Er Keynes' idéer døde og borte?

Regeringen er skeptisk over for at lempe finanspolitikken og refererer til EU som forklaring. Er det en de facto aflivning af John Maynard Keynes' anbefalinger?

Bjarne Corydon afviser ikke Keynes, men derimod at lempe finanspolitikken yderligere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

»Farvel til Keynes«.

Således stod der - med en undertone af sørgmodighed - på forsiden af Information, da EU's finanspagt i februar sidste år blev vedtaget.

Som følge af den må medlemslandene fremover højest køre med et offentligt underskud svarende til tre procent af BNP samt et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP. Overskrides det, er der udsigt til sanktioner og bødestraf.

Dengang forudså økonomiprofessor ved RUC, Jesper Jespersen, at perspektivet på det var og er, at John Maynard Keynes' - den navnkundige britiske økonom - tilgang til økonomisk politik populært sagt fik en kugle for panden.

Hans teorier har ellers i høj grad været definerende for styringen af finanspolitikken både i Danmark og resten af Europa, siden han skrev sit hovedværk i mellemkrigstiden. Hans anbefalinger var, at regeringen skulle køre med underskud på det offentlige budget - føre en lempelig finanspolitik - i krisetider for at stimulere efterspørgslen, holde hånden under beskæftigelsen og rette på det, han anså for at være markedsfejl.

Særligt politiske partier, der er hjemmehørende på den fordelingspolitiske venstrefløj, adopterede tilgangen, og den er flittigt blevet omsat til praksis igennem perioder med lavvækst.

Corydon: Keynes lever

Forrige uge vurdere vismændene så, at den danske regering kan og bør lempe på finanspolitikken i de kommende år, og socialdemokratiske koryfæer såsom tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Folketingets formand Mogens Lykketoft og tidligere finansminister Knud Heinesen fulgte trop med lignende anbefalinger.

Det mødes dog med udtalt skepsis af finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), som begrunder afvisningen med netop EU's underskudskrav som den evige referent.

Det perspektiv, der tegnedes på Informations forside, er altså spillevende i dag, og det endda i en ganske ømtålelig sammenhæng. For netop det, spørgsmålet om en lempeligere finanspolitik, vil ifølge mange kilder og iagttagere blive det mest presserende spørgsmål overhovedet for regeringen helt frem til efterårets finanslovsforhandlinger, hvor forventningen er, at det vil være Enhedslistens hovedkrav, at man slipper trykket på bremsen.

Spørgsmålet er så, om Jesper Jespersen og andre økonomer havde ret? Om EU's krav og den danske budgetlov - for at sige det dramatisk - har taget livet af Keynes' idéer? Det mener finansminister Bjarne Corydon ikke.

»Jeg mener, at det, Keynes stod for, er et helt levende perspektiv. Det er jo derfor, vi overhovedet har den her diskussion i dag - uden ham ville det være et helt meningsløst tema. Men jeg synes også, at han er blevet misbrugt til meget, for hans tilgang til økonomisk politik var ret balanceret. Derfor er jeg imod den meget vulgære udlægning af hans eller avancerede udgangspunkt, som man støder på af og til, om at man bare grænseløst kan bruge penge i en økonomisk krise uden tanke for, hvor man ender henne med gæld og underskud. Den måde kan det ikke praksiseres på - det skal ske indenfor en ansvarlig ramme. Så perspektivet er helt levende, men i en moderne form,« siger han.

Han mener, at den danske debat og perspektivet fra Informations forside er for dramatisk. Han påpeger - som det ofte sker - at regeringen i kraft af det højeste offentlige investeringsniveau siden 1983 allerede med betydeligt eftertryk fører en finanspolitik, der må betegnes som lempelig. Og han mener, at den offentlige debat om lempelig finanspolitik til tider kan antage en karakter, der er en anelse forloren.

»For de regler, vi har lavet til hinanden, er jo ikke alene krav om at holde balance på de offentlige budgetter. Det er også krav om, at man godt kan køre med betydelige underskud og et højt investeringsniveau i en periode, hvis man vel at bemærke har styr på sine strukturreformer og sørger for at forbedre ens økonomi på længere sigt. Det er altså et perspektiv, som der ikke er opmærksomhed på i den offentlige debat, når folk tager en banal omgang på det, og gør det til et spørgsmål om enten/eller,« argumenterer han.

»Man misser pointen. Diskussionen i Europa er netop, at den mest hensigtsmæssige måde at konsolidere på, er ved at gennemføre strukturreformer af samfundet i stedet for pludselig at skulle bremse kraftigt ned til skade for vækst og beskæftigelse,« fortsætter finansministeren.

Økonom: Corydon misbruger Keynes

Økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC fastholder dog, at EU's krav og den danske budgetlov gør det umuligt at føre keynesiansk finanspolitik. Han er enig med Bjarne Corydon i, at Keynes - som han selv har forsket i - for ofte misbruges i den offentlige debat. Men han mener, at finansministeren gør sig skyldig i det samme.

»Når jeg taler om Keynes, så tager jeg afsæt i hans originale idéer. Og der er det simpelthen forkert, hvad Corydon siger. For uanset om man taler om langsigtede strukturer eller kortsigtede efterspørgselsforhold, så er Keynes' grundlæggende synspunkt, at den private sektor grundlæggende er ustabil, og at man med fordel kan afbalancere og afhjælpe dette gennem forskellige offentlige politikker,« siger han.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, er enig.

»Der hersker ingen tvivl om, at de her budgetregler simpelthen begrænser omfanget af lempelig finanspolitik. Det er en naturlig følge af den stramme styring af de offentlige finanser, at man begrænser mulighederne for at føre den type af økonomisk politik. På den måde afliver man ikke decideret regeringens muligheder for at bruge Keynes' idéer i finanspolitikken, men man stækker dem betydeligt,« bedyrer han, som dog, modsat Jesper Jespersen, ikke begræder udviklingen.

»Hvis man ser på de danske erfaringer, hvor der er pumpet store mængder af penge ud i skattelettelser, offentlige investeringer og kickstart, så står det klart, at det slet ikke er altid, at finanspolitikken er et særligt effektivt værktøj. Der er i min opfattelse en stor overvurdering fra mange politikeres side af, hvor virkningsfuldt og præcis finanspolitikken er som middel.«

Hvor det er et faktum, at vismændenes udvikling satte kraftigt skub i debatten om lempelig finanspolitik og gav næring til manges ønske herom, er det også et faktum, at det ikke er alle, der deler vurderingen. OECD, Nationalbanken og EU-Kommissionen mener alle, at regeringen skal fastholde den stramme finanspolitik, og at man kun - siger OECD - skal lempe, i fald væksten bliver betydeligt lavere end forventet.

Der er altså - også blandt de økonomiske eksperter - tvivl om, hvad man kan og skal. Tvivl er der tværtom næppe om det forhold, at det er en debat, der vil fylde udfylde mange spaltemillimeter og sendeminutter i de kommende måneder. Uanset om Keynes' ideer er døde og borte eller ej, så er diskussionen om dem under alle omstændigheder ikke - heller ikke i dansk toppolitik.