»Et faresignal, vi bliver nødt til at tage alvorligt«

Langt størstedelen af det danske opsving er drevet af udenlandsk arbejdskraft, der i langt højere grad er kommet i job end danskere. Et stort problem, mener beskæftigelsesministeren, mens forsker påpeger, at udlændinge ikke nødvendigvis stjæler job fra danskere.

»I fremtiden kan man ikke forvente, at man bliver forsørget af det offentlige. Det offentlige får rigeligt at bruge sine penge til i forhold til kernevelfærd,« lyder det fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan du huske det? Nyhederne om finanskrisen og alle dens rædsler. Om job i titusindvis, som forsvandt som dug for solen, og om arbejdsløse, der stod i kø foran A-kasserne.

I så fald noterer du nok også med begejstring, at det kapitel efterhånden ser ud til at være lukket. På ryggen af bunkevis af reformer, lave renter og en lav oliepris ser opsvinget nemlig så småt ud til at have meldt sin ankomst i både Danmark og Europa.

Men før glæden tager overhånd, er vi ifølge landets nye beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen, nødt til at indse, at der bag de gode nyheder gemmer sig en ubekvem sandhed, som vi er nødt til at tage dybt alvorligt.

Ifølge nye tal fra Beskæftigelsesministeriet er det nemlig i langt overvejende grad udenlandsk arbejdskraft, der har drevet de senere års fremgang i beskæftigelsen i den private sektor.

Konkret viser de nye tal, at lønmodtagerbeskæftigelsen fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2014 steg med 45.100 personer, men at kun 9.700 af dem var danske statsborgere.

Og det er et problem, mener beskæftigelsesministeren, der med egne ord gerne vil bruge et af sine første interviews i embedet på at »hejse et advarselsflag«.

»Som moderne samfund er vi nødt til at gøre os umage med ikke at blive forført af tal. For bag dem ligger, at væksten i Danmark langt hen ad vejen er blevet drevet af et øget indtag af udenlandsk arbejdskraft. Det er et faresignal, som vi bliver nødt til at tage alvorligt,« siger han.

»Danmark er fuldstændig afhængig af et godt arbejdsmarkedssamarbejde med vores nabolande og den øvrige del af verden. Men vi har også titusinder af voksne danskere, som er blevet langtidsledige, og der har vi en kæmpe opgave i at sikre, at de kommer med i opsvinget og bliver en del af arbejdsfællesskabet,« fortsætter beskæftigelsesministeren.

Ifølge Jørn Neergaard Larsen vil problemstillingen »gennemsyre« alt, hvad regeringen vil sætte i værk på hans område, hvad enten det er dagpengereformen, trepartsforhandlingerne eller jobreformen, som skal sætte et loft over kontanthjælpen og lave skattelettelser i bunden af indkomstskalaen.

Men som minister vil han også presse på for, at de kommunale jobcentre bliver »markant« bedre til meget præcist at danne sig et overblik over jobmulighederne i nærområderne for derefter »meget konkret« at kunne lægge kortene på bordet for den enkelte ledige.

»Derefter skal de ledige selv tage stilling til nogle ting. Hvis man eksempelvis ønsker at blive boende, er man nødt til at forholde sig til, at man skal være åben over for at tage de job, der er i området – også selv om det ikke er ens ønskejob. Vi skal væk fra logikken, der har været mange steder, om at det vil være godt at vente, for det ideelle job kommer nok på et tidspunkt,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Ifølge beskæftigelsesministeren bliver de nye tal endnu mere alvorlige af, at mange centraleuropæiske lande, eksempelvis Tyskland, Polen og de baltiske lande, snart vil se de samme demografiske udfordringer i øjnene, som vi har i Danmark med befolkningsaldring og små ungdomsårgange.

»I alt vil de lande i løbet af de næste femten år få en mangel på arbejdskraft på omkring ti millioner mennesker. Med andre ord er der en meget stor risiko for, at den arbejdskraft, der har drevet fremgangen i Danmark, søger tilbage til deres hjemlande igen. Sker det, er det katastrofalt og fuldstændigt ødelæggende for dansk økonomi,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Udlændingefokus

I den danske debat fylder spørgsmålet om flygtninge konstant op, og den nye regering har sat en række initiativer i søen for at nedbringe antallet af asylansøgere.

En række topchefer har, blandt andet i valgkampen, efterspurgt, at man politisk forholder sig meget mere til, at de har brug for at kunne tiltrække endnu mere udenlandsk arbejdskraft, hvis væksten for alvor skal få fat i Danmark.

Direkte adspurgt, om Beskæftigelsesministeriets nye tal ikke meget tydeligt illustrerer, at regeringen burde fokusere mere på den dagsorden og mindre på flygtningestrømmene, svarer beskæftigelsesministeren:

»Det er afgørende for regeringen, at virksomheder har mulighed for at få den arbejdskraft, de har brug for, fra Danmark eller andre lande i verden. Men i forhold til flygtninge, indvandrere og familiesammenførte har vi været alt for ringe til at få dem integreret på arbejdsmarkedet, og så får man en kæmpe udfordring.«

Men når der sidder erhvervsledere og kender til problemstillingen med at finde arbejdskraft, og de hører politikerne diskutere asylansøgere hele tiden, kan du så ikke forstå, hvis nogen føler, det politiske miljø er ude af trit med virkeligheden?

»Nej, det anerkender jeg slet ikke. Vi har fuld opmærksomhed på det behov, der er for kompetencer i Danmark, og jeg står inde for, at det bliver håndteret. Det har intet at gøre med, at vi samtidig udviser ansvarsfuldhed i forhold til asyltilstrømningen. Det kan ikke nytte noget, at der ikke er plads til at diskutere det ene af hensyn til det andet,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Diskussion fra valgkampen

Spørgsmålet om danske job kom pludselig til at spille en rolle under valgkampen, da Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, udfordrede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts påstand om, at den S-ledede regering havde skabt 40.000 job.

Dansk Arbejdsgiverforening, hvor Jørn Neergaard Larsen dengang var direktør, mente nemlig, at kun 700 af jobbene var gået til danskere, hvis man omregnede alle 40.000 job til fuldtidsstillinger.

Så tyk blev talkrigstågen, at selv DRs faktatjekkere, programmet Detektor, måtte melde hus forbi og opgive at komme nærmere noget endeligt svar.

Et af problemerne var, at Danmarks Statistik ikke opgør beskæftigelsen på baggrund af statsborgerskab. Men det er det, Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen med de nye tal formår at gøre – blandt andet gennem et særtræk i Skats E-indkomst-register.

Foreholdt resultatet siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen (S), at han nægter at se det som noget negativt, at færre danskere end udlændinge er kommet i job.

»Lad os nu bare glæde os over, at så mange er kommet i arbejde. Jeg vil selvfølgelig gerne have mange flere danskere i arbejde, men jeg vil ikke ærgre mig over, at flere udlændinge kommer i arbejde,« siger han.

DF: Danskere skal have førsteret

I både Enhedslisten og regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, mener man dog, at de nye tal tydeliggør et stort problem. Og begge partier mener, at virksomhederne bærer en stor del af ansvaret for at løse det.

Dansk Folkeparti vil oprette et særligt system, hvor virksomheder skal dokumentere, at de har forsøgt på alle måder at få dansk arbejdskraft, før de henter folk ind fra lande uden for EU. På længere sigt mener partiet, at samme model også bør omfatte situationer, hvor danske virksomheder besætter ledige job med arbejdstagere fra EU-lande.

»Fra Christiansborg bliver vi nødt til at sige til erhvervslivet, at vi har nogle samfundshensyn, vi skal tage rent politisk, og at det betyder, at vi forsøger at begrænse dele af den udenlandske arbejdskraft, så vi kan fokusere på at få danskere i arbejde. Det er sund fornuft,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF).

Enhedslisten mener på samme måde, at virksomhederne – ikke de ledige – har det primære ansvar.

»Rent samfundsmæssigt er det fuldstændig vanvittigt at importere arbejdskraft i en tid, hvor vi har så mange ledige. Der har virksomhederne helt indlysende en forpligtelse, og det er helt galt, hvis man i stedet vender kanonen mod de ledige og straffer dem endnu mere, end man har gjort i forvejen,« siger Finn Sørensen (EL).

Ingen offentlig forsørgede i fremtiden

Kigger man isoleret på perioden fra 2013 til 2014, udgjorde den udenlandske arbejdskraft en mindre del af beskæftigelsesfremgangen, end tilfældet er i hele perioden fra 2011 til 2014.

Fra 2013 til 2014 fordeler beskæftigelsesfremgangen sig således næsten ligeligt mellem danskere og udlændinge – endda med en lille overvægt til danskerne.

Jørn Neergaard Larsen advarer dog alligevel »skarpt« mod at tro, at udfordringen dermed er ved at løse sig selv.

Verner Sand Kirk, direktør fra AK-Samvirke, mener dog modsat, det tyder på, at udviklingen går den rigtige vej.

Sand Kirk slår desuden til lyd for et opgør med påstande om, at danske virksomheder tager udenlandsk arbejdskraft ind, fordi danskerne »er for dovne og ikke vil arbejde«.

»Det er bestemt ikke andenrangs arbejdskraft, der kommer fra udlandet. Typisk knokler den udenlandske arbejdskraft solen sort, og det er hård konkurrence for en dansk langtidsledig, der måske har familie,« siger han.

Et af de store spørgsmål i den altid følelsesladede debat om import af udenlandsk arbejdskraft er netop, om udlændinge stjæler job fra danskerne, eller om de i vid udstrækning udfylder jobfunktioner, som ikke kan besættes med dansk arbejdskraft – hvad enten det er i bunden af indkomstskalaen eller i toppen, når de store medicinal- og ingeniørvirksomheder har brug for højtkvalificeret arbejdskraft i international verdensklasse.

Søren Kaj Andersen, der er centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, hælder til det sidste.

»Der er job, hvor udlændinge tager en plads fra en dansker, men langt hen ad vejen tager udlændinge de job, hvor arbejdsgiverne ikke kan finde arbejdskraft. Hvis vi ikke havde de udlændinge, vi har i dag, ville vi ikke få udført det arbejde, der er,« siger han.

Tilbage i Beskæftigelsesministeriet mener Jørn Neergaard, at det danske velfærdssamfund står med nogle udfordringer – både pga. befolkningsaldring, pres på sundhedsvæsenet og de høje ydelser. Derfor er det vigtigt, at alle udnytter deres arbejdsevne fuldt ud.

»I fremtiden kan man ikke forvente, at man bliver forsørget af det offentlige. Det offentlige får rigeligt at bruge sine penge til i forhold til kernevelfærd,« siger han.