Et dyrt venskab for Fogh

Efter endnu et hulemøde på Helle Thorning-Schmidts kontor med Pia Kjærsgaard er de to kvinder næsten enige om, hvordan de får leveret fem mia. kr. mere i løn til de offentligt ansatte. Økonomisk uansvarligt? Ingenlunde. Det er regeringen selv, som bærer ansvaret for, at økonomien måske er ved at være i det røde felt, hævder de.

»Nej tak! Nu kan jeg ikke tåle mere kaffe.«

Aldrig nogensinde er der blevet drukket så meget kaffe mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Hele formiddagen i går var topfigurerne i DF til møde med S-ledelsen, og nu – en halv time senere – sidder Pia Kjærsgaard her igen sammen med Helle Thorning-Schmidt. Til det første dobbeltinterview mellem de to politikere i en avis nogensinde.

Da endnu en omgang kaffe bliver båret ind, vil Pia Kjærsgaard hellere have te.

»Ja, nu skal vi vist ikke hælde mere kaffe på dig i dag,« skynder Helle Thorning-Schmidt sig at sige.

Socialdemokraternes udgift til kaffebønner er dog for intet at regne i forhold til den udskrivning, som Anders Fogh Rasmussen (V) kommer til at betale for de to kvinders møder.

De har denne formiddag talt sig næsten til enighed om, at Fogh skal finde fem mia. kr. Sådan. Så mens han går rundt med overvejelser om at fjerne en børnecheck til 400 mio. kr. fra finansloven, så ser damerne anderledes frisk på tilværelsen: Fem mia. kr. over en årrække – maksimalt fem år.

Det koger op
Men altså, regeringen har jo afvist at finde fem mia. kr.?

»Den har ikke flertal. Sådan er det,« konstaterer Pia Kjærsgaard roligt. Og bemærkningen får ikke lov til at hænge mange sekunder, før Helle Thorning-Schmidt siger:

»Ja, jeg regner med, at Dansk Folkeparti holder fast. Og gør de det, så sker det. Så enkelt er det. Vi vil gerne have, at det sker, så vi får ro.«

Ro?

»Ja, ro. Lige præcis. Vi kan jo mærke, at det koger op. Regeringen må også have en interesse i at få ro,« siger Pia Kjærsgaard og kigger på Thorning-Schmidt:

»Ja, det er i hvert fald vores bidrag til, at de offentligt ansatte kan se, at vi ikke har glemt dem. Det er jo en måde at tiltrække folk til den offentlige sektor. Det nytter jo ikke at tale kvalitetsreform, hvis ikke der er folk til at levere kvaliteten,« fastslår Helle Thorning-Schmidt.

I gamle dage, hvor der var folketingsvalg i tide og utide, ville en ekstraudgift uden om regeringen normalt føre til folketingsvalg. Og uden tvivl, når udgiften er fem milliarder kroner. Så kommer det oveni, at regeringen får trukket bukserne ned om anklerne i en situation, hvor den hævder, at økonomien er ved at være oppe i det røde felt.

Er økonomien oppe i det røde felt?

»Deet..,« kommer det fra Pia Kjærsgaard, men hun når ikke længere før Thorning-Schmidt siger:

»Jeg mener, at en ansvarlig regering burde have reageret. Jeg ønsker ikke, at tale det her op. Jeg siger bare, at en ansvarlig regering burde have reageret. Det burde den have gjort for mange måneder siden. Det er jo ikke for sjov, at vi kom med et finanslovsforslag, som er strammere end regeringens forslag. Det er, så vidt jeg ved, aldrig sket før. Jeg taler ikke om røde felter, men jeg siger bare, at regeringen burde have reageret på nuværende tidspunkt. Det er nærmest pinligt.«

»Jeg vil også sige, at det altså er regeringens ansvar,« supplerer Pia Kjærsgaard.

Ansvarlig opposition
Men som to store partier, så har I vel også et ansvar for økonomien. Og mens regeringen advarer om, at økonomien er ved at være overophedet, så sidder I samtidig og er ved at blive enige om en model, som sender milliarder af kroner ud til offentligt forbrug?

»Det vil jeg simpelthen ikke acceptere,« siger Helle Thorning-Schmidt

»Det vil jeg heller ikke. Helt enig. Helt enig. Du må gerne først,« siger Pia i et venligt tonefald i retning af Thorning:

»Jamen, jeg vil simpelthen ikke acceptere det. Vi har sagt det her helt fra starten. Jeg kender ikke noget land, hvor regeringen har en så ansvarlig opposition som i Danmark. Nu så vi det med EU-debatten, og med Afghanistan. Regeringen burde hver dag gå forbi mit kontor og takke for, at den har så ansvarlig en opposition.«

»Det har Fogh vel også gjort i forhold til EU, har han ikke. Hvad skal du have betalt for det, Helle?« siger Pia Kjærsgaard med et sultent smil og klapper med håndfladen tre gange i bordet over imod S-formanden.

»Ikke andet end, at jeg tror, at det er godt, det vi har gjort.«

»Ha, ha, ha,« griner Pia Kjærsgaard.

»Det kan vi tage bagefter,« siger Thorning og fortsætter:

»Men i forhold til finansloven har vi i valgkampen advaret om, at det er nødvendigt at bede vælgerne om at prioritere. Og jeg har oven i købet sagt i åbningsdebatten, at hvis der er brug for at stramme op, så vil vi gerne lægge stemmer til. Det fås ikke mere ansvarligt.«

Nødt til at gøre noget nu.
Pia Kjærsgaard nikker:

»Lønløftet her er jo ikke bare penge, som man poster ud i offentligt forbrug. Det her gør vi for at tage et ansvar for, at vores offentlige sektor fungerer. Det er jo ikke velhavende mennesker, som kan gå ud og totalspendere pengene på samtalekøkkener og fladskærme.«

Men hvis der skal bruges nogle penge i finansloven, så skal der vel også noget ud af den?

»Vi er ikke bange for at finansiere vores løfter. Det har vi aldrig været bange for. Vi har altid fundet frem til en fælles forståelse med regeringen, og det forventer jeg også sker denne gang,« siger Pia Kjærsgaard.

Nye fælles initiativer
Det nye i dansk politik er bare, at den fælles forståelse på store områder nu også omfatter Socialdemokraterne. Møder som det i går kommer der mere af, siger de i kor. Der er nye initiativer, som de to damer allerede har talt om, som de senere kommer til at præsentere Fogh for.

Må vi lige spørge: Hvornår vil vi se jer danne regering sammen?

»Helle, vil du være parlamentarisk grundlag for en regering med mig som statsminister?« spørger Pia Kjærsgaard kækt.

»Nej, det tror jeg ikke, at du skal regne med,« lyder svaret.

Kommer I to til at sidde i regering sammen?

»Nu tror jeg, at vi skal tage det stille og roligt. Nu skal vi lige have det igennem, som vi har snakket om i dag,« lyder det fra Kjærsgaard.

Da de har rejst sig fra mødebordet fortsætter snakken. Om alt muligt andet end politik og penge til de offentligt ansatte. Om helt private ting. Det, som i jargonen bliver kaldt for god kemi:

»Sjovt, du er jo på alder med min datter,« lyder det fra Pia Kjærsgaard til Helle Thorning-Schmidt. Dermed tyder meget på, at det vil være på sin plads at skrive:

Fortsættelse følger ...