Et kaotisk år for regeringen: »Klamme beskeder«, kovendinger og moderater i fedtefadet

Der er få dage til nytår, og mens vi nyder julefreden, er det naturligt at tage et tilbageblik på de begivenheder, der tegnede året i dansk politik.

Det har vi selvfølgelig også valgt at gøre her på Berlingske.

Så læn dig tilbage, og nyd otte hurtige nedslag i 2023 på Christiansborg.

1. Helligdagen, der skulle redde væksten

Regeringen, der blev stiftet i midten af december 2022, startede valgperioden og året ud med et af de – skulle det vise sig – største sværdslag, den kunne tage:

Afskaffelsen af store bededag.

Helligdagen, der blev indført i 1686, skulle afskaffes for at skaffe finansiering til et markant løft af Forsvaret, lød det i første omgang.

Senere lød forklaringen, at afskaffelsen skulle sikre stigende arbejdsudbud.

Ingen af forklaringerne købte befolkningen dog, og regeringspartiernes vælgeropbakning svandt hurtigt ind.

Regeringen endte dog ikke med at stå alene med den upopulære beslutning. De Radikale endte nemlig med at stemme for, og således gik det til, at et komfortabelt flertal kunne afskaffe en helligdag for første gang siden 1770.

2. »Klamme« beskeder

Regeringen nåede dog knap nok at puste ud – og præsentere en universitetsreform – før den igen stod med en dårlig sag på hånden. Denne gang handlede det dog ikke om politik.

I stedet handlede det om »klamme« beskeder, som Moderaternes kulturordfører, Jon Stephensen, havde sendt til en 19-årig kvinde fra Moderaternes ungdomsparti, hvilket TV 2 kunne afsløre.

Det blev dråben efter en række dårlige sager for kulturordføreren, og efter et massivt pres blev han sendt på selvbetalt orlov.

Senere vendte han tilbage til Folketinget, men blev dog skubbet ud af Moderaterne. Og således stod regeringen med et mandat mindre.

3. Kampen om topposten

Mens agurketiden listede sig ind på de danske medier, blev der pludselig spekuleret:

Var Mette Frederiksen (S) på vej til at udskifte statsministerposten med en stilling som generalsekretær i NATO?

Flere ting talte ifølge professor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen for.

Færre ting talte imod.

Og det affødte en storm af spekulationer. Om Mette Frederiksen, men også om, hvorvidt regeringsgrundlaget nu skulle genbekræftes. Og hvad med Socialdemokratiets fremtid? Hvem skulle overtage stafetten?

Det endte som bekendt med at gå i sig selv, da norske Jens Stoltenberg endte med at tage et år mere på posten som generalsekretær. Således var spekulationerne sat på pause igen.

4. Tilbage, men så alligevel ikke

Mens regeringen udkæmpede det ene slagsmål efter det andet, var forsvarsminister, vicestatsminister og V-formand Jakob Ellemann-Jensen sygemeldt.

I august vendte han imidlertid tilbage fra sin sygemelding. Men der gik ikke mange uger, før han skiftede Forsvarsministeriet ud med Økonomiministeriet for at lette arbejdsbyrden.

Og få måneder senere trak han stikket helt og meldte sig ud af dansk politik, efter at han i længere tid havde været i strid modvind internt i partiet som følge af blandt andet en debat om en klimaafgift på landbruget, der løb af sporet.

I stedet overtog Troels Lund Poulsen (V) posten som formand i partiet.

5. Fyret, men så alligevel ikke

Og det første, Troels Lund Poulsen gjorde, var at fyre de to ministre Marie Bjerre (V) og Louise Schack Elholm (V) i forbindelse med en regeringsrokade.

I stedet kom Morten Dahlin (V), Stephanie Lose (V) og – til alles store overraskelse – erhvervskvinden Mia Wagner (V) ind på ministerholdet.

Sidstnævnte holdt dog kun to uger, før hun måtte sige stop som minister, og således blev der igen plads til Marie Bjerre i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

6. Endnu en moderat i fedtefadet

Mens Venstre skiftede formand, var der også dramatik hos regeringskollegaerne i Moderaterne.

Det kom nemlig frem, at Mike Villa Fonseca (M) var kæreste med en 15-årig pige, og så var der ballade.

Fonseca blev hurtigt ekskluderet og sygemeldte sig i samme ombæring.

Spørgsmålet om regeringens flertal blev i den forbindelse præsent igen. Nogenlunde samtidig med eksklusionen af Mike Fonseca kom det dog frem, at regeringen havde lavet en aftale med Jon Stephensen, som gik ud på, at han stemte med regeringen.

Til gengæld fik han lidt flere udvalgsposter.

7. Claus Hjort og Lars Findsen gik fri

November var en begivenhedsrig måned.

Det blev nemlig også måneden, hvor der kom et – foreløbigt – punktum i FE-sagen.

Anklagemyndigheden opgav at føre retssagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen, efter at Højesteret havde vurderet, at retssagerne som udgangspunkt skulle føres for åbne døre.

Sagen er dog ikke helt overstået, da en undersøgelseskommission – som regeringen fik stemt igennem sammen med SF – stadig skal undersøge sagen.

8. Paludan blev kunstner

Med et komfortabelt flertal, efter at De Radikale endte med at stemme med regeringen igen, blev koranloven stemt igennem i december.

Loven, der forbød »utilbørlig« behandling af Koranen blev kritiseret massivt af oppositionen for at være et knæfald for islam.

Som reaktion på loven valgte Rasmus Paludan at stifte en teatertrup. Der blev nemlig indført mulighed for at forhåne Koranen i kunstnerisk sammenhæng.