EU kan give bøvl med bordplanen til julefrokosten: »Det er helt absurd«

Danske virksomheder må ifølge EUs regler for håndtering af persondata ikke spørge om ansattes fødevareallergier, hvorvidt de er vegetarer – eller har religiøse spisevaner. Dansk Folkepartis EU-ordfører kalder det absurd. De Radikale mener, det er børnesygdomme i anvendelsen af vigtig lovgivning.

Arkivfoto. For ikke at handle i strid med EUs regler for håndtering af persondata, kan man som virksomhed for eksempel spørge sine medarbejdere, om de har særlige kostbehov. Det er i strid med reglerne at spørge ind til, hvorvidt de er vegetarer eller af religiøse hensyn har særlige kostønsker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når kalenderen slås over på årets tolvte måned, er det højsæson for årets sociale højdepunkt i mange danske virksomheder – julefrokosten.

Men EUs regler for håndtering af persondata kan gøre det mere bøvlet end vanligt, når menuen skal planlægges.

En virksomhed må nemlig ikke længere spørge sine medarbejdere, om de lider af fødevareallergi, er vegetarer eller af religiøse årsager har særlige madvaner.

Det oplyser chefkonsulent i Dansk Industri, Stine Kenneth Larsen, til Ritzau. Det regnes for at være personfølsomme oplysninger – og dem må en arbejdsgiver ikke længere behandle.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mener, EU har ramt helt uden for skiven med lovens anvendelse i den virkelige verden.

»I mine øjne er det her et krystalklart eksempel på, at EUs persondataregler går over stregen. Jeg synes, det er helt absurd, at man ikke som virksomhed må spørge sine medarbejdere om den slags,« siger han.

Ida Auken, IT-ordfører i Radikale Venstre, er lodret uenig, selv om hun erkender »nogle børnesygdomme i GDPR (General Data Protection Regulation, red.)«.

»Jeg synes, at det ville være rigtig godt, hvis den danske regering tog nogle af de her eksempler med til EU-kommissionen,« siger hun.

Selvom Ida Auken og Radikale Venstre i høj grad er fortalere for EUs regler for persondata, mener hun, at »det ville være fint med nogle petitessegrænser«.

»Vi skal ikke ramle ind i den situation, at det bliver oplevet som et stort bureaukrati i stedet for den omfattende beskyttelse af borgernes rettigheder, som det faktisk er,« siger Ida Auken.

Kenneth Kristensen Berth mener på ingen måde, at fordelene opvejer ulemperne:

»Persondatareglerne giver anledning til så meget bøvl, ballade og bureaukrati, at jeg ikke mener, det opvejes af de rettigheder til ens data, man får som borger.«

Ida Auken ser reglerne som et kerneelement i borgernes ejerskab over egne data.

»Det er et vigtigt skridt, at dataene tilhører borgerne, og at vi selv skal give tilladelse, ellers kan vi aldrig få styr på, hvad de store tech-giganter som Facebook, Google og Amazon gør med den data, de har om os,« siger hun.