EU-fronterne trækkes op forud for valg

Valgforbund sikrer unionsmodstandere en stemme i Europa-Parlamentet. Samtidig tyder det på rødt valgforbund mellem R, S og SF.

De danske EU-modstandere fordobler nu deres mulighed for at få valgt en repræsentant ved sommerens valg til Europaparlamentet. JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU har således aftalt et valgforbund ved valget den 7. juni. Det sker samtidig med, at De Radikale, Socialdemokraterne og SF arbejder på et lignende samarbejde.

- Med valgforbundet er det sikret, at der også er danske unionsmodstandere i det kommende EU-Parlament. Det er kun et spørgsmål om, hvem og hvor mange det bliver, siger Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet og spidskandidat, Søren Søndergaard.

Ved det seneste valg til Europaparlamentet, i 2004 fik valgforbundet mellem JuniBevægelsen og Folkebevægelsen tilsammen godt 14 procent af stemmerne. Det rakte til to ud af de 14 danske mandater. Denne gang er kampen om pladserne i Europaparlamentet dog hårdere. En valgreform betyder nemlig, at Danmark mister én af de 14 pladser.

Samtidig tyder meget på, at der bliver politisk samling på venstrefløjen i dansk politik. Ifølge De Radikales landsformand, Søren Bald, arbejder partiet nemlig - "som førsteprioritet" - på at lave et valgforbund med Socialdemokraterne og SF.

I 2004 betød De Radikales valgforbund med Kristendemokraterne indirekte, at partiet fik valgt Anders Samuelsen (der siden er blevet afløst af Johannes Lebech). Hvis Kristendemokraterne i stedet var gået sammen med Venstre og De Konservative, ville mandatet være endt hos sidstnævnte parti.

- Man skal ikke overvurdere den matematiske effekt af et valgforbund. Men det betyder, at vælgerne ikke behøver frygte, at deres stemme er spildt, hvis man ikke kommer ind. Modsat så er der altid nogen, som ikke vil stemme på en, netop fordi de frygter, at stemmen kan ende på et andet parti, siger Johannes Lebech.

/ritzau/