Et væsentligt element i regeringens ghettoudspil ser lige nu ud til at falde på gulvet.
Ifølge Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, de Radikale og Socialdemokratiet ser det svært ud at enes om en aftale om målrettede sprogprøver for børn i folkeskolen, som regeringen ellers har foreslået i sit udspil.
»Det ser meget svært ud at lande en aftale her,« siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.
Det er især Liberal Alliance, der har arbejdet for stopprøverne.
Konkret lyder det i regeringens udspil, at der skal indføres målrettede sprogprøver i 0. klasse. Det skal ske på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, som inden for de seneste tre år har været på regeringens liste over udsatte boligområder.
Hvis barnet dumper ved skoleårets afsluttende sprogprøve og igen dumper ved prøven efter sommerferien og et tilbud om sprogstimulering, kan det ikke rykke op i 1. klasse. I stedet må barnet blive et år ekstra i børnehaveklassen.
Prøverne skal sikre, at børn med udenlandsk baggrund får lært dansk. Et af argumenterne har bl.a. været, at der er betydelig forskel i karakterniveau blandt elever med dansk og udenlandsk baggrund.
Fordi området er forligsbelagt, er undervisningsminister Merete Riisager (LA) nødt til at have DF, S, SF og R med i en aftale.
Men efter fem forhandlinger, er der dyb uenighed om ét centralt punkt i forhandlingerne.
SF står fast
Dansk Folkeparti kræver nemlig, at barnet automatisk skal gå om, hvis det dumper ved prøven. SF og de Radikale kræver derimod, at det er op til den enkelte skoleleder at vurdere, om barnet skal forblive i 0. klasse.
»SF kommer ikke til at lægge stemmer til et forslag, hvor skolelederen bliver frataget retten at vurdere, hvorvidt barnet må fortsætte i 1. klasse,« siger SFs undervisningsordfører og gruppeformand, Jacob Mark.
Han tilføjer, at regeringen har stået for stejlt på sit forslag og ikke været tilstrækkeligt kompromissøgende.
Er det ikke rimeligt, at I også kommer regeringen i møde og forsøger at finde et kompromis?
»Vi har forsøgt at komme regeringen i møde. Det er regeringens forslag, der ligger på bordet nu. Det eneste, vi ønsker at ændre, er, at vurderingen ligger hos skolelederen og ikke sker automatisk på baggrund af en prøve. Det ser svært ud at blive enige om det punkt, hvis regeringen slet ikke vil rykke sig.«
De Radikales leder, Morten Østergaard, afviste allerede i begyndelsen af april til Jyllands-Posten, at partiet vil lægge mandater til stopprøver, som skal afgøre, om barnet kan rykke op i 1. klasse.
»Idéen om at indføre stopprøver i børnehaveklassen kan ikke blive til noget, for det vil vi ikke være med til,« sagde Morten Østergaard dengang.
I dag siger de Radikales forhandler, Marlene Borst Hansen, ligesom SF, at vurderingerne skal ligge hos skolelederen og ikke ske automatisk på baggrund af en prøve.
Samtidig understreger hun, at eleverne ikke skal udsættes for en »prøve«, men derimod en »vurdering«.
»Vi har sagt det samme igen og igen: Vurderingen af, hvorvidt en elev skal blive et år længere i 0. klasse eller ej, skal ligge hos skolelederen. Det er afgørende. Indtil videre er ministeren ikke kommet os i møde. Vi har været til fem møder, og der er sket meget lidt i forhold til dette punkt. Så ja, det ser efterhånden meget svært ud at lande en aftale,« siger hun.
DF på linje med regeringen
Dansk Folkeparti er derimod helt på linje med regeringen.
»Hvis vurderingen skal ligge hos skolelederen, vil vi ikke lægge stemmer til forslaget. Det er helt afgørende, at det sker automatisk, for ellers vil systemet ikke være anderledes, end det er i dag. Hele idéen er at skabe noget nyt,« siger DFs Jens Henrik Thulesen Dahl.
Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, siger, at det ser svært ud at lande en aftale. Men ikke umuligt.
»Vi har ikke opgivet endnu, for der er brug for intensiv danskundervisning i de udsatte boligområder, og vi vil gerne bruge penge på det. Vi mener, at det er rimeligt, at barnet går om, hvis det ikke består efter tre-fire sprogprøver,« siger Mattias Tesfaye.
Undervisningsminister Merete Riisager kalder sprogprøven afsindig vigtig.
»Man skal passe meget på med at uddvande den hårde bagkant, der er i forslaget. Så kan det ende som det rene ingenting. Rød fløj skal gøre sig klart, hvor store udfordringer der er på det her område.«
Kunne skolelederen ikke være bedre til at vurdere barnets evner end en automatisk prøve?
»I dag kan skoleledere også træffe forskellige valg, men det sker ikke, og det er alt for vanskeligt. Om den røde fløj er klar til at agere på det, de siger, de vil, det må de vurdere,« siger Merete Riisager.