Er somaliere og palæstinensere mest kriminelle?

Venstre vil nu undersøge muligheden for at registrere, hvor kriminelle udlændinge kommer fra. Somaliere og palæstinensere står for en stor del af kriminaliteten ifølge integrationskonsulenter.

En kriminalstatistik med angivelse af de kriminelles oprindelsesland står på ønskelisten hos flere af landets integrationskonsulenter. Og selv om julen og pakkeræset er forbi, kan ønskerne godt gå i opfyldelse. Efter nytår vil Venstres retsordfører Kim Andersen tage statistikken op med justitsminister Lene Espersen (K) og de øvrige retsordførere i Folketinget.

Initiativet kommer, efter at integrationskonsulent Manu Sareen fra København har efterlyst en mere målrettet indsats i forhold til kriminalitet blandt etniske grupper.

- Vi har længe vidst, at personer med somalisk og palæstinensisk baggrund laver mest kriminalitet. Lad os nu lave en undersøgelse, så vi kan målrette indsatsen og hjælpe folk bedst muligt, siger Manu Sareen.

Han medgiver gerne, at det kan være et problem at hænge enkelte grupper ud. Men kun på kort sigt.

- På lang sigt vinder man meget mere, siger han.

Kort lunte ender i vold
Hverken Politiet eller Rigsadvokaten, der er anklagemyndighed, har tilgængelig statistik over kriminelles nationalitet. Men ligesom Manu Sareen oplever integrationskonsulent Esma Birdi kriminalitetsproblemerne blandt unge somaliere og palæstinensere. Blandt andet via sit arbejde, hvor hun underviser politiaspiranter i at tackle problemerne med disse grupper.

- De kommer fra lande, hvor krig og ødelæggelse er en del af hverdagen. Især palæstinensere er enormt frustrerede over deres situation og har ikke fået bearbejdet deres traumer. Det gør, at de har en kort lunte, og det kan meget hurtigt ende i vold eller en anden form for kriminalitet, siger Esma Birdi.

Hun mener, at et register over kriminelles nationalitet vil være fornuftigt.

- Det er vigtigt at rette indsatsen. Tyrkere har ikke de samme problemer som somaliere. Hvis man undersøger, hvad der rører sig hos de forskellige nationaliteter, så er det altså noget nemmere at løse problemerne, siger hun til Berlingske Tidende.

Traumer smitter
Ifølge Esma Birdi er det både unge født i Danmark og unge, der er kommet hertil som flygtninge, der laver kriminalitet.

- I Danmark har vi en tendens til at tro, at når man er født her eller har boet her i mange år, så kan man begå sig. Men det kan man altså ikke, før man har bearbejdet traumerne, siger Esma Birdi og bakkes op af Manu Sareen:

- Når forældre lider at posttraumatisk stresssyndrom, smitter det børnene. Sammen med den sociale kontekst, de lever i, giver det en farlig cocktail, siger han.

Socialt problem
Integrationskonsulent Fahmy Almajid, der arbejder blandt unge i belastede boligområder, er imod idéen om at kategorisere kriminelle efter oprindelsesland.

- Jeg giver ikke fem flade ører for det. Jeg mener, at det sociale spiller en stor rolle. Somaliere og palæstinensere er præget af stor arbejdsløshed her i Danmark. De bor ofte i ghettoer med høj kriminalitet. Og så bliver det hurtigt livet for børnene og de unge, siger Fahmy Almajid og uddyber:

- Somaliere og palæstinensere lever ofte i parallelsamfund, hvor de isolerer sig. Der opstår konflikter, fordi forældrene presser deres børn til at leve under normer, de ikke kan leve op til op til. Det er her problemerne kommer, fordi børnene og de unge mangler støtte og søger trøst i de kriminelle miljøer, der findes i de belastede ghetto-områder.

Klart formål
Venstres retsordfører Kim Andersen, som tager sagen op med justitsministeren efter nytår siger til Berlingske Tidende, at der skal være et klart formål med en detaljeret statistik.

- Hvis vi kan komme videre med kriminalitetsbekæmpelsen og samtidig få en bedre integrationsindsats, vil jeg bestemt ikke afvise en sådan statistik.

Også Dansk Folkeparti er for statistikken, som de foreslog allerede i sommer. Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup er skeptisk overfor statistikken, men hun vil heller ikke skyde den ned.

- Man bliver ikke kriminel af at tilhøre en bestemt gruppe. Vi taler om mennesker, der er særligt udsatte, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K). Hun nedsatte i september i år en kommission, der skal komme med løsninger på, hvordan indsatsen mod ungdomskriminalitet bliver så målrettet som muligt. Formand for kommissionen, Johan Reimann, politidirektør i Nordsjællands Politi, siger til Berlingske Tidende:

- Der er jo ikke statistikker, vi kan trække på. Men vi er blevet bedt om at se på hvilke unge, der er kriminelle, og hvorfor de er blevet kriminelle. Det er klart, at hvis der er et billede af, at det er visse etniske grupper, der begår kriminalitet, så må vi også lave initiativer rettet mod den gruppe.