Et politisk løft til de allermindste

Med en ny børnepakke skal der ansættes flere pædagoger og medhjælpere i daginstitutionerne samt uddannes bedre personale. Manglende minimumsnormeringer skiller vandene.

Indenrigsminister Morten Østergaard (tv.), statsminister Helle Thorning-Schmidt og ?socialminister Manu Sareen fremlagde torsdag regeringens børnepakke, hvor man samlet set vil løfte dagtilbudsområdet med 2,5 mia. kr. i perioden 2016-2019. Pengene skal bruges til at ansætte mere personale og til bedre uddannelse, så børnene får de bedste vilkår. Fold sammen
Læs mere

Så kom de allermindste børn i fokus.

Efter at have reformeret folkeskolen, erhvervsuddannelserne og have fremlagt et bud på fremtidens gymnasier spillede regeringen torsdag ud med sin længe ventede børnepakke og kan nu gå til valg med politik på hylderne til erhvert alderstrin.

Med udspillet »En god start på livet for alle børn« vil regeringen drysse op til 1.200 ekstra pædagoger og medhjælpere ud over de danske daginstitutioner, når den planlagte børnepakke er fuldt indfaset i 2019, oplyser Socialministeriet. Det endelige antal afhænger af kommunernes prioritering mellem ekstra hænder og efteruddannelse til personalet. Alt i alt er der tale om et løft til daginstitutionsområdet på 2,5 mia. kr. over de næste fire år.

Med børnepakken ønsker regeringen at sikre bedre omsorg til de mindste og at gøre en særlig indsats for de børn, der er sprogligt svage. Men gårsdagens pressemøde vidnede om, at de gode intentioner let risikerer at drukne i diskussionen om minimumsnormeringer – noget regeringen var tilhænger af da regeringsgrundlaget i 2011 blev nedfældet i Det Sorte Tårn, men som de senere har vendt sig imod.

»Normeringer er vigtige. Det er meget vigtigt, hvor mange voksne, der er omkring vores børn. Det siger sig selv. Men det er ikke sikkert, at minimumsnormeringer løser alle de udfordringer, vi har i vores dagtilbud. Det kan også være, at opkvalificering løser en del af udfordringerne,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som også nævnte mindsket sygefravær og støj som vigtige prioriteringer.

Direkte adspurgt om fravalget af minimumsnormeringer er et løftebrud, svarede økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R):

»Nej, det er et prioriteringsspørgsmål, hvilke opgaver man vil løse først. Vi lægger op til et fokus på børnenes sproglige udvikling, et fokus på at alle børn trives og et fokus på, at vi bruger daginstitutionerne til at tage hånd om problemerne, inden de vokser sig store. Det prioriterer vi.«

SF-formand Pia Olsen Dyhr mener dog, at regeringens udspil er en »light-pakke« og ægrer sig over de manglende minimumsnormeringer.

»Det er små babyskridt, der bliver taget. Hvis regeringen virkelig vil gøre noget for de mindste børn, er man nødt til at ansætte flere voksne. Vores ambition er, at der skal være én voksen pr. tre børn i vuggestuen, og én voksen pr. seks børn i børnehaven. De små skal ikke bare have skiftet ble, men have omsorg og udvikle sig til mennesker,« siger hun.

Også hos Enhedslisten har man længe stillet krav om et loft over antallet af børn pr. pædagog, og ønsker de samme minimumsgrænser som SF.

»Vi er rigtig glade for, at regeringen vil være med til at sikre flere penge til vores børn, men for Søren hvor er det ærgerligt, at man spilder en gylden chance for at få indført minimumsnormeringer. Vi skylder vores børn nogle håndfaste rettigheder,« lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

V glad for at minimumsnormeringer er ude

I Venstre er man dog tilfreds med, at børnepakken ikke indeholder minimumsnormeringer.

»Jeg er glad for, at regeringen ikke foreslår minimumsnormeringer, for det er ikke noget, vi skal styre fra Christiansborg. Det er enormt vigtigt, at det er kommunerne og de enkelte institutioner, der sætter holdet ude i hver enkelt daginstitution,« siger Venstres socialordfører, Karen Ellemann.

Også Ole Henrik Hansen, der er adjunkt ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, er glad for denne prioritering. Han er både »glad og lettet« over børnepakken, som ifølge ham er et »stort og flot skridt« i retning af at hæve niveauet i dagsinstitutionerne.

»Det er er en langt bedre løsning med puljer, man kan søge, end minimums- normeringer, da flere hænder ikke nødvendigvis giver mere kvalitet. Der skal det rigtige antal hænder til, der ved, hvad de har med at gøre. Derfor er det fornuftigt at investere i efteruddannelse af pædagogerne og at have fokus på sprogstimulering af børnene, så pædagogernes arbejde er teoretisk funderet, og de dermed er i stand til at videregive en grad af professionel kærlighed til børnene,« siger Ole Henrik Hansen.

Udspillet betyder også, at alle børn fremover skal sprogvurderes, så man kan identificere eventuelle vanskeligheder og sætte målrettet ind.

I dag er det cirka halvdelen af alle treårige, der bliver sprogstimuleret, oplyser Socialministeriet til Berlingske.

Desuden udvides gruppen af børn, der kan komme i obligatorisk dagtilbud til ikke længere kun at omfatte tosprogede, men alle børn med sprogproblemer.

Hos pædagogernes fagforbund BUPL er formand Elisa Rimpler Bergmann generelt glad på børnenes vegne. BUPLs medlemmer kalder pædagognormeringerne »den klart mest presserende udfording« i landets daginstitutioner.

»Det er enormt vigtigt, at pengene nu bliver brugt til at lukke huller de mange steder, hvor det halter med antallet af pædagoger,« siger hun.