Et forslag fra regeringen, der skal hjælpe særligt ledige fra coronakrisen med at uddanne sig til nye job, risikerer at gå ud over beskæftigelsen.
Sådan lyder det fra den liberale tænketank Cepos om beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) planer om at lade ufaglærte ledige opkvalificere sig til nye faglærte job med ekstra dagpenge i hånden.
»Jeg anerkender de gode intentioner, men gode intentioner er ikke lig med god økonomi. Jeg synes ikke, det er økonomisk velbegrundet, og der er en reel risiko for at det ender med at reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
Konkret vil regeringen give ledige over 30 år ret til at uddanne sig til 110 procent af dagpengene fra ufaglært til faglært, hvis det er et fag, hvor der er behov for hænder. Det kan eksempelvis være til konditor, elektriker eller smed. Tiltaget gælder også faglærte med forældede uddannelser.
Det vil svare til omkring 20.900 kroner om måneden i dagpenge før skat, hvilket er omkring 2.000 kroner ekstra. I dag er dagpengesatsen på omkring 19.000 kroner.
Mads Lundby Hansen henviser til, at Finansministeriet tidligere har beregnet konsekvensen af et tilsvarende forslag fra Socialdemokratiet. Her når ministeriet frem til, at forslaget vil have en negativ effekt på beskæftigelsen med mellem 170 og 200 fuldtidspersoner.
»Det skyldes, at når man kan få 21.000 i dagpenge, vil det tiltrække ufaglærte personer, som vil fristes af dagpengene men ikke færdiggøre deres uddannelse. Blandt ledige ufaglærte, der tager en faglært uddannelse, er det kun en mindre del, der fuldfører uddannelsen. Er man i den gruppe, hvor man ikke får færdiggjort sin uddannelse, vil det bare forlænge dagpengeperioden – vel at mærke til forhøjede dagpenge,« siger Mads Lundby Hansen.
»Jeg betragter det meget som idelologi«
Peter Hummelgaard kalder sit opkvaliferingsudspil for »et nybrud« i dansk reformpolitik.
»Grundlæggende handler det om, at vi i Danmark ligesom resten af verden befinder os i en krise, hvor der er mange, som mister deres arbejde på grund af coronavirus. Mange af dem er folk uden uddannelse eller med kort uddannelse,« siger Peter Hummelgaard.
»Samtidig har vi i lang tid stået med det problem, at vi mangler faglært arbejdskraft. Så vi forsøger at løse to problemer på en gang.«
Flere politikere og organisationer har rost udspillet, men Cepos’ cheføkonom kalder det omvendt »et ideologisk fremstød«.
»Der er cirka 100.000 fuldtidsbeskæftigede danskere, der tjener under 21.000 kroner om måneden. Man kan stille spørgsmålet, om det er fair, at ledige kan få 21.000 kroner i dagpenge, mens de er under uddannelse, samtidig med at 100.000 fuldtidsbeskæftigede danskere skal gå på arbejde hver dag, og tjene mindre end de ledige. Jeg synes ikke, det er fair. Jeg betragter det meget som idelologi,« siger han.
Anerkender du ikke, at der er et behov for at hjælpe de mange, der er blevet ledige under coronakrisen?
»Jo, den bedste hjælp til ledige er et job. Og derfor vil jeg også henvise til, at der i Jobnet-databasen kan findes et antal job, der næsten er på niveau med årene under højkonjunkturen fra 2015 til 2019, og det gælder også job, som ufaglærte kan tage.«
Udspillet fra beskæftigelsesministeren indeholder også et forslag om, at ledige på andre erhvervsfaglige uddannelser vil kunne opkvalificere sig til fuld dagpengesats mod 80 procent i dag.
Regeringen vil investere 750 millioner kroner frem til 2023 i uddannelse og opkvalificering, oplyser ministeren.
Pengene skal findes i puljerne til uddannelsesløft samt i det økonomiske råderum.
Siden Danmark lukkede ned i midten af marts, er arbejdsløsheden steget med næsten 43.000 personer, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
