Enhedslistens kurdiske venner bruger børnesoldater

Enhedslisten donerer penge til den USA-støttede kurdiske milits YPG, der benytter børnesoldater i kampen mod IS i Syrien. Problematisk, mener Red Barnet og Amnesty International.

Den kurdiske milits YPG (Folkets Beskyttelseshær) fester ovenpå sejren over Islamisk Stat i den kurdiske hovedby i Syrien Kobane tidligere på året. I det hele taget spiller YPG en vigtig rolle i kampen mod IS og nyder således også støtte fra blandt andet USA og Enhedslisten. Dog høster militsen også gang på gang kritik for sin brug af soldater, der ikke er fyldt 18 år. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Enhedslisten holdt årsmøde forrige weekend, gik en indsamlingsbøsse rundt. Bidragene var øremærket YPG – en milits, der forsvarer de kurdiske områder i Syrien mod Islamisk Stat og Syriens præsident Bashar al-Assads soldater. Ved mødets afslutning kunne Enhedslisten overrække 65.247 kroner til en repræsentant for YPG.

Støtten er kontroversiel, da FN og menneskerettighedsorganisationer flere gange har dokumenteret, hvordan børn ned til 14 år deltager i den blodige syriske borgerkrig under YPGs faner.

I sommeren 2014 lovede YPG ellers at stoppe brugen af børnesoldater inden for en måned, og umiddelbart efter fik 149 børn besked om at forlade YPG og YPJ, den kvindelige del af militsen.

Men børnesoldaterne er der stadig.

Så sent som i juli i år kunne Human Rights Watch afsløre, at 59 børn var blevet hvervet eller frivilligt havde meldt sig ind i YPG de seneste 12 måneder. Flere af dem var blevet dræbt i kamp. YPG erkender, at det strider mod deres egne regler at bruge børnesoldater og har endnu en gang lovet at få det løst.

Samtidig er YPG USAs vigtigste allierede på landjorden i krigen mod Islamisk Stat, og USA har flere gange ydet luftstøtte og kastet våben til YPGs styrker.

Kritik fra NGOer

Herhjemme møder Enhedslistens økonomiske opbakning til YPG kritik fra Red Barnet og Amnesty International.

»Brugen af børnesoldater er en alvorlig overtrædelse af FNs børnekonvention. I det lys synes jeg, Enhedslisten meget nøje skal overveje, hvad de er med til at støtte,« siger Claes Amundsen, Red Barnets kommunikationschef.

Amnesty har selv en rapport på trapperne om menneskerettighedskrænkelser i de kurdiske dele af Syrien og opfordrer Enhedslisten til at træde varsomt.

»Vi synes, at støtten er en dårlig idé. Det er altid problematisk at støtte en væbnet gruppe, og jeg har meget svært ved at se, hvordan Enhedslisten kan følge op på, om YPG overholder krigens regler,« siger Amnestys kommunikationschef, Sune Buch Segal. »Vi forstår, at der er behov for at hjælpe, men foreslår humanitær hjælp i stedet. Man dækker et meget akut behov ved at sende penge til tæpper og mad i stedet for våben,« tilføjer han.

Er alternativet at blive dræbt?

Enhedslistens menneskerettighedsordfører Søren Søndergaard »er fuldstændig opmærksom på, at YPG er blevet kritiseret for at bruge soldater under 18 år«.

Han har under et besøg i Kobane, den kurdiske hovedby i Syrien, selv rejst kritikken over for repræsentanter fra det syrisk-kurdiske parti PYD, der har stiftet militsen YPG. Alligevel vil det komme bag på Søren Søndergaard, hvis det skulle lykkes YPG at få alle mindreårige ud af militsen.

»Vi ved, at YPG har afvist nogle mindreårige. Har de afvist alle under 18? Nok ikke. Findes der eksempler på, at gruppeledere tager 16-17-årige folk med i kamp? Ja, det gør der.«

Hvorfor donerer Enhedslisten så penge alligevel?

»Vi ville også have doneret penge til den danske modstandsbevægelse, selv om der deltog unge under 18 år i de kampe.«

Men hvorfor donerer I til en organisation, selv om den bruger børnesoldater?

»Spørgsmålet er, om de unge kurdere gør noget frivilligt, eller om det gør det under tvang. Vi har bestemt ikke indtryk af, at der er nogen, der bliver tvunget. Borgerne i Rojava (kurdiske del af Syrien, red.) står i en overlevelseskamp, og alternativet til at blive soldat kan være at blive slået ihjel eller taget som slave af IS.«

Hvad er forskellen på at støtte YPG og en afrikansk milits, der bruger børnesoldater?

»Der er enormt stor forskel. Vi er totalt modstandere af børnesoldater, men vi siger bare, at i den aktuelle situation, hvor kurderne står med ryggen mod muren, har vi forståelse for, at 16-17-årige mennesker vælger at forsvare sig selv og deres by frem for at blive slået ihjel,« siger Søren Søndergaard.

USAs allierede

YPG blev suget ind i den syriske borgerkrig i 2012, da både islamistiske grupperinger og den syriske regeringshær forsøgte at trænge ind i de kurdisk-kontrollerede områder. Det var omtrent samtidig, at FN første gang kunne dokumentere, at YPG benytter børnesoldater.

Siden har YPG spillet en hovedrolle i kampen mod Islamisk Stat: Kurderne formåede at smide islamisterne ud af Kobane. Og sidste sommer afværgede YPG potentielt et større folkemord, da de holdt Islamisk Stat væk fra Sinjar-bjerget, hvor tusindvis af yezidier ellers var overladt til en forfærdelig skæbne.

Fornuftsægteskabet mellem USA og kurdiske YPG har i øvrigt fået smilet hos den tyrkiske regering i Ankara til at stivne, da YPG har mere end almindeligt tætte bånd til PKK – den kurdiske oprørsbevægelse i Tyrkiet – som er på terrorlisten i både USA og EU.