EU er bekymret over nye russiske love

Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV / POOL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et »bekymrende skridt«, når Rusland har vedtaget en lov, der tillader styret i Kreml at udvise udenlandske organisationer, der er uønskede i landet.

Sådan lyder det fra EU søndag, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, lørdag underskrev en lov, der tillader Kreml at tage de drastiske skridt.

Ifølge EUbusiness.com kritiserer en talsmand fra EU den nye lov for at indskrænke ytringsfriheden i Rusland og for at kvæle de holdninger, Kreml ikke vil høre.

Loven tillader Rusland at udvise ikke-statslige organisationer, hvis de truer »statens sikkerhed« eller »basale værdier i den russiske stat«.

Iagttagere beskylder Putin for at forsøge at lukke munden på potentielle kritikere forud for parlamentsvalget i 2016.

BNB