Et afsnit på side 20 i ny aftale får formand for private gymnasier op af stolen: »Man stækker det frie skolevalg for de unge«

Regeringen vil med ny aftale ikke alene tvangsfordele elever på landets offentlige gymnasier – optaget på private gymnasier skal også kontrolleres, fremgår det af udkast til aftale.

(ARKIV) Undervisning på Højdevangens Skole 30. august 2017. Arkivfoto (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Landets private gymnasier bliver også ramt af den nye aftale, hvor regeringen vil tvangsfordele kommende elever efter deres forældres indkomst.

Det fremgår af et udkast til aftalen, som Berlingske i besiddelse af.

På side 20 i aftaleudkastet fremgår det således, at der også skal indføres et loft over, hvor mange elever der må optages på private gymnasier i og omkring de store byer.

Det sker for at sikre, at tvangsfordelingen på de offentlige gymnasier ikke blot medfører, at eleverne i stedet søger mod private gymnasier, lyder argumentet i udkastet.

»Der skal indføres regler, der skal imødegå, at der i byområder sker en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå elevfordelingen,« fremgår det.

Reglerne betyder ifølge udkastet, at der kommer et loft over, hvor mange tilskudsudløsende elever privatgymnasier i større byer kan optage på den 3-årige almene gymnasieuddannelse og den 2-årige hf-uddannelse indtil tre år efter, at den nye model træder i kraft.

Det er dybt problematisk, mener Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler.

»Det er forkert, at man laver en styring af en privat udbudt uddannelse. Jeg kan også undre mig over, at man vil lave en model, som man måske på forhånd ved vil skabe så stor modstand, at nogle ikke ønsker at gå på de gymnasier, man tilbyder dem,« siger han.

De private gymnasier i de store byer vil ikke kunne få taxametertilskud til flere førsteårselever, end de havde i det skoleår, hvor de optog flest elever i skoleårene 2018/2019 og 2019/2020, fremgår det af udkastet. Loftet vil ikke gælde for private gymnasier i tyndt befolkede områder – i aftalen betegnet som afstandszoner.

Ifølge Karsten Suhr vil det få konsekvenser.

»Det vil have den konsekvens, at nogle af de private gymnasier ikke kan lave den udvidelse, som de måske havde planlagt. Man kan ikke imødekomme elevernes ønske og man stækker det frie skolevalg for de unge,« siger Karsten Suhr:

»Det er slemt, når man er inde og blande sig i værdibårne skolers mulighed for at optage elever.«

Sigtet med aftalen er at ændre elevsammensætningen på visse gymnasier i og omkring de store byer, hvor der blandt andet er gymnasier med en høj andel elever med ikke-vestlig herkomst. Derudover vil parterne bremse afviklingen i tyndt befolkede områder.