oktober 2013, hvor mindst 231 flygtninge mistede livet, foreslog en særlig nedsat EU-taskforce det netop som en mulighed. Dengang lød der bred modstand blandt medlemslandene, men i dag har billedet ændret sig – i hvert fald i visse lande.

Forventer flere flygtninge i år

Elizabeth Collett, der er direktør for Europa i den uafhængige tænketank Migration Policy Institute, vurderer, at det er et udtryk for, at den nuværende flygtningesituation har bevæget sig ud over »business as usual«.

»Flygtningetallet er højt, og vi forventer et stadig højere tal i år. Mennesker begiver sig ud på meget farlige rejser for at komme hertil, vi har situationen i Ukraine og i Syrien, og der er ustabilitet i Libyen, så vi er nødt til at finde mere innovative og vovede løsninger på problemerne. Både medlemslandene og Kommissionen er villige til at lægge ideer på bordet, som de måske ikke var villige til for et år siden,« siger hun og uddyber, at det især er landene tæt på Middelhavet, der bakker op om tankerne om at flytte asylprocessen væk fra EU-jord.

»Vi kan se en større interesse fra lande som Italien og Grækenland, fordi de oplever det umiddelbare pres i forhold til at modtage og behandle flygtningene ved ankomsten til Europa,« siger hun.

Ifølge den britiske avis The Guardian kan der imidlertid også høstes opbakning i et land som Frankrig, og Tyskland har angiveligt presset på for at få etableret EU-faciliteter til asylbehandling i Egypten. På Christiansborg udløser forslaget imidlertid kun hovedrysten blandt de danske politikere.

Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen, vurderer, at konsekvensen vil være et endnu større asylpres.

»Det er en enorm dårlig idé. Med de nuværende regler ville rigtig mange rent faktisk være berettiget til at få asyl i Danmark og en række andre europæiske lande. Lidt provokerende tror jeg, at man kunne sige, at en meget stor del, hvis ikke alle, i Eritrea i princippet kunne få asyl, men det, der forhindrer dem i at søge, er at de skal betale menneskesmuglere penge, og de udsætter sig selv for fare ved at rejse over Middelhavet. Så laver man et system, som det EU overvejer, vil man virkelig øge presset på Europas grænser,« siger han.

Danske politikere: Ingen fælles asylpolitik

I asyldebatten herhjemme har Dansk Folkeparti foreslået, at flygtningene skulle væk fra dansk jord og i stedet sendes til danskdrevne lejre i lande tættere på konflikt­regionen, som eksempelvis Kenya – men det er noget helt andet end EUs planer, fastslår partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen.

»Vi har ikke drømt om, at man skulle kunne søge asyl dernede. Så er risikoen, at mange flere folk vil søge. Det her har potentiale til at øge asyltilstrømningen til Europa udover den vildeste fantasi, så det her ville være en bombe under en bare nogenlunde stram udlændingepolitik,« siger han.

Begge glæder de sig over, at Danmark ikke deltager i EUs fælles asylpolitik – og heller ikke skal gøre det på sigt. Og en lignende melding kommer fra Socialdemokraternes udlændingeordfører, Ole Hækkerup, der imidlertid godt forstår, at den aktuelle flygtningesituation nødvendiggør, at nye tiltag bliver diskuteret på den fælleseuropæiske politiske arena.»Det er åbenlyst, at der er behov for at overveje at gøre tingene på en anden måde i Europa, for det, som er nu, fungerer ikke godt nok. Det er lidt svært at forudse, hvad betingelserne for at søge og få asyl uden for EU skulle være, men Danmark vil alligevel ikke være omfattet på grund af vores retsforbehold,« siger han og understreger, at planerne om at udskifte forbeholdet med en tilvalgsordning ikke vil ændre på, at Danmark også fremadrettet skal stå uden for asylpolitikken.

Ifølge Elizabeth Collett fra Migration Policy Institute skal EU-Kommissionen og tilhængerne af at åbne for asylansøgninger uden for EUs grænser dog ikke glæde sig for tidligt, for en lang række juridiske, tekniske og praktiske spørgsmål melder sig på banen:»Hvilke lande ville være villige til at være værter for sådan et EU-kontor? Desuden har vi i EU i dag 28 forskellige asylsystemer med 28 forskellige slags retspraksis, så hvilken standard ville man anvende i et EU-drevet kontor, og til hvilke lande ville flygtningene blive sendt hen, hvis de var berettiget til asyl? Det her rejser mange spørgsmål, så det er ikke sådan, at den slags løsning vil være mulig at få i stand i morgen eller endda bare næste år,« understreger hun.