Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Udenrigsminister Lene Espersen (K) vil ikke kommentere oplysningerne i Berlingske Tidende i dag, hvor det fremgår, at tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) allerede inden mødet i Canada advarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mod at det ville være "en kæmpefejl", hvis Espersen ikke dukkede op i Canada.
- Jeg kommenterer ikke fra lukkede og interne møder. Selvfølgelig skal der være en mulighed for, at ministre taler med hinanden, og at man taler sammen med andre, uden at det bliver citeret andre steder. Så min klare holdning er, at jeg ikke kunne drømme om at gøre det, siger Lene Espersen.
Som det fremgår af Berlingske Tidende i dag, var det på et møde i regeringens inderkreds, koordinationsudvalget, før påske på et tidspunkt, hvor Lene Espersens afbud ikke var blevet offentligt kendt, at Per Stig Møller advarede Løkke. Det fortæller en af regeringens egne topministre til Berlingske Tidende. Efterfølgende har Lars Løkke dog gentagne gange oplyst, at han hverken var "informeret" eller "forhåndsorienteret" om at Lene Espersen havde til sinds at prioriteret en Mallorca-tur over mødet med blandt andet USAs udenrigsminister.
Lene Espersen ønsker dog ikke at oplyse, om hvornår Lars Løkke Rasmussen fik at vide, at hun ville melde afbud.
Udenrigsministeren retter samtidig en hård kritik af oppositionen, der med Socialdemokraterne i spidsen kræver at Lars Løkke Rasmussen nu redegør skriftlig for sin viden om afbuddet.
- Oppositionen er jo sådan lige nu, at de kritiserer alt og alle. De har ikke selv nogle svar. Det eneste de kan er at komme med personangreb primært rettet mod statsministeren og mig. Jeg står helt og aldeles ved, at det var mig selv alene, der traf beslutningen om at melde afbud til mødet i Canada. Jeg har offentligt undskyldt, at jeg traf den beslutning. Det var en forkert beslutning. Den fortryder jeg, siger Lene Espersen og tilføjer, at hun vil gøre alt, hvad hun kan at få genopbygget befolkningen tillid til hende.
LÆS OGSÅ: Løkke var advaret i Arktis-sag