Et særligt kommunikationstrick for politikere har de seneste måneder i stor stil bredt sig på Facebook, og måske du selv har bemærket tendensen:
At folkevalgte politikere ofte ligger øverst i kommentarfelterne på mediers nyhedsopslag på Facebook.
Er det tilfældigt? Svaret er nej. Det er snarere en nøje planlagt strategi og en bevidst udnyttelse af det sociale medies algoritmer. En metode, som har til formål at give de folkevalgte vind i sejlene.
Det mener i hvert fald Benjamin Rud Elberth, som er tidligere digital chef i Socialdemokratiet og i dag er rådgiver og ekspert i sociale medier.
Ifølge ham har politikere de seneste tre-fire måneder indtaget kommentarfelter på Facebook i højere og højere grad.
»Politikerne har fundet ud af, at de har massiv gennemslagskraft i kommentarsporene, fordi algoritmerne gør, at de ofte vil ligge øverst i feltet. Derfor er det fantastisk for dem at ligge øverst i et kommentarspor på Ekstra Bladet eller Berlingske,« siger han.
At politikere kommenterer opslag fra nyhedsmedier – og ligger øverst heri – på Facebook, er flere gange blevet debatteret. Senest da debattør og jurist Nima Zamani anklagede De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, for at være hyklerisk som følge heraf.
Det skete, efter at de to personer for et par uger siden deltog i en debat i P1-programmet »Nede Mette«.
At de folkevalgtes kommentarer til opslag fra nyhedsmedier ofte ligger øverst i kommentarsporene, kunne ifølge Zamani medføre »polarisering« og »splid«.
»Problemet er, at når man lægger op til debat i et kommentarspor, men kun deler én kommentar og derefter forsvinder og ikke forholder sig til de hundredvis af kommentarer, der efterfølgende kommer, så er det envejskommunikation. Så er det eneste, det går ud på, at få stemmer. Det er ikke at tage debatten,« sagde debattøren i programmet.
Hegaard anerkendte problemstillingen, men kommenterede alligevel nogle dage senere et Facebook-opslag, hvilket altså fik radioværten til at anklage ham for hykleri.
Kristian Hegaard forklarede efterfølgende til Berlingske, at »man kan problematisere algoritmerne, men jeg skal jo ikke melde mig ud af debatten på den baggrund«. Samtidig sagde Hegaard dog, at det ikke er »uproblematisk«:
»Det er lettere for politikere at ligge højt i et kommentarspor end andre mennesker. På den måde har politikere lettere ved at få synlighed omkring deres synspunkter.«
»Hijacker« kommentarfelter
Benjamin Rud Elberth fortæller, at han i øjeblikket rådgiver alt fra borgmesterkandidater frem mod kommunalvalget 16. november 2021 i brug af sociale medier, men også flere partier og politikere på Christiansborg.
Formålet med at kommentere nyhedsmediers opslag er fra politikernes side ifølge ham, at det er svært at nå ud til et bredt publikum gennem deres egne Facebook-sider.
»Så skal man enten have masser af annoncekroner eller være ekstrem dygtig til at bruge det,« forklarer rådgiveren.
At være synlig i kommentarsporene på nyhedsmediers Facebook-sider kan virke som »et quickfix« til at få nye følgere, øget rækkevidde og friske målgrupper.
»De hijacker kommentarfelterne, fordi de på den måde genererer flere følgere. Det er fuldstændig optimalt for politikere at kommentere store nyhedsmedier,« siger Elberth.
Men hvad får man som politiker så ud af det? Ifølge Benjamin Rud Elberth får politikerne ikke direkte flere stemmer af det, men et øget antal følgere på sociale medier giver en større rækkevidde, og det kan i sidste ende konverteres til flere stemmer.
»Jeg har oplevet eksempler på politikere, der har fået helt op til 200 nye følgere på et enkelt skud i et kommentarfelt. Det er jo ekstremt meget, fordi de kan veksles til stemmer senere. Det er federe at gå til valgkamp med 10.000 følgere end 800 følgere,« siger han.
Medvind kan blive til modvind
Det er dog ikke altid, at politikernes kommentarer giver dem medvind.
Elberth siger således, at man har eksempler på politikere, som kopierer den samme kommentar til samme nyhed, men fra forskellige medier.
»Når det bliver opdaget, er det jo pinligt, fordi det fremstår kaloriefattigt, hvilket vælgerne jo selvfølgelig godt kan lure.«
Men gør politikerne det ikke også, fordi det er deres pligt at dele deres partis synspunkter og bidrage til den offentlige debat?
»Det overordnede svar er nej. De vil farve kommentarsporet i deres partis retning. Det har ikke noget med pligt at gøre, det har noget at gøre med spin.«
Men er det ikke fair, at politikere gerne vil udbrede et politisk synspunkt?
»Der er ingen regler om det her. Men grunden til, at nogle borgere finder det her irriterende, er jo, at politikere i forvejen har stor slagkraft og breder sig ud over store dele af debatten. Det skal jo også være muligt at diskutere i et kommentarspor uden indblanding fra politikere, der skal forkynde deres partis holdning,« siger Benjamin Rud Elberth.
Da Berlingske i sidste uge talte med De Radikales Kristian Hegaard, fastslog han dog, at han vil fortsætte med at kommentere opslag, fordi det er en del af hans job at fortælle om partiets synspunkter.
»Uden at det skal lyde for højtsvævende, ville jeg jo blive begrænset i min ytringsfrihed, hvis jeg på baggrund af algoritmer ikke deltager i debatten,« sagde han.
Adspurgt om han kommenterer opslagene, fordi han gerne vil debattere, eller fordi det er en let måde at få stemmer på, svarede han, at han ikke tror, at nogen stemmer på ham, fordi de læser hans kommentarer på sociale medier.
»De (stemmer, red.) afgives ud fra et helhedsindtryk. En kommentar afgør ikke, hvad folk stemmer. Men det giver synlighed, og så får folk et klart indtryk af, hvad et partis politik er, og det kan danne baggrund for, hvad de stemmer på.«
