Er tilvalgsordningen den rigtige løsning for Danmark?

En tilvalgsordning i stedet for retsforbeholdet er den bedste løsning for Danmark. Det giver og mulighed for selv at vælge, siger ja-partierne. EU får for meget magt over Danmark, siger nej-siden.

Når du står i stemmeboksen den 3. december, skal du tage stilling til, om du ønsker, at Danmark skal følge en lang række EU-regler fremover. Men der er også mere principielle spørgsmål. Med et ja vil det danske retsforbehold fra 1993 blive erstattet af en ordning, hvor vi tilvælger en række EU-retsregler. Deraf navnet »tilvalgsordning«. Men hvad betyder det egentlig i praksis? Og hvad er de principielle konsekvenser?

De praktiske konsekvenser af en tilvalgsordning

For det første vil Danmark automatisk følge EU-reglerne på de 22 områder, som ja-partierne bag afstemningen har valgt. Du kan læse om de 22 områder i ja-partiernes aftale eller hos Folketingets EU-oplysning, hvor de har gjort sig umage for at forklare reglernes indhold i et sprog, der er til at forstå.

EU-ekspert Lars Hovbakke Sørensen mener, at et ja er den sikre vej til, at Danmark kan deltage fuldt og helt i EU-samarbejdet om kriminalitetsbekæmpelse på tværs af medlemslandenes grænser:

»Hvis du vil være 100 procent sikker på, at Danmark fortsat kan være med i samarbejde med andre EU-lande om terrorbekæmpelse, menneskehandel, narkotikahandel og andre former for grænseoverskridende kriminalitet, skal du stemme ja,« siger EU-eksperten til BT.

Det er dog en sandhed med modifikationer, mener nej-siden. Dels satser nej-partierne på, at Danmark henad vejen vil kunne få særaftaler, så vi alligevel kan indgå i samarbejdet, dels mener blandt andet Enhedslistens Pernille Skipper, at danskernes retssikkerhed kommer i fare, hvis vi stemmer ja. Hun nævner, at det vil kunne gøre det muligt for udenlandske domstole, at træffe afgørelse i sager om for eksempel forældremyndighed, som måske ikke falder ud til en danskers fordel.

Tilvalgsordningens principielle konsekvenser:

Lars Hovbakke Sørensen forklarer også, at et ja til tilvalgsordningen vil have den mere principielle betydning, at et almindeligt flertal i Folketinget fremover kan vælge, at Danmark skal følge flere EU-regler. Poltikerne på Christiansborg behøver dermed ikke spørge befolkningen ved en folkeafstemning. Dermed er det også et spørgsmål om tillid til de folkevalgte.

»Vil du være 100 procent sikker på, at vi aldrig i fremtiden kan risikere at blive påtvunget en fælles udlændingepolitik, skal du stemme nej. Politikerne har givet en garanti for et nej til fælles udlændingepolitik, som man kan stole 99 procent på. Men det er et politisk løfte – ikke en juridisk garanti,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Grundlovens §20 fastslår, at det kræver et flertal på fem sjettedele (over 83 pct.) af Folketingets medlemmer, hvis politikerne skal afgive selvbestemmelse (suverænitet) til eksempelvis EU uden at spørge befolkningen. Findes et så klart flertal ikke i Folketinget, skal spørgsmålet til en folkeafstemning, hvor den danske befolkning skal tage stilling til spørgsmålet.

Men Grundlovens §20 vil ikke længere være relevant på retsområdet, hvis et flertal af danskerne stemmer ja. Formelt set vil en afskaffelse af retsforbeholdet nemlig betyde, at Danmark afgiver sin suverænitet på retsområdet til EU. Det betyder, at et almindeligt flertal i Folketinget fremover kan beslutte, at Danmark skal deltage i flere EU-regler på retsområdet uden at spørge befolkningen.

Derfor mener nej-siden, at det er mere demokratisk fortsat at lade det være op til danskerne og ikke et flertal på Christiansborg at bestemme over Danmarks deltagelse i EUs retspolitik.

Fordele vs. ulemper

Helt kort skitseret kan fordelen ved et ja være, at Danmark får mulighed for at være med i alt det EU-samarbejde, der foregår på retsområdet. Vi får plads ved bordet, når der skal forhandles om EU-retsregler, og vi kan frit vælge at deltage i de EU-regler, vi har lyst til, og undlade at være med i resten.

På den anden side kan ulempen for Danmark være, at vi mister retten til selv at bestemme over vores retspolitik. Eksempelvis risikerer Danmark formodentlig at blive slæbt for EU-domstolen, hvis vi indfører grænsekontrol ved de danske grænser.