EU-afgørelse koster 200 SU-millioner

En EU-dom betyder, at udenlandske studerende skal kunne få SU i Danmark, hvis de også har arbejde. Uddannelsesministeriet vurderer, det vil koste 200 millioner kroner årligt.

ARKIVFOTO. EU-borgere, der studerer i Danmark, skal kunne modtage SU, hvis de har et job ved siden af studierne. Det har EU-Domstolen slået fast i en afgørelse fra 21. februar, og det betyder en ændring i praksis i udbetalingen af SU til studerende fra EU-lande i Danmark Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU-borgere, der studerer i Danmark, skal kunne modtage SU, hvis de har et job ved siden af studierne. Det har EU-Domstolen slået fast i en afgørelse fra 21. februar, og det betyder en ændring i praksis i udbetalingen af SU til studerende fra EU-lande i Danmark, fremgår det af et notat fra Uddannelsesministeriet. Studerende, der opnår status af »arbejdstager« efter EU-retten, kan således ikke nægtes den studiestøtte, der gives til danske statsborgere.

»Vi ved ikke præcis, hvor mange studerende det får betydning for, men i praksis betyder det, at vi omlægger den måde, vi har administreret reglerne på, sådan at EU-studerende, der kommer hertil for at tage en hel uddannelse, hvis de er vandrende arbejdstagere i EU-rettens forstand, også vil kunne få SU, mens de studerer,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Dommen betyder ifølge ministeriet, at EU- og EØS-borgere, »der tager et job ved siden af studierne af et omfang på mindst 10 til 12 timer om ugen, principielt får adgang til det danske SU-system på samme vilkår som danske statsborgere.«

Hidtil har sådanne studerende fået afslag på SU, hvis de var kommet til Danmark alene med det formål at studere.

»Vi har opfattet det sådan, at SU kunne man kun få, hvis man reelt var vandrende arbejdstager også på det tidspunkt, hvor man kom hertil, og ikke alene med det formål at studere,« siger Morten Østergaard.

Og der siger dommen altså, at hvis man arbejder i en grad, så man kan betragtes som vandrende arbejdstager, er det ikke afgørende, hvorfor man kom hertil til at begynde med. Og det betyder flere udgifter til SU for den danske stat årligt.

»For at være på den sikre side har vi forudsat, at de EU-borgere, der studerer i Danmark på hele uddannelser, vil arbejde i samme omfang som de danske studerende, og på den baggrund søge SU. Gør de det, er det 200 millioner kroner,« siger ministeren.

»Vi vil følge det nøje, men vi vurderer, at det, der er nødvendigt, er at indbudgettere de her 200 millioner kroner på de kommende års finanslove«, siger han.

Morten Østergaard mener, det er vanskeligt at spå om, om EU-afgørelsen vil betyde, at flere studerende får lyst til at komme til Danmark og studere, men understreger, at det er positivt med internationale studerende i Danmark. Det skyldes både den gavn, uddannelserne kan få af internationale læringsmiljøer, men også fordi en række af dem efterfølgende bliver og betaler skat herhjemme.

»Det er en rigtig god forretning at have studentermobilitet ind og ud,« siger ministeren.

EU-Domstolens afgørelse får ikke indflydelse på de igangværende forhandlinger om en SU-reform, oplyser Morten Østergaard.