Et historisk valg gør Pape »kisteglad« – men ét resultat kaster lange skygger over partiet

De Konservative kan registrere den største fremgang af alle partier ved tirsdagens kommunalvalg og ser ud til at indtage borgmesterkontorer på begge sider af Storebælt, hvilket var et af partiformand Søren Pape Poulsens store mål. Til gengæld gør udsigten til en tabt højborg Pape »rigtig, rigtig ærgerlig«.

»Det popper op alle steder,« lød det fra partiformand Søren Pape Poulsen om konservative mandater i landets byråd. De Konservative oplevede valgets største fremgang. Søren Bidstrup

Det Konservative Folkeparti gjorde sig ved tirsdagens kommunalvalg bemærket på alle tænkelige måder.

Partiet tegnede sig for den største fremgang af alle og stod bag nogle af de mest dramatiske konstitueringer. Samtidig stod det dog klart tidligt onsdag morgen, at partiet på valgnatten også fik et af de mest symbolske nederlag.