Et interview med Venstres formand begejstrer radikal topfigur: »Afgørende betydning for Danmark«

Hos De Radikale bifalder næstformand Martin Lidegaard forslaget til en samlet Afghanistan-plan fra V-formand Jakob Ellemann-Jensen. Noget tilsvarende bør man kunne forvente fra statsministeren, lyder det.

»Vi har på den hårde måde lært, at de store militære operationer i Mellemøsten, som vi har brugt ufatteligt mange milliarder på, simpelthen ikke kan betale sig,« siger De Radikales næstformand, Martin Lidegaard. Han efterlyser i lighed med Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen en samlet plan over for Afghanistan. Asger Ladefoged

Det er med højlydte taktslag, at historien går sin gang i disse uger.

Med Vestens exit fra Afghanistan og Talebans magtovertagelse er det slut med den verdensorden, der har været gældende de seneste 20 år, lyder det fra De Radikales næstformand og formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn, Martin Lidegaard.