Et angreb lige efter jihadisternes terrormanual

Terrorangrebet i Nice er et såkaldt »minimum planlægning og maksimum dødsofre-angreb« Det er de pressede jihadisters varemærke

Militær og politi ved tildækkede lig af terrorofre på Promenade des Anglais i Nice. Fold sammen
Læs mere
Foto: VALERY HACHE

MELLEMØSTEN: »Ideen er at bruge en lastbil som en græsslåmaskine. Ikke til at slå græs, men til at slå Allahs fjender.«

Sådan sagde Islamisk Stats talsmand al-Adnani i september 2014. Sent i går blev idéen til virkelighed i form af et dødeligt terrorangreb i Nice. Mindst 80 døde, da en lastbil pløjede gennem menneskemængderne på en to kilometer lang strækning på strandpromenaden.

Lastbilen kørte med 80 kilometer i timen, og øjenvidner beskriver, hvordan chaufføren drejede hjulene fra side til side, tilsyneladende for at ramme så mange som muligt og tvære dem ud på stedet.

Selvom Islamisk Stat ikke har taget ansvar for angrebet på nuværende tidspunkt, er gårsdagens angreb terrororganisationens varemærke, og en handling, der er inspireret af al-Adnanis opfordring fra 2014.

Omkring en time efter angrebet begyndte IS-sympatisører at hylde angrebet på sociale medier.

»Velsignet Bastille-dag, Frankrig! 30 døde, og vi tæller stadig,« skrev en Twitterbruger, der sympatiserer med Islamisk Stat. Nogle viste billeder fra terrorangrebene i Paris i november 2015, mens andre gav sig til at true andre europæiske byer med lignende angreb. På Telegram opfordrede jihadist-nyhedsbureauer alle IS-tilhængere til at bruge samme hashtags som alle andre efter angrebet, for at få jihadistargumenterne og truslerne spredt blandt de vantro.

Før al-Adnani blev Islamisk Stats talerør og inspirationskilde for tusinder af unge jihadister, var det al-Qaedas hårde kerne på den arabiske halvø, der brugte tid på, at ideudvikle terrorangreb med flest mulige dødsofre og så lidt planlægning som mulig. Angreb af den slags, der ikke nødvendigvis planlægges og udføres af få indviede cellemedlemmer, men også angreb, der kan udføres af ligesindede enkeltpersoner med minimal lokal kendskab og begrænsede midler til rådighed. I teorien kunne angrebet i Nice være blevet udført af enhver, der kan køre en lastbil og som ved, hvordan man finder strandpromenaden.

De våben, der blev fundet i lastbilen efter den fransk-tunesiske chauffør blev skudt af politiet antyder dog, at angrebet har været planlagt på et højere niveau end det spontane.

Årsagen til, at Nice-angrebet først og fremmest bærer jihadisternes varemærke er, at Islamisk Stat befinder sig i en situation, hvor det i stigende grad er vigtigt for terrororganisationen at ramme mål uden for Syrien og Irak. Islamisk Stat er presset på hjemmefronten og har brug for at vise, at den er i stand til at slå fra sig, også selvom den taber slag i krigen. Islamisk Stat gennemgår en transformation i øjeblikket fra at råde over geografiske områder til at blive en undergrundshær, der skal overleve på en ide.

For at holde ideen i live er det ikke nok, at al-Adnani taler om køre græsslåmaskinen hen over de vantro. Med mellemrum er der også nødt til at ske noget, hvis Islamisk Stat vil undgå at ende som en topstyret terrororganisation a la al-Qaeda, der i en række år har haft svært ved at ramme Vesten.

Ved at være i stand til at dræbe flere end 300 i Bagdad, kort tid efter et angreb på lufthavnen i Istanbul, og herefter tage æren uden at tage ansvaret for Nice, fortæller Islamisk Stat, hvad den har tænkt sig at gøre fremover. Også efter Raqqa, Mosul, Manbij og alle de andre IS-byer i Syrien og Irak er løbet over ende af kurdere, amerikanere, russere, iranere og syriske regimetropper.

Islamisk Stat bevarer sin popularitet blandt jihadisterne og de mere passive sympatisører ved at ramme bredt. Og hvis der er tilfælde, hvor IS ikke står direkte bag, vil man høste anerkendelse for at være inspirationskilden. I en tid, hvor terrororganisationens talsmænd og ledere skal forklare sine disciple, hvorfor kalifatet pludselig begyndte at skrumpe i stedet for at ekspandere, er den eneste måde at bevare drømmen om den perfekte islamiske stat at fortsætte den samme kamp andre steder og med andre metoder. Hvert terrorangreb i Islamisk Stats ånd får sympatisører til at slutte sig til IS i aktiv tjeneste. Og hvert angreb forlænger kalifatets levetid. Ikke nødvendigvis i Syrien og Irak, men som ide og som en islamisk guerillahær især i Europa, Afrika og Mellemøsten.