Et tweet fra en politiker fik en embedsmand til tasterne. Et øjeblik senere modtog hun en sms med en giftig antydning

Det står klart, at hændelserne i nogle ganske få timer en eftermiddag i november er afgørende i minksagen. En sms fra en embedsmand med en giftig antydning dukkede pludselig op. Reportage fra Minkkommissionens dag to.

En 11 måneder gammel opdatering på Twitter fra Rasmus Jarlov, folketingsmedlem for De Konservative, skulle komme til at spille en væsentlig rolle, da Minkkommissionen fortsatte afhøringerne fredag i Retten på Frederiksberg.

Den 8. november sidste år skrev Rasmus Jarlov på det sociale medie, at han netop havde gjort en opsigtsvækkende opdagelse: Der var ikke var lovhjemmel til aflive alle mink i hele landet, sådan som regeringen havde krævet på et pressemøde fire dage tidligere.