EU-Domstolen: Danmark har handlet i strid med reglerne om familiesammenføring

EU-Domstolen har netop afsagt dom i sagen om, hvorvidt Danmark har handlet i strid med reglerne i forbindelse med tyrkiske familiesammenføringer, og dommen går imod Danmark. Sagen har haft stor bevågenhed, fordi det kan betyde, at 8.000 afslag på familiesammenføringer fra Tyrkiet skal genåbnes.

d
Sagen er blevet kaldt en potentiel »vejsidebombe« under dansk udlændingepolitik af nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesdaye (S), der her står sammen med sin forgænger som minister, Inger Støjberg (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

EU-Domstolen har netop vurderet, at Danmark har handlet i strid med reglerne i forbindelse med familiesammenføringer fra Tyrkiet.

Sagen er blevet kaldt en potentiel »vejsidebombe« under dansk udlændingepolitik af nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), og den har haft stor bevågenhed på Christiansborg, fordi en dom imod Danmark kan genåbne helt op til 8.000 afslag på familiesammenføringer fra Tyrkiet, så de familier altså kan få ret til at bosætte sig i Danmark.

Berlingske forsøger at indhente en kommentar fra ministeren i lyset af domsafsigelsen.

Sagen drejer sig om det krav, som Danmark i mange år havde om, at ægtepar, der søgte om familiesammenføring til Danmark, skulle have en samlet tilknytning til Danmark, som var større end til et andet land – f.eks. deres hjemland, Tyrkiet. Det såkaldte tilknytningskrav.

I 2018 blev reglerne ændret, så ægtepar nu skal opfylde forskellige krav for at kunne bosætte sig i landet.

Men det er altså de gamle regler om tilknytning, der er blevet behandlet ved EU-Domstolen, fordi afslag efter de gamle regler potentielt var i strid med en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet.

Associeringsaftalen har bl.a. haft den betydning, at EU-lande ikke må vedtage nye begrænsninger for tyrkiske statsborgere med arbejds- eller opholdstilladelse i et EU-land samt for deres familiemedlemmer, og det er det, som de danske krav om tilknytning potentielt kunne vise sig at være i strid med.

»Domstolen fastslår i dagens dom for det første, at ved at skærpe de adgangsbetingelser, som ægtefællen til en tyrkisk statsborger, der er lovligt beskæftiget på det danske arbejdsmarked, skal opfylde med henblik på familiesammenføring, udgør tilknytningskravet en ny begrænsning,« fremgår det bl.a. af et resumé af dommen fra EU-Domstolens nordiske afdeling.

Sagen om parret fra Tyrkiet

Den konkrete sag, som EU-Domstolen har taget stilling til, vedrører et tyrkisk ægtepar, som valgte at klage over deres afslag på familiesammenføring i 2010. De danske myndigheder vurderede nemlig, at parrets samlede tilknytning til Tyrkiet var større end deres samlede tilknytning til Danmark.

Parret blev gift i 1980erne i Tyrkiet, men siden skilt. Efterfølgende blev manden gift med en kvinde i Danmark, fik opholdstilladelse, og fandt sig et arbejde her i landet.

I 2009 blev han skilt fra kvinden fra Danmark og giftede sig igen med sin første hustru fra Tyrkiet, som han forsøgte at få familiesammenført til Danmark.

Hun fik imidlertid afslag, ægteparret klagede, og sagen endte hos Østre Landsret, som bad EU-Domstolen tage stilling til sagen, og den har nu altså givet parret medhold.