Det var under valgkampen i juni, at det stod klart for Lars-Peter Søbye, at noget var galt.
Som formand for landets mest magtfulde erhvervsorganisation, Dansk Industri, og som topchef i ingeniørkæmpen Cowi er han ansvarlig for tusindvis af ansatte og milliarder af kroner.
Derfor frustrerede det ham instinktivt, at det »mere end nogensinde« var »fuldstændig umuligt« at få politikerne til at tale om, hvordan »fremtidens penge skal tjenes«.
Men det var først, da han var færdig med at bande og skumle irriteret ad sit fjernsyn, at den svære eftertanke for alvor meldte sig.
Hvad er det, der sker?
Hvorfor er det, at erhvervslivets dagsorden er trængt fuldstændigt i baggrunden?
Hvorfor er det, at det er blevet sværere for en person som ham at få sit budskab igennem?
Hvorfor er det, at han som erhvervsleder mere og mere mødes af mistro?
Lars-Peter Søbyes bud på et svar – som er årsagen til, at vi har aftalt at mødes til en længere samtale – vender i høj grad pilen indad. Ind mod den gruppe i samfundet, som han i årtier har været en del af.
Mod topcheferne. Mod erhvervslederne. Mod virksomhederne.
Over de seneste år har vi set »alt for mange meget uheldige sager«, som han siger.
Skandaler i finanssektoren, hvor virksomheder har været på kollisionskurs med både loven og anstændigheden. Sektorer, hvor der er blevet tildelt lønninger og bonusser, som er fuldstændigt ude af proportioner og uforståelige for det omgivende samfund.
»Kort sagt en række tilfælde med nogle af mine kollegaer, der har handlet på en måde, som af den ene eller anden grund ikke var i orden rent samfundsmæssigt. Hvor der ikke har været hverken balance, ordentlighed eller fairness i tingene,« som han siger.
Det har sat sine ærgerlige spor, mener Dansk Industris formand.
»Jeg begyndte at opleve, at enhver direktør og erhvervsleder blev opfattet som en person i habit uden sympatiske intentioner, der bare var ude på at rage til sig. Det er sådan en mangel på tillid og sådan en stemning … «
Han holder en kort pause. Indskyder, at der nok altid har været en kritisk holdning til dem, der sidder på toppen af den lagkage, som vi kalder for samfundet.
»Men der er bare sket noget. Et klart skift. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og det er simpelthen livsfarligt. Hvis man ender der, hvor man som erhvervsliv ikke bliver hørt, fordi man har fået det her stempel om at ville samfundet det skidt, så er vi ude, hvor det er helt galt. Men det var, hvad jeg oplevede,« siger han.
Det er ikke kun alvorligt for virksomhederne, som Lars-Peter Søbye taler på vegne af, og som har en interesse i bedst muligt at kunne skabe vækst, beskæftigelse og ikke mindst indtjening.
Det er alvorligt for det danske samfund som sådan.
»Noget af det, som er helt unikt ved Danmark, og som adskiller os fra andre, er vores samfundskontrakt. At vi arbejder sammen og løser problemerne på tværs af interesser og grupper. Men når så der kommer de her alvorlige sager i erhvervslivet, som er helt ude af proportioner, så skubber det til de meget, meget hårfine balancer, som er grundlaget for hele vores samfund,« siger han.
Han erkender, at han ikke kan bevise det med hverken tal, grafer eller statistikker.
»For den samfundskontrakt, den tillid, er ikke skrevet ned på et stykke papir for så at blive tinglyst. Det er bare noget, som er her – og når det ikke er her mere, så kan man simpelthen mærke det. Det var det, jeg kunne.«
Venstres mangeårige politiker Bertel Haarder advarede tidligere på året om, at hvis ikke virksomhederne og erhvervslederne begynder at vise mere samfundssind og ordentlighed, så vil modstanden fra befolkningen og dermed politikerne vokse sig så stor, at der til sidst vil komme reguleringer og statslige indgreb i alt fra lønniveauer til sammensætningen af bestyrelser.
Med andre ord vil den frie markedsøkonomi ende med at blive indskrænket for dem, der mere end de fleste boltrer sig i netop den.
Lars-Peter Søbye er langt hen ad vejen enig i det budskab.
»Hvis ikke mennesker kan finde ud af at være selvregulerende, så kan man være sikker på, at der vil komme indgreb og reguleringer. Og det er ikke nødvendigvis godt for udviklingen,« siger han.
Den nye virkelighed
Lars-Peter Søbye tror dog, at udfordringen for danske erhvervsledere og virksomheder var kommet alligevel. De mange dårlige sager har bare fremskyndet og »trigget« det.
»Men det var på vej. Vi har bare opdaget det meget sent, fordi det er kommet snigende ind på os,« som han siger.
Det, der er kommet snigende, er, hvad han betegner som en helt ny virkelighed. Som virksomhed kan man ikke længere bare tro, at omverdenen synes, det er fint, at man tjener penge og skaber arbejdspladser.
Det moderne, oplyste menneske og den kritiske offentlighed forlanger, at virksomhederne udviser samfundssind og går op i andet end størrelsen på bundlinjen, mener han.
Selv uden de dårlige sager ville dansk erhvervsliv derfor have været nødt til at kigge kritisk på sig selv og sin ageren i forhold til offentligheden og debatten om, hvordan vores samfund skal udvikle sig.
»Som erhvervsledere har vi slet ikke i høj nok grad taget stafetten og fundet det vigtigt at være ude og fortælle, hvad vi gør – og hvorfor. Der har lidt for meget været en holdning af, at vi kunne gøre, som vi plejede. Sagen er bare, at det ikke er godt nok længere,« siger han.
Særligt den unge generation stiller nye krav til virksomhederne og dermed også til erhvervslivets top, mener han.
»Den yngre generation har nogle helt andre opfattelser af, hvad de vil være med til, og hvad der er ret og rimeligt. Når man står i spidsen for en virksomhed, forventes der en helt anden ydmyghed, åbenhed og ærlighed end tidligere, og de respekterer ikke bare en eller anden hakkeorden,« siger han og klapper sig på sin ene skulder:
»De der stjerner, man har som direktør … De er ikke rigtig noget værd, hvis ikke du med din måde at være på viser, at du står for ansvarlighed. At du simpelthen er et ordentligt menneske.«
Klimakamp
En ting ligger dog i højere og højere grad folk på sinde på tværs af generationer. Nemlig klimaet.
Og det – som af eksperter spås at komme til at fremprovokere den største omlægning af både Danmark og resten af verden i umindelige tider – er også, hvad Lars-Peter Søbye fremhæver som en af hovedvejene ud af tillidskrisen for dansk erhvervsliv.
Danske erhvervsledere skal gå forrest i klimakampen og være drivkræfterne bag de løsninger, der både reducerer udledningen af drivhusgasser, og som samtidig gør det uden unødige omkostninger, mener han.
Virksomhederne skal være drivkræfter på et politisk niveau. Og de skal være det på et forretningsmæssigt niveau, hvor de skal tænke bæredygtighed og klima ind som et centralt led i værdikæden i deres egen forretning.
»Den opgave, der ligger i at give en ordentlig klode videre, er virkelig stedet, hvor vi kan steppe op. Hvis vi tager det ansvar på os, tror jeg for det første, at erhvervslivet igen kan blive en stemme, som man lytter til, men jeg tror også, at vi simpelthen kan lave en ny samfundskontrakt, hvor vi løfter samarbejdet på tværs til et helt nyt niveau,« siger han.
Han kalder det »fuldstændigt fantastisk«, at den unge klimaaktivist Greta Thunberg har fået »skabt så enorm opbakning og så voldsom en bevægelse«.
»Men som erhvervsledere er vi også nødt til at spørge os selv, hvorfor det ikke er os, som folk søger i retning af for at løse det, som er et af historiens største problemer, selv om vi jo i høj grad forstår samfundet og ved, hvordan man løser problemer. Det skal simpelthen starte en selvrefleksion,« siger han.
Det første resultat af det kom til udtryk i en af sensommerens meget omdiskuterede historier. Nemlig at Dansk Industri – som Søbye er formand for – efter sommerferien tilsluttede sig regeringens målsætning om en CO2-reduktion på 70 pct. i en situation, hvor de fleste borgerlige partier udtalte dyb skepsis.
Samtidig fremlagde erhvervsorganisationen for første gang nogensinde en klimaplan med en stor buket af forslag, som skulle gøre det muligt at reducere CO2-udledningen.
Efterfølgende tilsluttede samtlige borgerlige partier i Folketinget – bortset fra Nye Borgerlige – sig regeringens klimamål.
Lars-Peter Søbye siger, at Dansk Industri med klimaplanen – ud over at komme med konkrete forslag til, hvordan omstillingen kan foregå – også vil vise, at erhvervslivet »ønsker at tage ansvar uanset regeringens farve«.
»Danmark fungerer bedst, når vi arbejder på tværs af forskelle. Derfor mener jeg heller ikke, at erhvervslivet kun skal opfattes som en del af den ene side af den politiske midte. Vi skal være en partner, uanset hvilken farve regeringen har, for det er kun på den måde, at tingene bliver langsigtede,« siger han.
Du opfatter ikke dansk erhvervsliv som en del af det borgerlige Danmark?
»Nej, jeg oplever dansk erhvervsliv som en del af Danmark. Det er virkelig sådan, jeg ser det.«
Selv om du ser det sådan, kan du så ikke forstå, at mange føler det uretfærdigt, når de hører om direktørlønninger på tocifrede millionbeløb og enorme bonusser, når I samtidig i årevis har talt om løntilbageholdenhed og effektiviseringer?
»Jo, det kan jeg i allerhøjeste grad. Når ting kommer ud af proportioner og ikke har den moral og etik, som de skal have, så er der ikke noget underligt i, at folk opfatter det som himmelråbende. Derfor mener jeg også, at bestyrelserne har et ansvar for at lægge niveauerne på en god måde.«
Du råber måske selv af frustration, når du hører om det?
»Ja, det gør jeg. For det rammer jo også mig, selv om jeg ikke er en del af det.«
Vil du fortælle, hvad du får i løn?
»Vi kommunikerer om direktionens samlede aflønning i vores årsregnskab. Jeg vil ikke fortælle det præcise beløb for, hvad jeg selv tjener. Jeg kan sige, at jeg får en god løn, men bestemt ikke på et niveau, der er sammenligneligt med nogle af de lønninger, der har været så omdiskuterede,« siger han og understreger, at virksomhederne omvendt skal kunne fastholde og tiltrække både danske og internationale kapaciteter.
»Igen: Det handler om, at der skal være en fornuftig og moralsk forsvarlig balance.«
Erhvervslivet har i årevis råbt på lavere topskat og på reformer af det ene og det andet. Kan du ikke forstå, at det giver folk en følelse af, at I slet ikke kerer jer om den sociale balance?
»Jeg forstår, at det kan lyde mærkeligt, at vi siger, at hvis man sænker topskatten, så vil der komme flere arbejdspladser. Men sagen er jo bare, at taler du med førende økonomer, så hænger det beviseligt sådan sammen. Så er jeg så også klar over, at det måske ikke er politisk gangbart. Men derfor har vi da lov til at sige det.«
Men hvis man kigger i netop jeres klimaforslag, foreslår I lavere topskat, besparelser og reformer. Viser det ikke, at der trods dine ambitioner stadig er grundlæggende forskel på tværs af samfundsgrupper?
»Diskussionerne om samfundsskel vil altid være der. Vi har nogle helt konkrete bud på, hvordan vi kan bidrage i klimakampen og samtidig skabe vækst for hele Danmark. Lavere topskat er et element i en bred buket af mere end 150 forslag, og vi postulerer ikke selv at sidde med alle svarene og er meget lydhøre over for andre stemmer og bud,« siger han.
Det var en dyster analyse af erhvervslivets status i befolkningens øjne, som Lars-Peter Søbye nåede frem til under valgkampen.
Direkte adspurgt ønsker han dog ikke at slutte af med en analyse af, hvor det ender henne, hvis ikke virksomhederne og erhvervslederne tager bestik af situationen. Han føler sig nemlig overbevist om, at han langtfra er den eneste, der er nået frem til den konklusion.
»Jeg er meget optimistisk, for jeg tror virkelig, at bevidstheden er der nu. Det her er noget, der bliver diskuteret enormt intenst på direktionsgangene overalt i landet,« siger han:
»Det er definitivt gået op for folk, at der er et problem, vi skal forholde os til. Ikke blot fordi vi som erhvervsliv har brug for tillid for at kunne agere, men fordi vi reelt har behov for en ærlig selvransagelse og en diskussion af vores fælles værdier. Det må og skal vi tage på os.«
