Ét smittetilfælde vil kunne tvinge en hel forsamling i isolation: »Jeg vil opfordre til, at man ikke vedtager den her lov«

Et nyt indgreb i forslaget til den kommende epidemilov vækker opsigt. Det skal muliggøre, at regeringen kan tvinge forsamlinger i isolation, hvis der er blevet konstateret coronasmitte. Det udfordrer retssikkerheden, mener ekspert og menneskerettighedsorganisation.

Nyt lovforslag giver regeringen beføjelser til at sende en hel forsamling eller gruppe i isolation, hvis der bliver konstateret smitte med »en alment farlig eller samfundskritisk sygdom«. Det truer retssikkerheden, mener Institut for Menneskerettigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Epidemiloven skal fornyes, så den også er klar til at håndtere fremtidige sygdomsudbrud. Og i lovforslaget er der særligt én af beføjelserne, der bliver omtalt som et »vidtgående indgreb«.

Med lovforslaget vil regeringen nemlig gøre det muligt at tvinge en hel forsamling eller gruppe i isolation og sende dem til test, hvis man finder blot et enkelt tilfælde af »samfundskritisk sygdom« i forsamlingen, eksempelvis ved koncerter eller bryllupper. Det får blandt andet juraprofessor Kristian Lauta til at efterlyse en større offentlig debat om, hvor stor en trussel indgrebet reelt udgør for borgernes retssikkerhed.

»Det her handler om balancen mellem borgernes retssikkerhed på den ene side og statens hensyn til effektiv kontrol med epidemier på den anden side. Derfor er det sindssygt vigtigt, at vi har en offentlig debat om, hvorvidt den balance i det nuværende lovforslag er ramt rigtigt,« siger Kristian Lauta, der også forsker i katastroferet ved Københavns Universitet.

Og netop balancen sætter Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, ligeledes spørgsmålstegn ved. Han peger på, at det er svært at gennemskue, hvilken form for retssikkerhed borgerne egentlig har, hvis de som gruppe bliver tvunget til at spærre sig inde.

En række paragraffer bliver i lovforslaget beskrevet som, at de kan have »karakter af frihedsberøvelse«, og at der derfor »af retssikkerhedsmæssige hensyn bør indføres en automatisk domstolsprøvelse«. Men i den sammenhæng er denne nye indgribende beføjelse – paragraf 28 – ikke nævnt.

»Hvis man har deltaget i en forsamling, hvor der er mistanke om smitte, kan man med den her beføjelse bredt sige, at alle skal isolere sig, uden reelt at vide, hvem der er smittet. Folk har ikke automatisk mulighed for domstolsprøvelse, og det er et problem for retssikkerheden,« siger Martin Geertsen (V). Han tilføjer:

»Det er et problem, at der er paragraffer, der er målrettet det samme, men at de ikke alle giver mulighed for automatisk domstolsprøvelse. Det skal laves om, for det ligner en kattelem til at kunne tvinge grupper til at spærre sig inde uden muligheden for at få prøvet sin ret. Det må regeringen i første omgang redegøre for,« siger sundhedsordføreren.

Regeringen har serveretten

Det står i forslaget, at det er sundheds- og ældreministeren, som kan pålægge en »flerhed af personer« at lade sig teste og isolere, hvis de har »befundet sig et bestemt sted, hvor der er konstateret smitte«. I den forbindelse nævnes blandt andet koncerter, skoler, virksomheder og bryllupper. Ifølge juraprofessor Kristian Lauta er indgrebet vidtgående, fordi det ikke kun handler om den nuværende situation.

»Det er vigtigt, at man ikke bare vedtager den her lov uden videre. For lovforslaget handler jo ikke kun om covid-19. Det handler også om at kunne håndtere alle fremtidige epidemier og dermed også, hvordan fremtidige regeringer kan bruge de her beføjelser,« siger han.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at regeringen gentænker modellen. For indgrebet skal kunne føres ud i livet, uden myndighederne nødvendigvis har overblik over, hvem der har deltaget i en eventuel begivenhed, hvor coronasmitte er konstateret. Derfor har organisationen overordentligt svært ved at se, hvordan indgrebet skal håndhæves i praksis.

»I mange tilfælde vil det være umuligt at vide, hvem de her mennesker er, og om de egentlig har ladet sig teste eller er gået i isolation. Det forudsætter, at der skal laves noget samkøring af data, hvor borgerne oplyser om, hvor de har været, og det lyder omfattende, og så kan der også være tale om følsomme personoplysninger, f.eks. politisk tilhørsforhold,« siger Mikkel Laursen, specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.

Nyt lovforslag giver regeringen beføjelser til at sende en hel forsamling eller gruppe i isolation, hvis der bliver konstateret smitte med »en alment farligeller samfundskritisk sygdom«. Det truer retssikkerheden, mener Institut for Menneskerettigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

En overtrædelse af loven vil kunne udløse en bøde. I dag kan et sådant indgreb alene iværksættes over for enkeltpersoner, og formålet med et bredere indgreb er altså at bremse de såkaldte supersprederbegivenheder. Men fordi bøderne netop kan ramme tilfældigt, foreslår Mikkel Laursen, at man bør fjerne strafansvaret, hvis loven overtrædes.

»Regeringen bør beskrive nærmere i lovforslaget, hvordan man har tænkt sig at håndhæve det i praksis. Men uanset hvordan man beskriver det, har vi svært ved at se, hvordan det ikke skulle ramme vilkårligt,« siger han.

Hvis der eksempelvis har været en demonstration, og man har fundet smitte, har regeringen serveretten til at gribe ind og sende deltagere i isolation. Beslutningen skal dog gennem en række instanser, før den kan igangsættes. En ny epidemikommission skal komme med sin indstilling, mens indgrebet også skal fremlægges for et udvalg i Folketinget. Det minimerer alt andet lige risikoen for at udnytte beføjelserne til at sanktionere personer.

Kristian Lauta appellerer til mere debat, da han mener, at der har været så mange indgribende tiltag i borgernes retssikkerhed, at det »har skabt en meget høj tolerance over for de her indgreb, så vi nu er villige til at acceptere mere«.

»Jeg vil opfordre til, at man ikke vedtager den her lov i lyset af den her meget specielle situation, som vi står i. Man bør virkelig tænke over, hvordan loven skal bringes i anvendelse i fremtiden. Jeg synes, det er vidtgående, men hvis folkestyret mener, at det er nødvendigt med så vidtgående et apparat til at håndtere epidemier, så er det jo deres beslutning,« siger Kristian Lauta.