Da Uffe Elbæk meldte ud, at han peger på sig selv som statsminister efter næste valg, kom reaktionerne prompte:

Siddende statsminister Lars Løkke kaldte Uffe Elbæk »crazy«, politisk ordfører for SF Karsten Hønge beskyldte Uffe for at være på en anden planet, og kaldte det »deprimerende at opleve et parti være så desperat«.

Sågar Odds.dk kapitaliserede øjeblikkeligt på Elbæks udmelding og bragte artiklen: »Uffe Elbæk med tårnhøje ambitioner – Odds på hans statsministerchancer«.

Til den interesserede kan jeg oplyse, at Uffe Elbæk giver pengene 40 gange igen, såfremt han bliver statsminister, værre end Mette Frederiksen (1,75 gange igen) og Lars Løkke (2,65) - men betragteligt bedre end Pernille Vermund (120 gange igen).

Men måske er Uffe Elbæks karriereambition ikke så crazy endda  – vi kan i hvert fald konstatere, at han har dannet mode.

Sjældent, men ikke uset

For også Enhedslistens Pernille Skipper har nu meldt ud at hun agter at blive statsminister, såfremt vælgerne giver Enhedslisten den fornødne opbakning. Hvis de ikke gør, peger Enhedslisten, som de plejer, på en socialdemokratisk statsminister.

På trods af den relative forvirring en fordobling af statsministerkandidaterne medfører, er det faktisk på god linje med vælgernes ønsker, at udvalget udvider sig:

En meningsmåling fra Voxmeter sidste år viser, at knap 64 pct. af de adspurgte vælger mener, at det ville være »godt for demokratiet, hvis der var flere statsministerkandidater at vælge imellem«. 23 pct. mente så, modsat, at det ville være skidt for demokratiet.

Traditionelt set er de danske statsministre kommet fra enten Socialdemokratiet eller Venstre, men der er undtagelser: Poul Schlüter fra De Konservative havde statsministerposten fra 1982 til 1993 og før ham de Radikales Hilmar Baunsgaard i ’68-71.

Men, må man konstatere, kun ganske sjældent er det sket og endda også under bemærkelsesværdige omstændigheder.

Men nok om fortiden: Hvordan står de fire statsministerkandidater, hvis vi kigger på meningsmålingerne, som de ser ud lige nu – i forhold til sidste valg?

De fire og tallene

Statsministerkandidat nummer et, Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, sidder på 25,9 pct. af stemmerne ifølge Berlingske Barometer, der er en vægtet måling af den seneste måneds politiske meningsmålinger. 25,9 pct. er relativt tæt på valgresultatet fra 2015, 26,3 pct., og er ikke statistisk signifikant højere end valgresultatet. Men næsten hver fjerde vælger agter altså at sætte deres kryds ved Mette Frederiksen.

Statsministerkandidat nummer to, Lars Løkke Rasmussen, nuværende statsminister, ville, hvis der var valg i morgen, indkassere 19,5 pct. af stemmerne ifølge Berlingske Barometer. Forskellen fra sidste valg mere eller mindre ikke-eksisterende: Til valget i 2015 fik Lars Løkkes parti nemlig også 19,5 pct. af stemmerne, altså omkring hver femte vælger. Der er et enkelt procentpoints usikkerhed på målingen, og de to mest sandsynlige statsministerkandidater står overfor hinanden, i et meget langt og meget tungt øjeblik, med næsten de samme resultater som ved sidste folketingsvalg, mens vandene omkring dem bølger.

For hos statsministerkandidat nummer tre, Pernille Skipper fra Enhedslisten er opbakningen stigende: Ved valget høstede venstrefløjspartiet 7,8 pct. af stemmerne, mens de nu får 8,9 pct. - og i dette tilfælde er der tale om en statistisk signifikant udvikling. Og fremgangen har været konsistent siden valget.

Hos Alternativet, hvor statsministerkandidat nummer fire, den originale udbryder, Uffe Elbæk har hjemme, er tilslutningen noget mere beskeden: Omkring 4,5 pct. af befolkningen agter at sætte sit kryds ved Å, og hvis man kigger på de rene tal er Uffe Elbæk således den af de fire kandidater, der har den mest beskedne vælgertilslutning.

Men på den anden side:

Da Uffe Elbæk og Alternativet stillede op til Folketinget ved valget i 2015 gav bookmakerne pengene 25 gange igen, hvis man satsede penge på at Å ville komme over spærregrænsen og ende i Folketinget.

De endte med at tabe et sekscifret beløb, da Uffe Elbæk og hans spritnye parti indkasserede 4,8 pct. af vælgerne og 9 mandater.