Tirsdag eftermiddag afviste Danmark og Grønland at betale en historisk stor erstatning på omtrent 80 milliarder kroner, som et australsk mineselskab kræver fra Grønland.

Det beløb er mange gange større end Grønlands årlige offentlige udgifter, og derfor kan Danmark meget vel komme til at betale regningen.

Det siger Poul Hauch Fenger, som er forsvarsadvokat med speciale i international ret.

Det siger han til P1 Morgen onsdag.

Han har fulgt sagen tæt, og efter hans opfattelse står det australske mineselskab rigtig godt, hvis det kommer til en faktisk retssag eller voldgift mod Danmark og Grønland.

»Det australske mineselskab har efter min opfattelse stadig krav på, at den aftale (der blev indgået i 2007, red.) skal opretholdes,« siger Poul Hauch Fenger til DR.

Centrum for sagen er et område i det sydlige Grønland ved navn Kvanefjeld.

Fjeldet indeholder efter alt at dømme et af verdens største depoter af mineraler og sjældne jordarter, som blandt andet bruges i batterier, solceller og den grønne omstilling.

Og siden 2007 har det australske selskab haft tilladelse til at undersøge fjeldet og muligheden for at udvinde mineraler og sjældne jordarter fra det.

Men ved den grønlandske valgkamp i 2021 landede mineprojektet i det sydlige Grønland øverst på dagsordenen, hvor særligt venstrefløjspartiet IA (Inuit Ataqatigiit) profilerede sig på modstand mod projektet.

Partiet endte med at gå meget markant frem ved valget, og syv måneder senere stemte det grønlandske parlament, Inatsisartut, en lov igennem, som fra 2023 og frem gjorde det ulovligt at forundersøge og udvinde uran i landet.

Med den lov i hånden har det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, blokeret for, at Energy Transition Minerals, som tidligere hed Greenland Minerals, kan fortsætte arbejdet på og i fjeldet.

Ikke vores problem

Det har vakt utilfredshed hos minevirksomheden, som har rejst et erstatningskrav på knap 80 milliarder kroner, fordi de mener, at den grønlandske lov fra sidste år var ugyldig, blandt andet fordi selskabet ikke har specifikke planer om at udvinde uran.

Problemet er ifølge Poul Hauch Fenger, at loven efter alt at dømme ikke er gyldig.

Eksperter har også tidligere vurderet over for Berlingske, at Energy Transition Minerals står godt, hvis sagen ender for retten.

Ifølge Grønlands Statistik var de samlede offentlige udgifter i 2023 i Grønland omtrent 12,8 milliarder kroner.

Således er det altså så godt som utænkeligt, at Grønland selv vil kunne betale en regning på over 80 milliarder kroner, men det har Energy Transition Minerals tidligere givet udtryk for, at de ikke bekymrede sig om.

»Det er ikke vores problem, hvor pengene kommer fra. Om det er fra Nuuk eller i København, skal de ved et forlig i givet fald bare betales,« har Garry Frere, der er kommerciel direktør i Energy Transition Minerals, tidligere sagt til Børsen.

Derfor er Danmark blevet part i sagen, og derfor anser Peter Hauch Fenger det som sandsynligt, at en stor del af milliardregningen ender hos Danmark og de danske skatteydere, siger han til DR.