Enigt Folketing vil indføre hasteindgreb for at lukke omstridt hul i loven

Efter Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen kom på stemmesedlen ved at bryde reglerne om vælgererklæringer, vil alle Folketingets partier samt Økonomi- og Indenrigsministeriet nu lukke det hul i loven, som begge partier benyttede.

Benny Engelbrecht (S) under møde i Folketingssalen, hvor ministrene svarer på oversendte spørgsmål i ministrenes spørgetid på Christiansborg, onsdag den 27. februar 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Et enigt Folketing vil indføre hastelovgivning for at lukke et omstridt hul i valgloven.

Hasteindgrebet skal gøre det muligt at erklære indsamlede vælgererklæringer ugyldige, hvis de er indsamlet i strid med reglerne.

Sådan lyder meldingen fra Socialdemokratiets Benny Engelbrecht, der er formand for Udvalget for Prøvelse af Valgene, som står for at evaluere valghandlinger.

»Sagen har fyldt meget, og alle Folketingets partier har været optaget af den,« siger Benny Engelbrecht.

Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs har begge indsamlet vælgererklæringer stik imod reglerne ved at omgå den såkaldte eftertænksomhedsperiode på syv dage. Ingen af partierne fik konsekvenser deraf, fordi der ifølge ministeriet ikke var hjemmel i lovgivning til sanktion, for der var tale om »et hul i loven«. Et argument, som flere eksperter efterfølgende har været lodret uenige i.

Et enigt Folketing besluttede i marts at lave et nyt system, som gør det umuligt at snyde. Men på grund af lovgivningsarbejde og udviklingen af et nyt IT-system, der skal i udbud, vil der gå månedsvis, før det kan træde i kraft – formentlig først ved indgangen til 2020. Derved ville hullet i loven altså fortsat være pivåbent indtil da.

Derfor har ministeriet nu tilkendegivet, at de er parate til at indføre et hasteindgreb som en midlertidig løsning for at lukke hullet indtil det nye system træder kraft.

»Hasteindgrebet kan få virkning, når en ny regering er klar til fremsætte et forslag om det. Vi har selvsagt ikke set det endelig forslag endnu, og det vil være op til den kommende regering at fremsættte det,« siger Benny Engelbrecht og påpeger, at alle Folketingets partier er meget tilfredse med, at ministeriet er klar til en midlertidig løsning.

Teknisk løsning

Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen omgik som nævnt den såkaldte eftertænksomhedsperiode på syv dage. Alle, der vil afgive støtte til. at et parti kan stille op til Folketinget, skal efter syv dage med NemID bekræfte over for Indenrigs- og Økonomiministeriet, at man – efter syv dages betænkningstid – fortsat vil støtte partiet.

Men denne syvdagesregel har de to partier altså omgået ved at lave en »teknisk« løsning, således at støtterne omgående med NemID kan afgive en endelig vælgererklæring.

Konkret autoindlæste partierne tusindvis af e-mailadresser, som gjorde det muligt at lade danskerne lave en digital vælgererklæring i et hug fremfor at skulle gøre dette over to omgange og med syv dages betænkningstid, sådan som det var lovens mål. Politikerne havde som nævnt ikke indført en sanktionsmekanisme, og dermed var det helt og aldeles straffrit at bryde loven.

Som en konsekvens blev det lettere at indsamle de påkrævede underskrifter – lidt over 20.000 – hvorfor de to partier på rekordtid blev opstillingsberettigede til folketingsvalget – hvor de ikke kom i Folketinget, men hvor de fik stemmer nok til at sikre sig millioner af kroner i partistøtte i den kommende valgperiode.