Et angreb, et valg og en afstemning: 11 nedslag fra 2015

Året, der gik. Fra en nedsmeltning i Skat og et minister-exit til en længe ventet aftale, et magtskifte og et formandsjubilæum. Se sammen med Politiko.dk tilbage på det forgangne år i dansk politik.

Mandag 16. februar bblev der afholdt mindehøjtidelighed i København efter terrorangrebet i København. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ses her flankeret af sin mand, Stephen Kinnock, Kronprins Frederik, V-formand Lars Løkke Rasmussen og Norges udenrigsminister Børge Brende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Hvis nogen syntes, at 2014 var et vildt år i dansk politik, kan de næppe være blevet skuffede over 2015.

Politiko.dk har samlet 11 nedslag - og 11 datoer, vi vil huske - fra året, der er gået.

16. februar
DANMARK UNDER ANGREB

»De kommende dage kommer vi til at vise, at vi kan holde sammen. Det bliver nogle vanskelige dage, vi skal igennem.«

Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt mødte i de tidlige aftentimer pressen og befolkningen på Østerbro nær kulturhuset Krudttønden. Her havde en bevæbnet gerningsmand få timer forinden angrebet et arrangement om ytringsfrihed, formentlig med den svenske muhammedtegner Lars Vilks som sit mål. En person mistede livet, og fire betjente blev såret.

Thorning har siden hen fortalt, hvordan hun »blev ti år ældre den nat«, og da hun talte på Østerbro var det dramatiske døgn nærmest først lige begyndt.

Omkring klokken 00.45 samme nat slog gerningsmanden til igen, denne gang mod synagogen i Krystalgade i København. En frivillig vagt blev myrdet, og to politifolk såret. Nogle timer efter det andet angreb blev gerningsmanden dræbt under en skududveksling med politiet på Nørrebro, og det værste angreb på dansk jord i nyere tid var ovre.

I kølvandet fulgte måneder, hvor redegørelser fra politiet og politiske slagsmål om ansvarsplacering fyldte dagsordenen og de danske medier.

 

Uffe Elbæks nye parti Alternativet blev opstillingsberettiget i februar, og fire måneder efter blev de valgt ind i Folketinget med ni mandater. På valgnatten festede de på Papirøen, efter Uffe Elbæk og partiet først havde været på havnerundfart i København. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

23. februar
20.260

»Vi har arbejdet på det i over et år, og jeg er simpelthen så hamrende stolt over de frivillige.«

Uffe Elbæk var en glad mand, da han denne mandag aften i begyndelsen af året kunne sætte flueben ved den første livsnødvendige mission i Alternativets historie.

Det nye parti i dansk politik var blevet præsenteret på et pressemøde i slutningen af november 2013, og nu havde Elbæk og Co. sikret sig de i alt 20.260 vælgererklæringer, som er det påkrævede antal for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

På den politiske arena blev partiet længe spået ringe chancer for at nå over spærregrænsen, men i en række meningsmålinger bragt i kølvandet på opstillingsgodkendelsen fik Alternativet over de påkrævede 2 pct. af stemmerne.

Da danskerne gik i stemmeboksene 18. juni endte det nye parti med 4,9 pct. af stemmerne og ni mandater i Folketinget. Hermed blev Uffe Elbæk og hans tropper større end både Det Konservative Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre.

 

Statsminister Helle Thorning Schmidt fejrer sit 10 års jubilæum som formand for Socialdemokraterne i Fællessalen på Christiansborg, mandag 13. april 2015. Her med Radikales formand, Morten Østergaard. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

12. april
TI ÅR MED THORNING

Hun er blevet kaldt »Stjerne for en aften«, »Dronningen af løftebrud« og »mere blå end rød«.

Havde nogen troet, at Helle Thorning-Schmidt ikke ville holde ved, modbeviste hun dem i april. Her fejrede hun, at det var ti år siden, at hun - som lysegrønt folketingsmedlem - slog Frank Jensen i en urafstemning og vandt opgaven med både at samle et splittet parti og udfordre Anders Fogh Rasmussen (V) på statsministerposten.

10-års jubilæet blev fejret i Folketinget med gæster, taler og lykønskninger. Medier og kommentatorer markerede dagen med mere eller mindre ubarmhjertige analyser af hendes tid som S-formand. På Ekstra Bladet konkluderede politisk kommentator Hans Engell eksempelvis, at Socialdemokraterne har tabt »alle de valg, hun har stået i spidsen for«.

Ved valget kort tid efter - og efter en socialdemokratisk valgkamp, der i høj grad havde Helle Thorning-Schmidt personligt i front - høstede S dog fremgang. Det var igen landets største parti, og et Socialdemokrati med ro på bagsmækken, der blev overleveret til Mette Frederiksen.

 

Kristian Thulesen Dahl (DF) ankommer til valgfesten i Snapstinget på Christiansborg på valgdagen, torsdag den 18. juni 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

18. juni
MAGTSKIFTET

»Valget er klart. Tiden er den rette. Nu er det op til danskerne.«

Med de ord udløste daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) måneders intense spekulationer og gætterier på, hvornår hun mon ville udskrive det folketingsvalg, alle vidste skulle komme senest i efteråret.

Valgudskrivelsen kom efter en valgperiode, der i forhold til meningsmålingerne nærmest havde været en lang ørkenvandring for den røde regering. Men efter en uges valgkamp, hvor SR-regeringen tog oppositionen på sengen, og hvor det lykkedes Socialdemokraterne at sætte fokus på Lars Løkkes troværdighed – ikke mindst med den massive kampagne om, at der var »gået Panorama« i den for Venstre – var situationen pludselig vendt på hovedet. Thorning lignede en vinder, mens en vingeskudt Løkke havde kurs mod nederlag.

Løkke og den borgerlige blok kom dog tilbage i sidste del af valgkampen - og endte med at vinde valget. Et magtskifte var en realitet. Ikke på grund af Løkke og Venstre, der gik tilbage og måtte sige farvel til adskillige topprofiler, men på grund af Kristian Thulesen Dahl og et Dansk Folkeparti, der endte som største borgerlige parti.

Trods socialdemokratisk fremgang måtte Helle Thorning-Schmidt aflevere nøglerne til Statsministeriet tilbage til Lars Løkke Rasmussen - og på valgnatten tog hun desuden konsekvensen og gik af som Socialdemokraternes formand.

Tre dage senere, efter den første runde regeringsforhandlinger, opgav Løkke at danne en flertalsregering. Ti dage efter valget præsenterede den nye statsminister så sin smalle V-regering af 17 ministre – først for Dronningen og siden for danskerne på Amalienborg Slotsplads.

 

Christiansborg Folketingets åbning tirsdag den 6. oktober 2015. Her ankommer Dronning Margrethe, som modtages af Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph.

3. juli
FRA »ALDRIG STUERENE« TIL FORMANDSSTOLEN

»Jeg vil bestræbe mig på at være hele Folketingets formand«

Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard var et stort smil, da hun - som den første kvinde og første DF-politiker - blev officielt valgt som ny formand for Folketinget, det fornemmeste embede i Danmark.

Forløbet op til var dog langt fra kønt. Til at begynde med krævede Liberal Alliance helt åbent topskattelettelser til gengæld for at pege på Pia Kjærsgaard som formand, hvilket udløste stikpiller og kritik fra andre i blå blok. Hun endte da heller ikke med at blive valgt af et enigt folketing, som det ellers er normalt - men valgt blev hun, med stemmerne 87 for, 16 imod og otte blanke.

Og hermed kunne Dansk Folkeparti cementere, at de har bevæget sig milevidt fra dengang, hvor Nyrups siden hen så famøse ord blev ytret.

Som en ekstra fjer i hatten kunne Pia Kjærsgaard og resten af Dansk Folkeparti fejre tyve års fødselsdag på selv samme dag, hvor hun - som Folketingets formand - tog imod Dronning Margrethe foran Christiansborgs trappe ved åbningen af Folketinget.

 

Mandag d. 7. september indtog knap 200 flygtninge og migranter Sydmotorvejen ved Rødby og begyndte den lange vandring mod Sverige. Flygtningene var forinden hevet af toget fra Tyskland på Rødby Havn Station. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

  
7. september
FLYGTNINGEKAOS OG STRAMMERKURS

Det var rystende og usædvanlige billeder, der ramte offentligheden, Christiansborg og medie-Danmark, da flere hundrede flygtninge og migranter mandag 7. september indtog Sydmotorvejen ved Rødby for til fods at fortsætte deres rejse mod Sverige.

Den weekend alene ankom over 1.000 flygtninge og migranter til Danmark fra Tyskland, og tallet voksede støt efterfølgende. I december måtte regeringen opjustere forventningen til næste års antal asylansøgere fra 15.000 til 25.000.

Danskerne reagerede. »Spytteren« fra motorvejsbroen udløste en sand shitstorm, mens andre kørte til Rødby for at transportere flygtningene udenom myndighederne til drømmedestinationen på den anden side af Sundet.

Politisk satte situationen sig tungt på dagsordenen. Resten af året ud. I EU blev der efter megen tovtrækkeri  aftalt en omfordeling af flygtninge, der dog stadig venter på at blive realiseret.

Herhjemme indrykkede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg annoncer om de danske udlændingeregler i libenesiske aviser - og V-regeringen vedtog ad flere omgange historiske udlændingestramninger med stemmer fra både den borgerlige blok og Socialdemokraterne.

 

Pressemøde i Skatteministeriet med Skatteminister Karsten Lauritzen, som fremlægger handlingsplan for SKAT. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

25. september
NEDSMELTNING I SKAT

Igennem længere tid havde Skat været i orkanens øje. Afsløringer havde påvist, at Skats milliarddyre inddrivelsessystem EFI var propfyldt med fejl, og at Skat havde brudt loven ved at inddrive forældet gæld fra borgere.

På et stort pressemøde 25. september tog skatteminister Karsten Lauritzen så konsekvensen. Både det kontroversielle EFI og det beslægtede IT-system Debitormotor måtte lade livet - og ministeren fremlagde også en omfattende genopretningsplan for Skat som organisation.

Skandalen om inddrivelsessystemerne var nemlig langt fra den eneste i Skat.

I starten af august kom det frem, at Skat over længere tid var blevet franarret 6,2 milliarder af internationale skattesvindlere, som uberettiget havde fået udbetalt aktieudbytter af den danske statskasse. Og at der tidligere var blevet advaret om potentielle huller i systemet.

Tilbage på pressemødet stod det klart, at fejlene hos Skat udgør den største skatteskandale i Danmarkshistorien. Og at den danske statskasse må kigge langt efter adskillige milliarder.

På Christiansborg stod de politiske partier i kø for at kommentere og for at kræve et ansvar placeret. Liberal Alliance meldte ud, at Skatteministeriet bør nedlægges. Efterfølgende udfærdigede ministeriet en intern revisionsrapport og fem skattechefer blev fyret af Skats øverste direktør Jesper Rønnow, der selv blev skånet af Karsten Lauritzen.

 

Afgående forsvarsminister Carl Holst overdrager til den nye - Peter Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

29. september
FARVEL TIL VÅBNENE

Efter blot 93 dage på posten trådte forsvarsminister Carl Holst tilbage.

Det skete efter længere tids beskyldninger om, at Holst havde brugt en ansat i Region Syddanmark til sin egen personlige valgkamp, da han var regionsrådsformand.

Flere medier offentliggjorde belastende e-mails og sms-beskeder - og mens Carl Holst længe fastholdt, at han ikke havde haft en personlig assistent, og at der ikke var noget at komme efter, ændrede han forklaring i midten af september:

»Jeg skal beklage, at jeg har fået udtrykt mig på en måde, der giver indtryk af, at han ikke var min presserådgiver.«

Sagen var dog ikke den eneste, der i månederne efter valget sendte Venstres store håb - der tidligere var blevet beskrevet som en potentiel fremtidig formandskandidat - ud i stormvejr. Hans eftervederlag som regionsrådsformand udløste også en sand byge af kritik.

Carl Holst overlod forsvarsministeriet til Peter Christensen, der efter at være blevet vraget af vælgerne ved valget, fik comeback i dansk politik. Carl Holst blev i stedet Venstres kirkeordfører, indtil han i november tog orlov fra Folketinget.

 

Tre dage efter Dagpengekommissionen barslede, har de tre største partier indgået en aftale om den nye reform af dagpengesystemet, torsdag d. 22 oktober 2015 i Finansministeriet. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

22. oktober
SÅ KOM DER EN AFTALE

Dagpenge. En af de varmeste politiske kartofler i årevis i dansk politik. Den 22. oktober blev regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti enige om en aftale om fremtidens dagpengesystem.

Aftalen, der betyder, at ledige også fremover kan få dagpenge i to år, bygger for en stor dels vedkommende på det oplæg, Dagpengekommissionen kom med bare tre dage tidligere. Men i modsætning til kommissionens anbefalinger, kunne partierne ikke blive enige om otte karensdage og endte i stedet på tre, ligesom dimittendsatsen heller ikke blev sænket til det anbefalede.

Aftalen satte punktum for et forløb, der startede næsten fem et halvt år tidligere, da DF spillede en halvering af dagpengeperioden fra fire til to år og en fordobling af genoptjeningskravet på bordet i forhandlingerne om den daværende VK-regerings genopretningspakke.

Den efterfølgende aftale er siden blev forsøgt lappet, repareret og indfaset blidere af den røde regering, og endte altså i år med en aftale, hvor både S, DF og V var med. Og som de Radikale tilsluttede sig.

Men allerede få minutter efter aftalen, var både EL, SF, LA og de Konservative på banen med kras kritik, der tyder på flere dagpengeslagsmål, også i fremtiden.

 

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt lægger billet ind på posten som FN's Flygtningehøjkommissær få dage før, at ansøgningsfristen udløber. På et pressemøde i Statsministeriet indstiller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Helle Thorning-Schmidt (S) til FN's flygtninge højkommisær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

11. november
THORNING DROPPET TIL TOPPOST

Hun blev forbigået i 2014, og hun blev det igen i 2015.

Det blev heller ikke i år, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt landede et internationalt topjob. Det stod klart sent om aftenen 11. november, da et officielt FN-dokument afslørede, at generalsekretær Ban Ki-Moon nominerede FN-diplomaten og italieneren Filippo Grandi som FNs næste flygtningehøjkommissær – for næsen af Helle Thorning-Schmidt.

Nyheden om den italienske udnævnelse afsluttede et flere måneder langt forløb, hvor Thorning til det sidste ellers var i spil til jobbet. Den tidligere statsminister blev officielt udnævnt som dansk kandidat til jobbet 4. september, da hun og Lars Løkke Rasmussen holdt et fælles pressemøde i Statsministeriet.

Derefter fulgte et intensivt stykke diplomatisk arbejde i bestræbelserne på at få Thorning kørt i stilling - men som altså fejlede. Et nederlag for dansk diplomati, blev det kaldt. »Da netværket blev tryktestet i forsøget på at sikre Helle Thorning-Schmidt en international toppost, krakelerede det,« skrev Politiken. Selv kiggede Thorning, officielt, fremad:

»Jeg ønsker at være i Folketinget. Jeg er blevet rigtig glad for at være i Folketingets Præsidium,« sagde hun dagen efter.

 

Folkeafstemning om retsforbeholdet 2015. Partilederrunde i Fællessalen på Christiansborg. Kristian Thulesen Dahl formand for Dansk Folkeparti, Mette Frederiksen (S) og Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

3. december
DA DANMARK SAGDE NEJ

Selvom Peter Skaarups (DF) tweet sent torsdag aften 3. december indeholdt de farligste ord i dansk politik, fik han ret.

Nej-siden vandt en knusende sejr over ja-siden i spørgsmålet om omdannelsen af det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Med 53,1 procent af stemmerne på nej og 46,9 procent på ja havde EU-skepsissen cementeret sin position i danskernes hjerter. Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte sejren til nej-siden for »betydelig« fra talerstolen i Statsministeriet.

Europol var måske anledningen til folkeafstemningen - og hele vejen igennem et af de helt store emner i valgkampen, for mens ja-siden kørte eksplicitte kampagner om politiets arbejdsforhold, usmagelige skræmmekampagner i nogle øjne, stillede nej-siden garantier op for, at Danmark trods et nej ville kunne forblive i det europæiske politisamarbejde.

Men valgkampen blev også en teknisk affære, om ikke mindst afgivelse af dansk suverænitet til EU og de resterende 21 retsakter, der skulle stemmes om. Og den blev en kamp om tilliden - eller manglen på samme - til politikerne og etablissementet.

72 procent af danskerne var nede og sætte deres kryds i valgboksen, og selvom det var langt over den forventede valgdeltagelse, var det stadig den næstlaveste ved en EU-afstemning nogensinde.