Er Thulesen stadig en »tøsedreng«?

Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyens Stiftstidende, analyserer i kølvandet på DFs 20. årsmøde. Og spørger, om DF snart er klar til at tage noget ansvar?

Dansk Folkepartis 20. årsmøde 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Folkeparti har på tyve år rejst sig fra at være den grimme ælling til en smuk svane, som mange andre partier kopierer. Men hermed ikke sagt, at partiet er hævet over udfordringer, lyder det i en analyse fra chefredaktør Troels Mylenberg i Fyens Stiftstidende.

For hvad med regeringsdeltagelse, der unægteligt må være næste skridt?

Mylenberg vurderer, at Thulesen Dahl i øjeblikket priser sig lykkelig for, at V og DF ikke nåede hinanden i regeringsforhandlingerne i juni.

»Hvor Dansk Folkeparti uden for regering kunne falde tilbage til de vanlige krav om genindførelse af grænsekontrol, ingen fælleseuropæiske aftaler og strammere krav til asylansøgerne, havde det unægtelig set anderledes ud, hvis partiet var i regering med et Venstre, som i sig selv har sejlet rundt mellem synspunkterne,« skriver han.

Men DFs ageren på Christiansborgs skrå brædder, er heller ikke altid regeringsdueligt, argumenterer han. Som da DFs Søren Espersen forleden gik ud og varslede »hævn« over Løkke og V-regeringen for at lave en aftale om ekstra flygtninge med de røde partier.

»Dansk Folkeparti er indiskutabelt den største og mest succesrige politiske bevægelse, siden Socialdemokraterne evnede at formulere velfærdsstaten som projekt for 70-80 år siden. Dog med den forskel, at det med at tage egentligt ansvar ikke ligger lige for.«

Læs hele analysen her (kun tilgængelig 22. september)