Er EU og regeringen ved at sylte Europol-aftale?

Onsdag vedtog EU-parlamentet det nye Europol, og Danmark sender nu sin ansøgning om parallelaftaler til Bruxelles, men med et tvivlsomt resultat. DF mistænker EU og Løkke for »et komplot« som skal kaste Danmark ud i en ny afstemning om retsforbeholdet.

Bare få dage efter den traditionelle partilederrunde om aftenen efter EU-afstemningen 3. december sidste år, hvor partilederne og front­figuren fra Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, mødtes i Fællessalen på Christiansborg, begyndte mistanken om, at regeringen slet ikke er interesseret i at indgå en særaftale om Europol, at vokse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når alle har en interesse i et bestemt resultat, er det som regel dér, det ender. Og objektivt set har både EU, den danske regering, flertallet i Folketinget, dansk politi og i hvert fald ét af nejpartierne en stærk interesse i, at Danmarks forsøg på at opnå tre parallel­aftaler med EU om blandt andet Europol går i vasken.

Det vil nemlig udløse en ny folkeafstemning om retsforbeholdet inden for det næste år, hvor flere nejpartier vil blive tvunget til at anbefale et ja.

Måske er det forklaringen på, at både EU og regeringen understreger, hvor svært det bliver at opnå de danske særaftaler. Mistanken om et komplot mod nejpartierne trives i hvert fald både i Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten.

Mistanken blev vakt allerede få dage efter folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var i Bruxelles for at fortælle EU-toppen i skikkelse af kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk, hvad Danmark nu vil stille op.

Trods det klare danske nej var humøret højt. De tre grinede sammen som gamle venner. Løkke afslog at svare på spørgsmål inden mødet, men Juncker holdt sig ikke tilbage.

»Veeery difficult,« sagde han til de fremmødte danske journalister og med adresse til Lars Løkke Rasmussen:

»Han ved godt, at det bliver meeeget, meeeget svært«.

Efter mødet gentog statsministeren:

»Beskeden til mig er, at det ser svært ud. Det ser rigtig, rigtig svært ud. Men det rokker for mig ikke ved, at vi skal forsøge,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Den svære opgave, som nejpartierne og 53,1 procent af vælgerne havde sat ham på, var at skaffe en såkaldt parallelaftale, så Danmark alligevel kan være med i Europol – om end på et lavere niveau – når samarbejdet til næste år bliver overstatsligt, og Danmark ryger ud på grund af vores særlige EU-forbehold.

Siden mødet i Bruxelles har det ikke skortet på advarsler om, hvor svært det bliver at få sådan en aftale hus for Danmark. Først skal den britiske afstemning om udmeldelse overstås 23. juni, og mange andre sager presser sig på i det kriseramte EU. Danmarks lille sag med en parallelaftale ryger langt ned i bunken, lyder forklaringen. Dertil kommer alle de komplicerede juridiske spørgsmål.

»Det er aldrig før sket i EUs historie, at man har kunnet forhandle en parallelaftale på plads på under et år. Det er nærmest et umuligt foretagende, man er ude i,« siger direktør i Tænketanken Europa, Bjarke Møller.

Dansk Folkeparti under pres

Onsdag vedtog Europa-Parlamentet så det nye Europol, som fra 1. maj næste år bliver et overstatsligt agentur med udvidede beføjelser – uden Danmark, som landet ligger lige nu.

Torsdag ventes Folketingets Europaudvalg, at give regeringen mandat til at ansøge om parallelaftaler på tre områder. Ud over Europol er det eurojust – fælles anklagemyndighed – og flypassagerregistret PNR.

Især Dansk Folkeparti, som før afstemningen påpegede igen og igen, at man sagtens kunne få en parallelaftale, er blevet sat under politisk pres. Alle er nemlig enige om, at Danmark skal med i Europol, og bliver tommelfingeren vendt nedad for særaftaler med Danmark inden 1. maj næste år, er det nejpartierne, der skal tage initiativ til at finde en løsning, mener Socialdemokraterne:

»De nejpartier, der i valgkampen sagde, at det var nemt nok at få en parallelaftale, har i et eller andet omfang været uærlige over for vælgerne. Og hvis det ikke lykkes at få en aftale, må de bære et betydeligt ansvar. Så må det være på deres initiativ, at vi skal have en ny folkeafstemning, fordi de godt kan se, at de garantier, de udstedte, var falske,« siger EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, vil ikke forholde sig til en ny folkeafstemning. Og mistanken om et komplot mellem Løkke, Juncker og Tusk lurer i baghovedet.

»Man kan jo godt mistænke den danske regering for at arbejde sammen med vennerne nede i Bruxelles. Den gik jo til valg på at sige, at det her med en parallelaftale kunne ikke lade sig gøre. Og så er det klart, at man ikke kan komme ud med en aftale kort tid efter, som viser, at det kunne det godt alligevel,« siger han.

DF-ordføreren mener, at regeringen på de fem måneder, der er gået siden afstemningen, har haft masser af muligheder for at sætte hårdt mod hårdt over for EU, så man kunne have fået et løfte om en aftale. Det kunne man ifølge Berth have gjort, da Storbritannien fik sin særlige aftale, som man skal stemme om til juni.

»Man kunne have sagt: Hvis vi skal medvirke til den, så skal vi have håndslag på en parallelaftale om Danmark og Europol. Det har man valgt ikke at gøre. Det er klart, at regeringen kan forkludre det her så meget sammen med vennerne nede i EU, at det ikke kan lade sig gøre at nå det,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Klar besked fra EU

Ifølge Politiken fik højtstående embedsmænd i Statsministeriet og Udenrigsministeriet for nylig en klar besked fra Martin Selmeyr, kabinetchef for Jean-Claude Juncker, om, at nye ønsker om parallelaftaler ikke er velkomne. Man kan naturligvis ikke forhindre Danmark i at indsende ønsker, men de vil ikke blive behandlet foreløbig, lød budskabet.

»I stedet for at bekræfte hinanden i, hvor vanskeligt det er nede på gangene i Bruxelles, og at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er nogle idioter, så skulle man hellere se at komme i arbejdstøjet,« siger Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth.

Det samme kræver Liberal Alliance. EU-ordfører Christina Egelund siger:

»Hvis der er villighed nok på begge sider, vil vi kunne få aftalerne på plads relativt hurtigt. Danmark er med i Europol og EU i dag, så der er ikke en masse nye relationer, som skal bygges op. Men det er klart, at efter de argumenter, japartierne havde sidste efterår, så vil det være underligt, hvis de hurtigt derefter kunne lande tre fine aftaler,« siger hun og tilføjer, at hun ikke køber argumentet om, at man har for travlt i Bruxelles.

»Politiske ledere skal kunne håndtere mere end ét problem ad gangen. Det er ikke noget stort krav,« siger hun.

Liberal Alliance vil dog foretrække og forudser også, at det ender med en ny folkeafstemning, fordi det vil få dansk politi med i Europol på lige fod med de andre lande.

EU-ordfører Søren Søndergaard (EL) vil ikke tage stilling til, om regeringen og EU er i gang med i fællesskab at sylte de danske parallelaftaler. Enhedslisten er ikke med i forliget om ansøgningerne til EU.

»Jeg vil afholde mig fra, at sige noget, der ikke kan bevises, men kan konstatere, at det, at skaffe Danmark en aftale på det her område, er en relativt simpel opgave, hvis det var det, man vil. Mit klare indtryk er, at Kommissionen ikke gør noget, den ikke er tvunget til. Og regeringen gør intet – i hvert fald ikke noget, de har fortalt os om – for at sætte magt bag kravet. Der er masser af områder, hvor Danmark kunne stille sig på bagbenene,« siger Søren Søndergaard og tilføjer:

»Det meste af tiden går med at fortælle, hvor svært og hvor umuligt det er. Man skal kende sin besøgelsestid og spille hardball, når man har muligheden,« siger han.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) gentog i går efter EU-parlamentets vedtagelse af det nye Europol, at det ikke bliver nemt at få forhandlet en parallelaftale på plads:

»Det bliver nogle svære forhandlinger. Vi ved ikke, hvad interessen er fra de andre lande, og om de er interesseret i at lave et nyt parallelaftalesystem til os. Men omvendt, så er det noget, vi er nødt til at få testet af,« siger han til Ritzau.

I valgkampen indgik de tre nejpartier og Folkebevægelsen mod EU en aftale om at anbefale en ny folkeafstemning med en begrænset tilvalgsordning for Danmark om blandt andet tilslutning til Europol, hvis en parallelaftale går i vasken. Det er den plan B, de fleste nu ser ud til at have en interesse i, bliver effektueret.