Erfaringer fra andre lande sår tvivl om effekten af regeringens ghettoplan

Regeringen har sat et opgør med ghettoer i gang, men lignende tiltag har haft begrænset effekt i udlandet, viser en rapport fra Aalborg Universitet, der konkluderer, at problemerne ofte flytter med beboerne til nye områder. Dansk Folkeparti tror ikke på ghettoplanen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog syv centrale ministre med i Mjølnerparken, da ghettoplanen skulle fremlægges. Men planens effekt er ifølge nyt notat usikker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Efter mange måneders arbejde var syv centrale ministre med statsministeren i spidsen taget til Mjølnerparken i marts for at fremlægge en storstilet plan. Planen skulle gøre op med landets ghettoområder og gøre Danmark ghettofrit i 2030.

Planen blev til en politisk aftale, der siden er løbet ind i problemer, og nu stilles der spørgsmålstegn ved planens effekt.

Erfaringer fra lande som Sverige, Holland og Storbritannien viser nemlig, at radikale ændringer af ghettoer, såsom at rive boliger ned, renovere og omdanne ghettoer, som regeringen har vedtaget med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti, ofte fører til, at udsatte borgere blot samler sig i nye boligområder, der på flere måder ligner de bydele, de flyttede fra.

Groft sagt flytter problemerne, som regeringen har peget på, nye steder hen.

Alt sammen er det konklusionen, som kan læses i en rapport fra Aalborg Universitet (AAU), der for Danmarks Almene Boliger har analyseret en omfattende mængde udenlandsk forskning på området.

Forskningschef Hans Thor Andersen fra AAU, der har bidraget til rapporten, siger, at det er tvivlsomt, om ghettoaftalen vil ændre meget på beboernes adfærd eller udfordringerne med socialt belastede boligområder.

»Hvis vi kigger på erfaringerne fra andre lande, lader det ikke til, at det er vidundermidlet, som her er tryllet frem,« siger han.

Nedrivning og omdannelse af boliger i ghettoerne kræver, at eventuelle beboere genhuses andre steder i kommunen, og ifølge Hans Thor Andersen vil det sandsynligvis medføre, at beboernes problemer »herunder fattigdom og kriminalitet, som vil belaste det nye område«, også flytter med.

»Der er alt mulig grund til at tro, at nissen flytter med beboerne. Så har man brugt en masse penge på at forandre boligområderne og flytte beboere, og bagefter er problemerne de samme som før,« siger Hans Thor Andersen.

Af rapporten fremgår det bl.a., at Sverige siden 70erne har haft politisk fokus på boligområder med meget ens beboersammensætninger, og at svenskerne blandt andet har forsøgt sig med omfattende renoveringsindsatser af områderne. Alligevel har initiativerne haft »meget begrænsede effekter«.

Ligeledes har undersøgelsen kigget på erfaringer fra Holland, hvor flere af regeringens værktøjer i forbindelse med ghettoplanen tidligere har været forsøgt. Det har blandt andet drejet sig om nedrivning og salg af boliger i socialt udsatte områder.

Her viser erfaringerne ifølge rapporten, at initiativerne ikke har medført større forskel i beboersammensætningen.

DF: Planen virker ikke

Berlingske har fulgt forløbet med ghettoplanen og kunne blandt andet i september fortælle, at markant flere beboere, end regeringen venter, risikerer at skulle finde nyt tag over hovedet de kommende år. I hvert fald dem, der bor i socialt udsatte boligområder. Det skyldtes, at kriterierne for at blive et hårdt ghettoområde beror på forældede data. De data afgør, om man skal begynde at rive boliger ned og genhuse beboere, og for flere kommuner er det for sent at ændre ved dataene.

På baggrund af de oplysninger meddelte Socialdemokratiet, at de vil have ændret centrale elementer i ghettoaftalen, så flere borgere ikke risikerede genhusning. Det har senere resulteret i, at boligområder nu skal stå fem år på ghettolisten i stedet for fire år, før de betragtes som hårde ghettoområder.

Direktør i Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, siger i dag, at rapporten fra AAU viser, at regeringen ikke løser noget, men blot flytter udfordringerne nye stedet hen.

»Spredning af borgere hjælper ikke,« siger han.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, tror heller ikke på, at regeringens opgør med ghettoerne vil være mere vellykket i Danmark, end det har været hos regeringer i andre lande.

Martin Henriksen (DF). Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

»Vi tror ikke på regeringens ghettoplan. Den vil ikke rette op på problemerne. Det bekræfter den her undersøgelse bare,« siger Martin Henriksen.

Hvorfor har I lagt stemmer til centrale dele af aftalen, som handler om nedrivning og genhusning, hvis I ikke tror på, at det virker?

»Vi har forsøgt at lægge en dæmper på planen, så den ikke er blevet så slem, som den kunne have været. Vi har ment, at vi kunne afværge mest ved at blive ved forhandlingsbordet.«

Transport, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen under regeringens præsentation af dens ghetto-udspil »Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030« i Mjølnerparken i København, torsdag 1. marts 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Det har ikke været muligt at få et interview med transport, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), men han skriver blandt andet via sin presseafdeling, at der er en naturlig fraflytning fra de hårde ghettoområder, og at det ifølge ham »i de fleste tilfælde vil være tilstrækkeligt«, så beboere ikke skal genhuses andre steder.

Ministeren kommer dog ikke nærmere ind på ghettoplanens effekt i de kommuner, hvor boligplacering af borgere fra ghettoområder vil være nødvendigt, og som er det, kritikken går på.