Et to år gammelt Facebook-opslag fra Jan E. Jørgensen bliver pludselig delt igen og igen. Nu svarer Venstre-ordføreren på kritikken

Venstres Jan E. Jørgensen havde godt regnet ud, hvad Berlingske ville tale med ham om, da telefonen ringede. Nu svarer han på spørgsmål om regeringens planer om at forbyde afbrændinger af Koranen – og sit eget Facebook-opslag fra en ikke så fjern fortid.

I 2021 mente Jan E. Jørgensen, kulturordfører for Venstre, at man bare skulle ignorere Rasmus Paludan og ligesindede, som brændte Koranen af. Nu vil han stemme for et forbud. Mathias Svold

Det siges som bekendt, at internettet aldrig glemmer.

Skulle Venstres offentlighedsordfører, Jan E. Jørgensen, have grund til at betvivle det udsagn, har han i denne uge fået syn for nettets vidtrækkende huskeevne.