Et fire år gammelt notat blev søndag formiddag helt centralt i Inger Støjbergs forklaring
Et notat fra 9. februar 2016 blev søndag helt centralt i Instrukskommissionen, der undersøger den ulovlige adskillelse af unge asylpar. Ifølge tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) viser notatet nemlig, at der skulle foretages individuel behandling, og at unge asylpar i visse tilfælde kunne få lov til at bo sammen.




