Er de liberale ved at tabe værdikampen?

I Liberal Alliance, som har landsmøde lørdag, advarer røster i baglandet mod at overtage Dansk Folkepartis og de nationalkonservatives værdipolitik. Tidligere ungdomsformand mener, at partiet er faldet i søvn og har glemt de liberale kampe.

Alex Vanopslagh, der er afgående formand for Liberal Alliances Ungdom, mener, at partiet er faldet i søvn, samtidig med at man har fremgang i meningsmålingerne. »Vi trænger til i partiet at hanke op i os selv og tænke mere langsigtet,« lyder det fra ham. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor er de liberale henne i den borgerlige værdikamp? Har de givet op? Grænsekontrol, forslag om begrænsning af imamers ytringsfrihed, stramme krav til statsborgerskab, offentlige udgifter og en velfærdsstat, der vokser år for år, vidner om, at landets liberale kræfter har det svært. Selv i Liberal Alliance, som på lørdag holder landsmøde, lyder der advarsler om, at partiet er på vej ud af et forkert nationalistisk spor.

Alex Vanopslagh, som netop er gået af som formand for Liberal Alliances ungdomsorgansiation, LAU, siger:

»Man siger i partiet, at vi skal have et humant asylstop, og at vi skal boykotte flygtningekonventionen. Det kan jo isoleret set være en fornuftig politik, men den er bare ikke liberal. Vi glemmer at bruge debatten til at kritisere velfærdsstaten, der har gjort det svært at integrere sig som flygtning. I stedet skærer vi alle over én kam, mens der er individer, der fortjener en chance for at søge lykken i deres liv. Man må komme med et realistisk bud på, hvordan man kan indrette sådan et system. Og det er bestemt ikke nemt, men vi kan ikke lade de nationalkonservative definere, hvad den borgerlige politik er,« siger han og tilføjer:

»Der er et stormløb mod islamificering af Danmark og en forfejlet udlændingepolitik, men vi glemmer samtidig at forsvare de klassiske, liberale frihedsrettigheder.«

Hans forgænger som formand for LAU, den liberale debattør Rasmus Brygger, meldte sig tirsdag ud af partiet efter pres fra partitoppen. Det skete med henvisning til den drejning, han mener partiet har taget mod det nationalkonservative.

»Der er en tendens til, at man i partiet er gået væk fra de individualistiske frihedsværdier. Fra at se på enkeltpersoner og individer ser man nu på kultur og religion. Og det kan man udmærket gøre, men det er ikke noget, som, jeg synes, stammer fra et liberalt menneskesyn,« siger Rasmus Brygger og understreger, at hans kritik i høj grad handler om den retorik, man benytter i partiet.

»Man taler om muslimer på en helt anden måde, end man gjorde bare for et par år siden. Jeg meldte mig ind i partiet, før det kom i Folketinget, da det var meget båret af liberale værdier og en kritik af nationalismen. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt at se, hvor meget partiet har rykket sig,« siger Rasmus Brygger.

Vælgerangst eller værdikamp

En anden liberal debattør og blogger, Amalie Lyhne, som er tidligere pressechef for Liberal Alliance, mener, at det først og fremmest er blandt højrøstede partimedlemmer på de sociale medier, man kan se, at der er sket et skifte.

»Dengang Liberal Alliance var mere kompromisløs, fik man også mange hug for det. Nu har man valgt en linje, hvor man rigtig tgerne vil have indflydelse og samarbejde, og så får man kritik fra baglandet – sådan er det,« siger Amalie Lyhne og tilføjer:

»Men jeg vil gerne advare mod, at man lader sig friste af de nationalkonservative vinde, der blæser i øjeblikket. Et af Anders Samuelsens yndlingsord er »vælgerangst«, som han beskylder de andre partier for at være underlagt. Det skal man selvfølgelig passe på med ikke selv at komme til at lide af.«

Den afgående LAU-formand Alex Vanopslagh er først og fremmest kritisk over for, at partiet er blevet for kompromissøgende i den økonomiske politik, og at de liberale visioner om et mere fundamentalt opgør med den universelle velfærdsstat bliver glemt. I hans tid som ungdomsformand er medlemstallet i LAU mere end fordoblet, og de unge stemte i stort tal på LA ved det seneste valg.

»Liberal Alliance blev skabt på, at man skulle føre en liberal værdikamp og trække Venstre i den retning. Jeg har da forståelse for, at LA skal kæmpe en parlamentarisk kamp og få indflydelse. Problemet opstår, når der ikke er andre, der tager den liberale værdikamp og udfordrer velfærdsstaten. Man er jo kun inde at justere lidt hist og her,« siger han og peger på, at de nationalkonservative og dem, der bakker op om en stor offentlig sektor, i dag har fået overtaget i samfundsdebatten.

»Man er faldet i søvn, samtidig med at man går frem i meningsmålingerne. Vi trænger til i partiet at hanke op i os selv og tænke mere langsigtet. Det bedste, der kunne ske, var, at der kom et hav af liberale debattører, som hos de konservative, der er i stand til at sætte store værdipolitiske dagsordener. Det mangler i det liberale Danmark – især når det eneste liberale parti, der er, har så meget fokus på det parlamentariske,« siger Alex Valopslagh og peger på, at Liberal Alliance blandt andet har stemt for en finanslov, som udvider den offentlige sektor og bevilget ekstra hundreder af millioner til et sundhedsvæsen, som han mener er ineffektivt.

»Man kan konkludere, at det er begrænset, hvad vi får igennem med den nuværende regering. Der kan komme noget på marginalskatten, og vi har fået et loft over kontanthjælpen og justeret på registreringsafgiften. Det skal man bestemt tage med. Men samtidig er det vigtigt at starte de store ideologiske debatter og bruge den platform, man har, som et veletableret parti, mange lytter til.«

En grundkonflikt i borgerlige partier

En af de »mange« nationalkonservative debattører er lektor ved Syddansk Universitet Søren Hviid Pedersen, som i mange år har beskæftiget sig med den borgerlige ideologikamp. Han forstår godt, at liberale har det svært i disse år.

»Den nationalkonservative dagsorden fylder meget mere i dag, end den gjorde for bare ti-15 år siden. Der er sket et stort højreskred mod de nationale synspunkter. Så hvis jeg var klassisk liberal, ville jeg også føle mig lidt hjemløs,« siger han og peger på, at opgøret mellem de nationalt konservative og de liberale foregår med stor intensitet i alle borgerlige partier ikke mindst i de Konservative og Venstre. Det nye er, at den også er rykket til Liberal Alliance.

»Jeg kan godt forstå, at Uffe Ellemann-Jensen (tidligere formand for Venstre, red.) og Britta Schall Holberg (tidligere minister for Venstre, red.) og andre liberale koryfæer har svært ved at se, hvilket parti Venstre er i dag. Det, som Marcus Knuth, Inger Støjberg og Bertel Haarder udtrykker, er jo grundlæggende konservative synspunkter, som jeg er enig i,« siger lektor Søren Hviid Pedersen.

Professor ved Københavns Universitet Peter Nedergaard peger på, at pendulet i det borgerlige ideologiske spændingsfelt har svinget frem og tilbage flere gange igennem historien. Borgerlige partier indeholder denne grundkonflikt, som er dynamikken i partierne.

»Motoren i det borgerlig projekt er at finde grænsen for liberalismen. Samhørigheden og de fælles værdier versus åbenheden i forhold til omverdenen. I disse år sker der helt klart en forskydning i retning af national patriotisme i forhold til liberalisme,« siger han.