Etikken er under pres i DR

2013 har været et skidt år for DR, hvad angår antallet af journalistiske fejl og programmer med tvivlsom etik. Det erkender DRs egen ledelse, der forklarer striben af ubehagelige sager med et højt tempo i programudviklingen. DRs ledelse bør lave en plan for, hvordan 2014 bliver bedre end 2013, lyder det fra Venstre og DF

Generaldirektør i Danmarks Radio, Maria Rørbye Rønn, har stået i spidsen for den licensfinansierede mediemastodont i snart tre år. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks Radios etik og journalistiske grundværdier er eroderet i 2013, mens DR har strømlinet organisationen og udvidet med nye TV-kanaler, frækkere journalistik og skarpere nyheder i jagten på flere seere, lyttere og brugere.

Sådan lyder kritikken af DR fra flere sider. DR er i 2013 blevet mødt med kritik for en lang række journalistiske produktioner, hvor især DRs journalistiske etik er blevet kritiseret, og hvor mediegigantens tilrettelæggere og journalister er blevet grebet i alvorlige fejl. Under kommunalvalget sendte DRs brug af en exit-prognose fra ­Epinion hele nationen på vildspor med hensyn til valgresultatet, og så sent som i denne uge besluttede DR at skrotte genudsendelsen af et DR2 tema-program om svineproduktion, fordi producenten bag også laver TV for brancheforeningen »Landbrug & Fødevarer«, uden at DR havde oplyst seerne om det.

De mange sager får nu flere borgerlige partier på Christiansborg til at rette en hård kritik mod DRs ledelse.

Venstre kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at DR skal være »spydspidsen inden for troværdig nyhedsformidling, da mediehuset er ejet af os alle«.

Han fortsætter:

»Derfor har jeg været både ked af det og overrasket over alle de sager, der har været vedrørende etikken i år. Der har simpelthen været alt, alt for mange. DR har både et troværdighedsproblem og et imageproblem. Det virker lidt som om, at man er i tvivl om, hvad man er: Er man et mediehus, er man et hus med satire, hvor alt er tilladt – hvad er den røde tråd,« siger Michael Aastrup Jensen.

Tidligere på året hentede DR den tidligere direktør for DR Danmark, Inger Bach, ind i direktionen som etikchef. Et fornuftigt valg, mener Aastrup Jensen, der dog ikke har gjort nævneværdig forskel.

»Jeg var jo en af dem, der var glade for at Inger Bach blev etikchef, for det var jo netop et signal om, at DR ville fokusere på etikken, også på direktionsniveau. Min kraftige opfordring til bestyrelsen og direktionen er, at man nu sætter sig ned og finder ud af, hvilken vej man vil gå, og så melder nogle klare etikregler ud, som alle arbejder efter – uanset hvor i huset, man er ansat,« siger han.

Berlingske har samlet en række eksempler på sager fra 2013, som har bragt DRs journalistik og programmer i søgelyset. Sagerne er forskellige af karakter, og DRs ledelse er ofte åbent gået ind i en debat om de journalistiske prioriteringer, rettet fejl og stået fast, hvor man mente det rigtigt.

Groft sagt handler sagerne om researchfejl eller fejlagtig brug eller fremlæggelse af fakta med exit-prognosen som et af eksemplerne. Andre sager handler om nyudviklede programkoncepter, der i satirisk øjemed benytter sig af fiktion som virkemiddel. Det var ikke alle borgere i Hellerup, der syntes, at det var i orden, at Douglas Entertainment med penge fra DR arrangerede et falsk borgermøde om et kommende asylcenter i bydelen for DR3.

Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, sender aben direkte i armene på DRs ledelse. Han er især fortørnet over sammenblandingen af satire og journalistik, som især DR3 er kendt for, mens også DR2 med deres nye søndagsprogram »Søndag Live«.

»DR har fået et hak ned på troværdighedsrangstigen i 2013. Jeg kan ikke mindes, hvornår der sidst har været så mange eksempler samlet på et år. Det er foruroligende, at et stort dansk licensfinansieret medie er gået ud af den vej, som DR er gået. Det er slet ikke nødvendigt, at gøre grin med demokratiet og forgøgle journalistik på den måde. DR er kommer ud af 2013 med et ordentligt hak i tuden,« siger han og retter en direkte kritik af DRs øverste chef, generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

»Det er ikke blevet bedre med Rørbye Rønn – nærmere det modsatte. Hun meddelte jo, at DR3 skulle være en stor public service-kanal for de yngre seere med kvalitetsprodukter og egenproducerede produkter og indkøbte kvalitetsprogrammer. Men når man tæller op på DR3 i dag, så er det i høj grad amerikanske underholdningsprogrammer og serier. Hele DR3 er blevet skævvredet i forhold til det, som vi medieordførere i sin tid fik lovet af Rørbye Rønn. Jeg føler, at vi er blevet snydt af selvsamme direktør,« siger han og fortsætter:

»Der er brug for, at ledelsen og bestyrelsen sætter sig sammen og diskuterer, hvad det er for et 2013, vi kommer ud af. DRs ledelse må også tage ansvaret for de ting, der er sket. Man må lave en handlingsplan for, hvordan 2014 kan blive et bedre public service år uden de her udfald,« siger Morten Marinus og understreger, at han ikke har set en bedring.

Hos SF er medieordfører Ole Sohn mere fåmælt end sine to borgerlige kolleger.

»Jeg synes generelt, at DR har en meget høj troværdighed. Men de her mange eksempler ville de fleste gerne have været foruden, inklusiv DR selv. Jeg går ud fra, at man både i DRs ledelse og på de enkelte redaktioner laver efterkritik. Når man laver noget der er godt, kan man være tilfreds med det, når man laver noget der er mindre godt, så skal man lære af det for at undgå det i fremtiden. Det er jeg sikker på, at de også gør i Danmarks Radio,« siger Ole Sohn.

Danmarks Radios generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, kommenterer – i en mail til Berlingske – for første gang sagen om Epinion-målingen samt andre anklager, som er blevet rettet mod DR i den seneste tid. Hun erkender, at der er begået fejl i DR.

»Vores helt centrale ambition i DR er at lave modige og markante programmer og at sætte væsentlige dagsordner om svære emner. Det vil uundgåeligt skabe debat. Det er vi fuldstændig bevidste om. Det er et grundvilkår. Vi har lanceret nye kanaler og skabt nye formater i det seneste år, og i det hele taget er 2013 et år, hvor det er gået rigtig stærkt i DR. Også for stærkt engang imellem. I al fald må jeg sige, at der desværre både har været begået fejl og brud på etikken. Det havde jeg gerne været foruden. Det er også lige præcis baggrunden for, at vi i år har styrket vores fokus på etikken, og at vi arbejder mere systematisk med de etiske dilemmaer end nogensinde – både internt i DR og i forhold til de eksterne producenter, som vi samarbejder med,« skriver Maria Rørbye Rønn.

I mailen kalder Rørbye Rønn den upræcise Epinion-måling på kommunalvalgaftenen for »drønærgerlig«. Men hun afviser Morten Marinus’ kritik af DR3 og de løfter, som generaldirektøren ifølge Marinus skulle have givet om DR3s indhold og fokus.

»DR er forpligtet til at være noget for hele befolkningen – også de unge, som vi traditionelt har haft det svært med. Derfor har vi lanceret DR3, som har en anden profil end de kommercielle kanaler,« skriver hun og fortsætter med henvisning til DR3:

»Hvis DR bare forholder sig passivt, så løfter vi ikke den opgave, vi er blevet stillet, nemlig at være noget for alle danskere, og hvad værre er, vi risikerer, at der ikke er andre, der har fokus på at inkludere de unge i samfundsdebatten.«

Marie Rørbye Rønn er selv inde på det – de eksterne producenter, som DR benytter sig af. I Danmarks Radio har samarbejdet med eksterne leverandører skabt flere prekære sager. Et eksempel er sagen om en fingeret demonstration i foran retten i Hjørring, hvor retssagen mod ledende medarbejdere i den krakkede EBH Bank kørte. Sagen endte med et stort offentligt skænderi mellem DR og det produktionsselskab, man havde hyret til at lave dokumentaren, Larm Film.

Onsdag kørte endnu en Larm Film-produktion over skærmen på DR: »Det vidste du ikke om Danmark – Politiklager«. Programmet skaber i skrivende stund stor bestyrtelse i Politiforbundet, der bliver bestormet med klager fra politifolk, der føler sig trådt på. I Politiforbundet mener man, at Larm Film har brugt gamle sager som løftestang for at »debattere« et kun to år gammelt klagesystem. Formanden Claus Oxfeldt overvejer netop nu sine klagemuligheder.

Det har Politiklagemyndighedens allerede gjort. Den har klaget til Danmarks Radio, da man mener, at programmet er behæftet med flere alvorlige faktuelle fejl og mangler. Programmet kritiserer blandt andet den nuværende politiklageordning for ikke at inddrage lægpersoner i arbejdet, hvilket ifølge Politiklagemyndigheden er forkert.

DEBAT | Hvordan kan 2014 blive bedre end 2013 for DR? Del dine forslag her!

Den 23. maj stillede politiklagemyndighedens direktør, Kirsten Dyrman, desuden op til interview med Larm Film, hvor redaktionschefen Adam Dyrvig Tatt og fire andre bliver præsenteret som medarbejdere på produktionen. I klagen skriver Politiklagemyndigheden, at der var indgået skriftlig aftale om, at interviewet ikke skulle omhandle konkrete sager. Men under interviewet bliver det klart, at to af personerne, der var blevet præsenteret som ansatte på TV-produktionen, er klagere, der havde fået klagesager afgjort af Politiklagemyndigheden.­

Danmarks Radio beklagede efterfølgende forløbet og accepterede Kirsten Dyrmans protest over, at interviewet blev brugt i udsendelsen. De tilbød et nyt interview med Adam Dyrvig Tatt, hvilket Politiklagemyndigheden ikke accepterede.

Internt i DR tager lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup for alvor bladet fra munden og kalder antallet af sager i 2013 »uacceptabelt højt«. Han giver sin egen arbejdsplads et foruroligende journalistisk skudsmål:

»DR er et hus, hvor de grundlæggende journalistiske værdier ikke længere sidder i murene, og det skyldes ikke glasfacaderne. Det skyldes, at man på kort tid har lanceret så mange nye sendeflader og nye programtyper, at overleveringen af de journalistiske værdier ikke længere er en selvfølge,« siger Jacob Mollerup.

DR har i indeværende år lanceret DR3, der i sin programprofil lægger vægt på at »gå til kanten« med journalistisk-satiriske programmer som »Monte Carlo elsker jøderne« og »Absurdistan«, samtidigt med at DR har forøget det antal programmer, der produceres ude af huset. Blandt sidstnævnte har en del programmer været fejlbehæftede eller på anden måde skabt negativ debat såsom »Aktion Socialt Bedrageri«, der både af seere og af Jacob Mollerup blev kritiseret for at være mistænkeliggørende over for borgere. Men også DRs egne aktualitetsprogrammer har været ramt af kritik.

»Man har fået en udvidet primetime på DR1, der skal rumme programmer om samfundsrelevante emner og samtidig nå et stort publikum. Det er derfor, at man ender med et program om sociale ydelser, der sådan set er uhyre relevant, men som også er et eksempel på, at man ikke har brugt tilstrækkeligt tid på at diskutere de etiske fælder, der kan opstå,« siger Jacob Mollerup.

DEBAT | Hvordan kan 2014 blive bedre end 2013 for DR? Del dine tanker her!

Hans generelle indtryk er dog ikke, at man er ligeglad med den etiske standard i DR, eller at man »har sovet i timen« på etikområdet.

»Tempoet i DR er sgu’ så højt, at der ikke er tid til at sove nogen steder. De mange forandringer er nødvendige, men fejlkvoten har været for høj. Man prøver også løbende at opfinde frække nye formater, og lidt for ofte går de over stregen,« siger Jacob Mollerup med Absurdistans falske borgermøde som eksempel på dette.

Men det er ikke alle DR-medarbejdere enige i. Ifølge flere DR-medarbejdere, som Dagbladet Information havde fat i fredag, er især den fejlagtige Epinion-måling ikke et særtilfælde, men netop udtryk for et større problem i DR. Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup afviser det, men kampen om at slå TV 2 på seertallene er så intens ude i Ørestaden, at man giver køb på sine journalistiske ambitioner, lyder det både fra tidligere fællestillidsmand i DR, Dines Boertmann, og nuværende tillidsmand Lars Møller Hansen.

Sidstnævnte anklager direkte ledelsen for ikke at tage en løbende diskussion med medarbejderne om etik i nyhedsformidlingen.

»Ledelsen har ikke gjort så meget for, at vi skal diskutere journalistik og den måde, vi gør tingene på i DR Nyheder. Det er måske også derfor, nogle fejl opstår: Fordi man ikke lige stopper op og snakker om, hvilken retning vi går i,« siger Lars Møller Hansen til Information.

Ifølge medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet har flere af sagerne det til fælles, at de bringer DRs troværdighed i fare, og det hænger sammen med, at hver sag typisk har et langt efterliv i befolkningen.

»Der har været alt for mange fejl, også i forhold til at DR som public service-organ i særlig grad har en forpligtelse til, at programmerne har en høj grad af troværdighed. De skal være rettesnor for andre,« siger Frands Mortensen:

»Næste gang DR bringer en exitpoll vil mange seere med god grund spørge sig selv. om den er til at stole på,« siger han.

At en stor mediehus som DR begår fejl er svært at undgå, siger han, men til gengæld mener han DRs ledelse ret nemt kunne sætte en stopper for de mange negative omtaler af »falske nyheder« og fiktive satireindslag.

»Ledelsen bør en gang for alle beslutte, at den slags ikke hører hjemme i DRs journalistik. Falske nyheder og iscenesættelser skader simpelthen DRs generelle troværdighed for meget,« siger Frands Mortensen.

I kølvandet på de sager, der blev rejst om DR i starten af året, ansatte mediehuset i midten af året den tidligere direktør for DR Danmark Inger Bach som etikchef. I dag arbejder hun sammen med to medarbejdere som etisk sparringpartner for DRs egne journalister og DRs eksterne partnere. Hun erkender, at der har været mange sager i 2013 som DR gerne ville have været foruden i årets løb, men gør også samtidig opmærksom på, at små fjer i DR ofte bliver til lidt for mange høns, når DR kommer i mediernes søgelys.

»Det giver nogen gange nogle skæve proportioner. Men vi kommer ikke uden om, at 2013 har været et særligt år i denne henseende. Det er gået meget stærkt og det har for mange gange haft for høje omkostninger,« siger Inger Bach.

Til gengæld er hun ikke enig med Jacob Mollerup i, at de journalistiske grundværdier skulle være forsvundet fra murværket i DR.

»Vores værdier og etiske standard er ikke blevet sænket, selvom vi er journalistisk mere offensive. Tværtimod har vi opjusteret fokus på de etiske retningslinjer. Flere af de her diskussioner spejler jo også, at etikken netop er kommet på dagsordnen. Og det skal vi bestemt ikke beklage,« siger Inger Bach.

Som et led i den opjustering, benytter DR sine egne uheldige sager som cases i den etiske undervisning til at blive klogere på etikken i fremtidige programmer. Og der er god brug for og efterspørgsel de etiske kurser, som hun arrangerer for både DRs egne medarbejdere og eksterne produktionspartnere, siger hun. Ikke fordi medarbejderne er moralsk anløbne, men fordi der løbende skabes nye programformater, der stiller nye udfordringer.

Her sidder Inger Bach med til bords, allerede første gang programideerne plottes ned på skriveblokkene.

»Det ligger i vores strategi, at DR skal være modigere og på en markant måde sætte dagsordenen om vigtige emner. Det betyder også, at vi går til kanten, uden at vi på nogen måder vil gå over den. Derfor er det afgørende, at vi ved hvor grænsen er,« siger Inger Bach.

Blandt de etiske værdier som DR sætter fokus på i øjeblikket, er fairness, såsom at parter får mulighed for at komme til orde, når de bliver kritiseret, om vinklingen af historierne er for hårde, men også andre mindre iøjnefaldende områder såsom medarbejderes ret til at ytre sig i sociale medier og om retten til at bære synlige kors på skærmen.

Hun understreger, at etikken ikke kan oplistes på en »tipunktsliste, som man deler ud i fotokopier til medarbejderne«, og henviser til at BBCs etikchef har karakteriseret det etiske arbejde i et mediehus som et »sisyfosarbejde«.

»Det kræver en langsigtet indsats. Det er værdier vi her snakker om, og derfor kan de ikke bare fastlåses i et regelsæt. En etisk bevidsthed kræver en løbende dialog med hver enkelt medarbejder og en konstant opmærksomhed på de situationer, der kan skabe etiske problemer,« siger Inger Bach.

Hun håber og regner med, at det kommende år bliver anderledes end 2013, selvom fejl aldrig helt vil kunne undgås.

DEBAT | Hvordan kan 2014 i DR blive bedre end 2013? Del dine tanker under artiklen eller her i vores Facebook-tråd.