Eritrea-sagen blusser op i valgkampen

Oven på det pinagtige forløb om Eritrea-rapporten har Udlændingestyrelsen en særlig forpligtelse til at få afsluttet asylsager for eritreere. Sådan lyder det fra Enhedslisten, efter at Berlingske søndag fortalte om usædvanligt lange sagsbehandlingstider.

Arkivfoto: Asylcenter Sigerslev, hvor der er mange flygtninge fra Eritrea, der oplever langsom sagsbehandling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Asylansøgere fra Eritrea risikerer, at den omstridte Eritrea-rapport fremover bliver anvendt som løftestang til at bære eritreere ud af Danmark.

Samtidig er det i weekenden kommet frem, at en række eritreiske asylansøgere har ventet i op til 300 dage på at få deres sager behandlet.

Midt i valgkampen får den meget omtalte sag, Eritrea-sagen, nyt liv.

Det skyldes særligt to ting.

For det første kræver Dansk Folkeparti, at den ellers skarpt kritiserede rapport fra Udlændingestyrelsen om Eritrea alligevel bør bruges til at sende asylansøgere tilbage til det nordøstafrikanske land. I november 2014 brugte Udlændingestyrelsen Eritrea-rapporten til at konkludere, at eritreere godt kunne sendes hjem. Men så afdækkede Berlingske så mange problemer i Eritrea-rapporten, at udlændingemyndighederne ændrede holdning. Hverken eksperter, organisationer, de citerede kilder i rapporten eller de embedsmænd, som indsamlede oplysningerne til rapporten, kunne genkende den positive konklusion om situationen i Eritrea. Derfor får eritreere i dag som udgangspunkt ophold i Danmark. Nu vil Dansk Folkeparti så alligevel bruge Eritrea-rapporten til at give afslag, fortalte dagbladet Politiken lørdag.

For det andet stod en gruppe eritreere frem i Berlingske søndag og fortalte, at de endnu ikke havde fået behandlet deres asylsager. 20 eritreere har ventet på en afgørelse i op til 300 dage. Det står i stærk kontrast til, at den gennemsnitlige ventetid for asylsøgere er omtrent 77 dage - med en reel sagsbehandlingstid på 59 dage.

De lange sagsbehandlingstider indskriver sig i rækken af usædvanlige forhold i Eritrea-sagen. Først sendte daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) et kraftigt signal om, at hun ville sætte ind over for asylansøgere fra Eritrea - hvilket på ingen måde flugter med, at efterfølgeren og partifællen Mette Frederiksen bliver ved med at tale om et såkaldt armslængdeprincip i sagen. Dernæst indførte udlændingemyndighederne et opsigtsvækkende asylstop. Så skruede Udlændingestyrelsen en rapport sammen, som stort set alle involverede lagde afstand til. Og nu viser det sig så, at nogle eritreeres sagsbehandlingstider er særdeles lange.

»Oven på det pinagtige forløb om Eritrea-rapporten har Udlændingestyrelsen ellers et særligt ansvar for at få afsluttet sagerne,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører.

»Det er en påfaldende lang behandlingstid, og det skal vi have spurgt ind til, så snart valgkampen er overstået,« tilføjer hun.

Det hører med til historien, at de danske udlændingemyndigheder trods alt har afgjort hovedparten af sager for eritreere fra 2014. I fjor bad 2.286 personer fra Eritrea om asyl; 1.665 sager er afgjort, og langt de fleste har fået ophold.

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, siger, at de lange sagsbehandlingstider for nogle eritreere er nye oplysninger for ham.

»Generelt er der variationer, men man må i hvert fald sige, at asylansøgere fra Eritrea er en gruppe, der er et vist udråbstegn ved,« siger Andreas Kamm.

Eritrea-sagen handler grundlæggende om, hvorvidt de danske udlændingemyndigheder handlede usagligt, måske endda ulovligt, da man i 2014 forsøgte at stoppe tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea. Eritrea-eksperter har kritiseret, at Danmark overhovedet overvejede at sende asylansøgere tilbage, mens jurister har anfægtet, om det såkaldte asylstop var lovligt. Eritrea-sagen har udløst så mange spørgsmål, at Folketingets Ombudsmand fortsat overvejer en egentlig undersøgelse.

I Dansk Folkeparti ser man noget anderledes på Eritrea-sagen. Udlændingeordfører Martin Henriksen lægger ikke skjul på, at partiet gerne vil have flest mulige asylansøgere ud af Danmark.

»Det gælder ikke kun folk fra Eritrea. Men nu forholder jeg mig til Eritrea, og Eritrea-rapporten lagde oprindeligt op til at sende folk hjem. Jeg mener, at den rapport, som andre ikke vil bruge, skal bruges til at sende folk hjem. Jeg gider ikke ligge under for Amnesty, Enhedslisten, de Radikale og alle mulige andre,« siger Martin Henriksen.

Anerkender du ikke, at der er problemer ved Eritrea-rapporten?

»Nej, det gør jeg faktisk ikke. Det, jeg selv læste fra rapporten, virkede ganske udmærket. Kilderne skal ikke bestemme konklusionen. Det skal Udlændingestyrelsen.«

I hvor høj grad gør det indtryk, at næsten alle involverede og eksperter har lagt afstand til rapporten?

»Helt ærligt, det gør det ikke. Hver gang man vil stramme op, så går det, jeg kalder flygtningeindustrien, i baglås. Man kan da altid finde enkelte områder, hvor man selv ville have skrevet noget anderledes, men grundlæggende er rapporten god.«

Tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea steg for alvor sommeren 2014.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, er åben for at se på Eritrea-rapporten igen. Eskalerer tilstrømningen igen, bliver vi nødt til at skride til handling, understreger Inger Støjberg.

»Får vi regeringsansvaret, er der to muligheder. Enten laver vi en ny rapport, eller også tager vi den gamle op af skuffen. Vi er nødt til at tage kritikpunkterne alvorligt, men måske kan vi arbejde videre derfra,« siger Støjberg.

Formelt er Eritrea-rapporten ikke trukket tilbage. Den eksisterer stadig, dog med en masse overstregninger, fordi en af hovedkilderne nægtede at blive kædet sammen med rapporten.

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten kalder Dansk Folkepartis krav om at bygge dansk asylpolitik på Eritrea-rapporten for »usagligt« og »utidigt«, mens Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp heller ikke forstår det.

»Når andre begynder at eksperimentere med at bruge rapporten, understreger det, at den burde været trukket helt tilbage,« siger Andreas Kamm.

En af de embedsmænd, som i oktober 2014 rejste til Eritrea for Udlændingestyrelsen, tidligere chefkonsulent Jens Weise Olsen, mener også, at det er uforsvarligt at bruge Eritrea-rapporten.

»Hele rapporten er gennemsyret af misbrug af kilderne,« siger Weise Olsen, som i dag har forladt Udlændingestyrelsen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Udlændingestyrelsen om Dansk Folkepartis initiativ. I søndagens udgave af Berlingske afviste vicedirektør Lykke Sørensen fra Udlændingestyrelsen, at man bevidst trækker eritreernes sager i langdrag.

»Vi har ingen anden interesse end at fremme sagerne mest muligt, og det gælder i særlig grad nationaliteter, der står til at få asyl som f.eks. eritreerne,« udtalte Lykke Sørensen.

Få overblik over Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):