Bruxelles. Lykkes det Danmark at få etableret et modtagecentre i et tredjeland såsom Rwanda, kan det i sidste ende koste Danmark pladsen i det europæiske Dublin-samarbejde.
Det understreger EUs flygtningekommissær, Ylva Johansson. Det skriver Jyllands-Posten.
»Hvis Danmark indgår en aftale med Rwanda og begynder at eksternalisere asylprocessen, er man formelt forpligtet til at sende den til EU-Kommissionen.«
»Hvis den ikke er i overensstemmelse med den aftale, vi har med Danmark – inklusive Dublin-forordningen – kan det selvfølgelig få alvorlige konsekvenser,« siger hun og kalder den danske plan egoistisk.
Dublin-samarbejdet går ud på at forhindre asylshopping, hvor ansøgere efter at være afvist i et land søger om asyl i et andet EU-land. Reglerne skal sikre, at man kun kan søge om asyl i det land, hvor man første har afgivet fingeraftryk.
Den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), har før sagt, at han er »godt tilfreds med Dublin-samarbejdet«, og at forordningen er god for Danmark.
Selv hvis det lykkes for ministeren at lande en endelig aftale med Rwanda, er det ikke op til EU-kommissæren selv at afgøre, om Danmark skal smides ud af den fælles asylaftale.
Louise Halleskov, der er lektor i udlændingeret på Aarhus Universitet, siger til Jyllands-Posten, at det er på til de andre EU-lande at tage beslutningen, efter at EU-Kommissionen har vurderet, om Danmark lever op til reglerne.
Mattias Tesfaye tager situationen med ro.
»Jeg har mødtes med utallige af mine EU-kolleger, og ikke en eneste har ønsket Danmark ud af Dublin-samarbejdet eller rejst den slags bekymringer i forbindelse med Danmarks asylpolitik,« siger han i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.
/ritzau/