Et højstemt løfte blev givet på Marienborg, nu har virkeligheden meldt sig

En omfattende og prestigefyldt frisættelse af ældreområdet er igen blevet udsat. Denne gang til efter nytår, og det skal sidde i skabet. Plejehjem skal have egne bestyrelser, visitation skal helt tæt på den enkelte ældre, som skal kunne købe sig til ekstra kommunale ydelser, og så skal der luges kraftigt ud i regler og kontrol.    

SMV-regeringen satte sig for at gennemføre en historisk frisættelse af det offentlige. Et år senere har det vist sig temmelig kompliceret. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Da den berømte »Marienborg-ånd«, som nogle i regeringspartierne spøgefuldt kalder for »Helligånden«, var stærkest under forhandlingerne for et år siden, skrev partilederne fra de tre regeringspartier disse storladne linjer:

»Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.«