Når det kommer til den generelle kønsbalance i EU-Parlamentet, er det kun gået en vej siden det første direkte EU-valg i 1979: Der er kommet flere og flere kvinder.
Her er man gået fra 16 procent kvinder i 1979 til 41 procent i 2019.
Men blandt de danske valgte ser det helt anderledes ud.
Ved alle EU-valg siden 1979 er der blevet valgt mellem fem og syv kvinder. Ved de seneste to valg i 2014 og 2019 er der blot valgt 5 ud af henholdsvis 13 og 14 danske medlemmer.
Og ved det valg, der i Danmark afholdes 9. juni, er under halvdelen af spidskandidaterne - 4 ud af 11 - kvinder.
Faktisk ligger Danmark - trods et fokus på ligestilling - lavere end nordiske naboer, siger Roger Buch, forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Mens der ved det seneste valg blev valgt et lille flertal kvinder hos de nordiske naboer, så lå andelen i Danmark på 36 procent.
Han kalder det et politisk spørgsmål, om man synes, det er et problem.
- Argumentet vil være, at kvinder har en anden viden og kan bære andre informationer ind i vores politiske beslutninger. Det handler om konkret viden og livserfaringer, siger Roger Buch.
Og så handler det ifølge Roger Buch om repræsentation og identifikation: Man får som kvinde helt enkelt sværere ved at spejle sig i politik, hvis langt de fleste politikere er mænd. Samme mekanisme gælder i forhold til alder, etnisk baggrund og uddannelse.
Partier som Enhedslisten og Alternativet, der har ligestilling som en mærkesag, stiller med mænd i form af henholdsvis Per Clausen og Jan Kristoffersen.
Begge partier problematiserer på et generelt plan manglen på kvindelig repræsentation, og begge partier forsikrer, at det i forhold til kandidaterne er noget, der reflekteres over internt i partiet.
Rosa Lund, der er demokratiordfører i Enhedslisten, påpeger, at partiet har en ligelig kønsbalance i Folketinget. Hun henviser desuden til partiets række af kvindelige politiske ordførere, der i Enhedslisten de facto er lederen af partiet.
Men partiet bestræber sig på kønsbalance.
- Det er noget med levet erfaring. Der er forskel på at være mand og kvinde, siger Rosa Lund, men tilføjer også, at valg af spidskandidater er en demokratisk proces, og her er Per Clausen altså valgt.
Der er, påpeger Rosa Lund, en ligelig kønsfordeling på partiets kandidatliste til EU-valget, selv om det er Per Clausen, der står øverst.
Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet, fortæller, at partiet har en regel om, at nummer to på kandidatlisten skal være det modsatte køn af spidskandidaten.
- Og jeg er glad for, at Jan er spidskandidat. Han har selv fokus på at arbejde for ligestilling og mennesker med minoritetsbaggrund, hvilket han også selv repræsenterer.
Jan Kristoffersen har asiatiske rødder. Nummer to på kandidatlisten er Karoline Lindgaard.
I det danske Folketing er tendensen, at flere kvinder vælges. Ved valget i 2022 var 43,3 procent af de valgte kvinder - den højeste andel nogensinde. Men det er stadig færre end i Sverige og Norge.
/ritzau/