Er der fejet noget ind under gulvtæppet?

Hvilket indblik havde statsministeren og hendes departementschef i den løgn, der førte til Bødskovs afgang som justitsminister? Det er det centrale spørgsmål under det afgørende samråd på Christiansborg kl. 13 fredag. Berlingske forsøger her at kaste lys over de vigtigste udeståender.

Enhedslisten rystede ikke på hånden, da øksen skulle svinges over justitsminister Morten Bødskovs hoved efter hans fabrikerede løgn i forbindelse med retsudvalgets Christiania-besøg. Men at sagen skulle bringe hele regeringen i fare, indgik næppe i planen, om end partiet slår fast, at »alt kan ske« efter dagens samråd med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er baggrunden for sagen?

Justitsminister Morten Bødskov (S) måtte i december gå af, da det stod klart, at han havde bidraget til at stikke Folketingets Retsudvalg en løgn om årsagen til, at retsudvalgets planlagte besøg på Christiania i februar 2012 måtte udskydes. PET vurderede, at sikkerhedsrisikoen var kraftigt forhøjet, da Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard ville deltage. Derfor orienterede Bødskov den daværende formand for retsudvalget, Anne Baastrup (SF), fortroligt om det skærpede trusselsbillede, men ikke om Pia Kjærsgaards planer om at deltage. Bødskov anbefalede – givetvis efter samråd med sine topembedsmænd – at besøget blev aflyst, men sikkerhedsvurderingen blev ikke angivet som begrundelse for ikke at kompromittere PETs efterretninger. I stedet stak Bødskov og Baastrup retsudvalget en løgn om, at den daværende politidirektør for København, Johan Reimann, var forhindret i at deltage i et møde forud for Christiania-besøget. 19. november 2013 udsender Bødskov en redegørelse for forløbet, hvor han i strid med sandheden fastholder denne forklaring. 5. december afslører Berlingske, at retsudvalget var blevet vildledt. Onsdag kom det frem, at tre versioner af redegørelsen blev sendt til Statsministeriets departementschef i løbet af 19. november. Dermed blev fokus flyttet til Statsministeriet og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Var Justitsministeriets mails til Statsministeriet en »smoking gun«?

Justitsministeriets departementschef, Anne Kristine Axelsson, sender i løbet af eftermiddagen 19. november to udkast og den endelige version af Bødskovs pressemeddelelse til Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen. Det er normal praksis, at landets øverste embedsmand orienteres om udviklingen af vigtige sager i fagministerierne. Af alle tre versioner fremgår det, at den reelle årsag til udskydelsen af Christiania-besøget var den øgede sikkerhedsrisiko. I anden version fremgår det pludselig, at Bødskov »fik viderebragt et forkert billede« til retsudvalget af den reelle årsag til aflysningen, og at han set i bakspejlet skal »beklage« det. De oplysninger blev dog redigeret ud i den endelige version. I ingen af de , som er oversendt til Statsministeriet, bliver det dog entydigt slået fast, at politidirektørens afbud er en konstrueret løgn.

Hvad vidste Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen?

Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, er en nøglefigur i sagen. 19. november modtager han løbende versioner af Morten Bødskovs udtalelse om sagen. Heraf fremgår det undervejs, at Bødskov beklager, at retsudvalget har fået en forkert begrundelse for udskydelsen af besøget. Det står sort på hvidt i de første versioner af redegørelsen, at man »kunne bruge« et møde i retsudvalget og politidirektørens manglende fremmøde »som forklaring« på udskydelsen af Christiania-besøget. Dermed indikeres det, at man har ledt efter en forklaring, der passede til lejligheden. Men det fremgår ikke entydigt af de tre versioner, at politidirektørens afbud til mødet var konstrueret. Var det så Christian Kettel Thomsen, der dikterede, at Bødskovs beklagelse blev fjernet fra den endelige redegørelse? Alle tre versioner af redegørelsen til Kettel Thomsens indboks var mærket med »til orientering« og var ikke akkompagneret af blinkende advarselslamper. De krævede altså ikke nødvendigvis et svar. Ifølge Berlingskes oplysninger har de to departementschefer dog talt sammen i telefonen samme dag. Fortalte Anne Kristine Axelsson sandheden til landets øverste embedsmand om den konstruerede løgn? Selv siger Kettel, at han først modtager den oplysning 9. december – dagen inden Morten Bødskov går af.

Hvad vidste Thorning, og holdt hun hånden over Bødskov?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver i et svar til retsudvalget, at hun ikke før 19. november bliver orienteret om »forløbet«. I Statsministeriet mener man, at det således burde stå klart for enhver, at »der ikke er noget at komme efter«, når Thorning samtidig skriver, at hun først 9. december får kendskab til, at forklaringen om Reimanns besøg var »koordineret med politidirektøren«. Men er man tekstnær, som embedsværket plejer at være, udelukker hendes skriftlige svar ikke, at hun på et tidligere tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at retsudvalget blev stukket en løgn. Hvis hun har haft viden om den fabrikerede løgn inden 9. december, har hun stiltiende holdt hånden over Morten Bødskov, inden han blev tvunget til at gå af.

Kendte Thorning virkelig først til løgnen om politidirektøren fra 9. december?

Det kan undre, at statsministeren oplyser, at hun først bliver bekendt med nødløgnen om Reimanns møde 9. december. Berlingske skriver ellers allerede 5. december på forsiden, at retsudvalget bevidst blev ført på vildspor.

Burde Thorning have reageret tidligere på baggrund af sin tilsynspligt som statsminister?

Statsministeren har pligt til at handle, hvis hun bliver gjort opmærksom på, at en af hendes ministre er på kant med ministeransvarsloven eller er med til at vildlede Folketinget. Den uskrevne tilsynspligt blev bl.a. understreget efter tamilsagen. Regeringsapparatet skal dog ikke ses som en pyramide med statsministeren på toppen, men som flere pyramider med hver enkelt minister på toppen.

Hvilken rolle spiller Anne Baastrup?

Den daværende formand for retsudvalget, Anne Baastrup (SF), var afsender på den vildledende mail til Folketingets Retsudvalg i februar 2012. Hun godkendte desuden Morten Bødskovs pressemeddelelse 19. november 2013 og var ifølge Bødskov selv også inde over tilblivelsen af samme udtalelse. Det bliver understreget af Christian Kettel Thomsen: »Den endelige udtalelse var lavet på baggrund af en dialog mellem de personer, der var involveret i det oprindelige hændelsesforløb,« hvilket også kan indebære ledende embedsfolk i Justitsministeriet. Baastrup har ikke villet udtale sig om sagen de seneste dage.