Enhedslisten og Alternativet savner visioner fra rød blok

Alternativet afviser al snak om splittelse i rød blok, selv om to partier ønsker anden vedtagelse end resten.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var brug for at udtrykke mere klare visioner for Danmark.

Sådan lyder begrundelsen fra Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, for, at hans parti sammen med Enhedslisten har forfattet deres eget forslag til vedtagelse i dagens folketingsdebat.

En vedtagelse er Folketingets konklusion på debatten om statsministerens redegørelse.

Normalt foregår det, når Folketinget åbner i oktober, men fordi der er dannet ny regering, gentager Folketinget så at sige åbningsdebatten mandag.

Og her har Enhedslisten og Alternativet altså stillet et andet forslag, end det som flertallet af de røde partier - Socialdemokratiet, Radikale og SF - står bag.

Nordqvist afviser, at der er tale om splittelse i rød blok.

- Vi ønskede virkelig bare at vise, at der er behov for nye tanker i Danmark. De andre havde meget fokus på det med offentlig vækst. Og det er jo et vigtigt spørgsmål.

- Men vi havde bare lyst til at have en anden ordlyd, forklarer Rasmus Nordqvist.

- Der er behov for virkelig at sætte ind i forhold til miljø og biodiversitet. Vi har behov for kreativitet og en offentlig sektor, der baserer sig på tillid, siger Nordqvist.

/ritzau/