EU-duellen mellem Løkke og Thulesen Dahl

Næsten seks ud af ti danskere vil ifølge en ny Gallup-måling stemme ja til at erstatte Danmarks retsforbehold med en tilvalgsordning. Men sejren er langt fra hjemme, mener man i ja-partierne. Duellen mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl kan skabe spænding om resultatet, lyder tesen.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når danskerne den 3. december beslutter sig for, om retsforbeholdet skal byttes ud med en tilvalgsordning, kulminerer en måneder lang armlægning mellem blå bloks to stærke mænd.

DF-leder Kristian Thulesen Dahl vil forsøge at veksle partiets historisk høje vælgeropbakning til en proteststorm mod EU-bureaukraternes magt og indflydelse på danske forhold.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udviste indtil for få måneder siden som oppositionsleder en betydelig EU-skepsis mod blandt andet at uddele velfærdsgoder til EUs vandrende arbejdstagere. Men nu skal han stå i spidsen for et opgør med rets­forbeholdet, der skal sikre Danmarks fortsatte medvirken i det europæiske politi­samarbejde og rykke Danmark tættere på kernen i EU.

»Det er afgørende, vi ikke glider ud af Europol-samarbejdet. Det er vigtigt, at aftalen også står vagt om, at asyl- og indvandrerpolitikken fortsat er et dansk anliggende,« sagde statsministeren på gårsdagens pressemøde.

Han afviste samtidig nej-tilhængernes argumentation om, at afskaffelsen af retsforbeholdet vil føre andre EU-tiltag med sig:

»Der er ikke nogen glidebane. Aftalen muliggør ikke, at vi går med i den fælles asyl- og udlændingepolitik. Det står klippefast.«

Løkke Rasmussen og de øvrige ja-partier – Socialdemokraterne, de Konservative, de Radikale, Alternativet og SF – kan umiddelbart finde optimisme i den første Gallup-måling om spørgsmålet efter udmeldingen om datoen for folkeafstemningen. Her svarer 58 procent af danskerne ja til, at Danmark skal afskaffe EU-retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning. Selv blandt nej-partierne – Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance – er der ifølge Gallup-målingen et flertal, der vil stemme ja. Med en tilvalgs­ordning kan Danmark løbende selv bestemme, hvilke dele af EUs retssamarbejde vi skal deltage i, og hvilke dele vi skal stå udenfor. Omvendt svarer 22 procent nej til spørgsmålet, mens hver femte endnu ikke har taget stilling.

Bekymringen for et nej

Langt ind i toppen af Venstre ser man alligevel med dyb bekymring på den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet og opfatter det som en reel mulighed, at afstemningen kan ende med et nej. Historisk set har nej-siden ved flere tidligere fået stærk vind i sejlene, ligesom en duel mellem Løkke Rasmussen og Thulesen Dahl giver bange anelser visse steder. Det er ikke mere end to måneder siden, at Dansk Folkeparti overraskende fik tre mandater flere end Venstre ved Folketingsvalget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har derfor den seneste tid arbejdet på at skaffe sig alliancer blandt de andre ja-partier og blandt organisationer som Red Barnet og Politiforbundet, som V-regeringen håber vil bakke op om, at den grænseoverskridende kriminalitet bedst bekæmpes ved at blive i Europol.

I Venstre har man læst, at der er stor EU-skepsis i befolkningen, som senest manifesterede sig ved Europa-Parlamentsvalget, og som får næring ved, at EU ikke er i stand til at håndtere folkevandringen ind over Middelhavet­.

Hos Socialdemokraterne er der en ængstelse for, at debatten i for høj grad skal blive en duel mellem kun statsministeren og DF-formanden, for kommer forløbet frem mod folkeafstemningen til »at dreje sig om troværdighed og lakridspiber, kan ja-sidens forspring hurtigt blive indhentet,« hedder det i S-lejren.

Der forestår med andre ord et stort informationsarbejde med at forklare danskerne, hvad afstemningen i virkeligheden handler om, påpeger man i ja-partierne.

En anden logik

Bekymringen for, at nej-siden vinder frem, kan finde næring i historien, påpeger Peter Nedergaard, EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet, for logikken bliver en anden end normalt, når det drejer sig om en EU-folkeafstemning.

»Under en »valgkamp« frem mod en folke­afstemning rykker nej-siden historisk set frem. For selv om 80 procent af Folketinget er enige om at stemme ja, så betyder det mindre, når hverdagen skiftes ud med en folke­afstemning. Her vil ja-siden og nej-siden typisk fylde fifty-fifty, når der er debatter,« siger Peter Nedergaard.

En afstemning om retsforbeholdet har dog indbygget et grundvilkår, som mange danskere sætter pris på i modsætning til eksempelvis forsvarsforbeholdet, mener Peter Nedergaard: Det koster ikke noget rent økonomisk.

»En debat om afskaffelse af retsforbeholdet vil handle om, at Danmark får betydelige fordele, uden at det koster noget økonomisk, mens eksempelvis en afskaffelse af forsvarsforbeholdet med flere missioner til følge typisk vil blive set som en manøvre, der koster noget for Danmark. Det kan blive en afgørende forskel for danskernes holdning,« siger Peter Nedergaard.

Derfor vil der være tale om et gedigent nederlag for såvel Lars Løkke Rasmussen som de øvrige ja-partier, hvis det munder ud i et nej, mener Bjarke Møller, direktør i ­Tænketanken Europa.

»Ja-siden kan næsten kun tabe, for med den nuværende opbakning i befolkningen, vil det være et stort nederlag for ja-partierne, hvis det ender med et nej ved folke­afstemningen,« siger han.

Selvtillid hos DF

Hos Dansk Folkeparti ser man med selv­tillid frem til et opgør med Løkke om rets­­for­beholdet. Partiet er i fremgang og landede et rekordresultat ved Europa-Parlamentsvalget sidste år, hvor hver fjerde vælger satte sit personlige kryds ved DF-spidskandidaten Morten Messerschmidt, som skal være med i front i den kommende nej-kampagne. Hovedargumentet for DFerne i den kommende tid vil være, at afstemningen er et valg for eller imod mere EU-indflydelse, og at et ja vil være en glidebane mod, at EU på et tidspunkt også vil få indflydelse på asylpolitikken. Og at et ja-resultat vil betyde, at danskerne for sidste gang er blevet spurgt om EUs rets­politik ved en folkeafstemning­.

Mens Peter Nedergaard mener, de danske politikere vil kunne finde sammen i et samarbejde efter folke­afstemningen uanset resultatet, så forudser Bjarke Møller, at et nej kan få vidtrækkende konsekvenser mellem regeringen og dets største støtteparti.

»Det bliver i høj grad en styrkeprøve mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Hvis det lykkes Kristian Thulesen Dahl at vende ja-stemningen i befolkningen til et nej, så kan det sætte sig dybe spor i samarbejdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti mange år frem i tiden,« siger han.

Datoen for afstemningen er fundet, nu kan duellen begynde.