Et mandat skal ikke gradbøjes

Benny Engelbrecht, Kim Andersen, Lotte Rod og og Pernille Vigsø Bagge: Søren Krarup (»Danskhedens forvandling i Sydslesvig«, 13. juni) mener ikke, det danske mindretals politiske repræsentanter skal indtræde i en regeringskoalition i Schleswig-Holstein. Det er vi ikke enige i. Mindretallets rettigheder kan ikke gradbøjes, og SSWs mandater er fuldgyldige. De har naturligvis retten til at indgå i regeringsdannelser.