Espersen efter Camre-dom: »Racisme-udtrykket er så udvandet«

Mogens Camre må gerne blive hos Dansk Folkeparti, selv om han er dømt for racisme.

Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DF-profil og byrådsmedlem i Gladsaxe, Mogens Camre, blev tirsdag formiddag ved Retten i Glostrup idømt dagbøder på sammenlagt 8.000 kroner for at have overtrådt racismeparagraffen med en melding på det sociale medie Twitter sidste sommer.

Mogens Camre har på stedet anket dommen til landsretten - men uanset, hvordan sagen bliver vurderet her, vil den ikke få konsekvenser for hans medlemsskab af Dansk Folkeparti.

Det fastslår partiets politiske næstformand Søren Espersen over for politiko.dk:

»Sagen var i virkeligheden allerede afsluttet for vores vedkommende, da Mogens Camre med det samme trak sin udtalelse tilbage og beklagede. Jeg forstår ikke, at man rejser en sag mod en mand, der har beklaget sine udtalelser,« siger Søren Espersen.

Men betyder det ikke noget for jer, hvis retten fastslår, at der her er tale om racisme?

»Nej, for det udtryk er så udvandet efterhånden. Vi får det stukket i hovedet ved enhver given lejlighed. Bare man er modstander af indvandring og ønsker en anden indvandringspolitik, så er man racist.«

»Ordet har fuldstændig mistet sin betydning, og derfor tager vi det ikke særlig alvorligt. Men vi mener naturligvis, at man skal tale ordentligt om andre mennesker, og derfor bad vi Mogens Camre trække sin udtalelse tilbage. Og det gjorde han,« forklarer Søren Espersen, der også hæfter sig ved, at sagen er anket, så den slet ikke er afsluttet endnu.

Men hvornår er nok nok? Kan man i DF sige hvad som helst, hvis bare man beklager bagefter?

»Nej, vi vil altid forsøge at vurdere i ledelsen og i hovedbestyrelsen, hvad der er blevet sagt. Og selve systemet omkring racismeparagraffen er egentlig meget specielt, sammenlignet med andre paragraffer i straffeloven, fordi man ikke får lov til at føre sandhedsbevis for sine påstande. Loven skal følges, det hævder vi altid, men indtil vi får racismepargraffen afskaffet, må vi tage hver enkelt sag og vurdere den i ledelsen.«

Men er der ikke en maksimumgrænse for, hvor mange gange I må bede et medlem om at rette ind efter en udtalelse?

»Nej, det er et skøn. Det er det jo også for vores politiske modstandere i forhold til, hvorvidt de vil rejse en sag. Moralske og etiske fornemmelser beror altid på et skøn, så derfor er det umuligt at sætte regler op. Det er ikke sådan, at vi opererer med en »tre gange, og så er du ude«,« fastslår Søren Espersen.

Se her tweetet, som retssagen mod Camre har drejet sig om:

Mogens Camre må gerne blive hos Dansk Folkeparti, selv om han er dømt for racisme.

Posted by Berlingske on 18. august 2015