Enhedslisten kræver ny garanti for at støtte Mette Frederiksen – men den er løs i kanten

Mette Frederiksen skal sikre et løft af velfærden, hvis hun skal have Enhedslistens støtte som statsminister. Men partiet har ikke et svar på, præcis hvor meget velfærden skal løftes med, og det gør kravet noget fluffy, erkender politisk ordfører Pernille Skipper.

Skipper
Enhedslisten har føjet nyt krav til listen over de betingelser, S-formand Mette Frederiksen skal opfylde, hvis hun skal være statsminister med støtte fra partiet. Politisk ordfører Pernille Skipper vil have en garanti om et løft af velfærden – ellers vil hun aktivt modarbejde, at Mette Frederiksen kan danne regering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Mette Frederiksen bliver nu mødt med endnu et krav fra et af sine potentielt kommende støttepartier, som hun skal honorere, hvis hun vil have opbakning til at blive statsminister.

Enhedslisten præsenterede tirsdag eftermiddag en såkaldt velfærdspakke og sammen med den et krav om, at hvis flertallet skifter efter valget, skal S-formanden sikre et »løft af velfærden«. Ellers vil Enhedslisten aktivt modsætte sig, at Mette Frederiksen kan danne en regering.

»Det er en betingelse for, at Enhedslisten skal lægge mandater til en ny regering, at der sker et løft i vores velfærd – reelle forbedringer,« sagde politisk ordfører Pernille Skipper, da hun sammen med finansordfører Rune Lund og velfærdsordfører Rosa Lund præsenterede pakken på et pressemøde på Christiansborg.

Men kravet fra Enhedslisten er noget løst formuleret, erkender den politiske ordfører selv.

Partiet kræver, at velfærden løftes ud over det, der kaldes det demografiske træk. Det demografiske træk dækker over, hvor mange flere penge der skal bruges for at fastholde det nuværende serviceniveau i det offentlige, når antallet af børn og ældre vil stige i de kommende år.

Skal det demografiske træk dækkes, kræver det en offentlig forbrugsvækst på 0,65 pct. om året.

Men Enhedslisten vil ikke svare på, præcis hvor meget mere det offentlige forbrug skal stige med, for at partiet kan give Mette Frederiksen sin støtte. Det skal blot være »ud over det demografiske træk«, lyder det fra Pernille Skipper.

»En betingelse for, at man kan sidde på vores mandater skal være, at en socialdemokratisk regering skal levere forbedringer, der kan mærkes i velfærden.«

Er det ikke lidt fluffy at sige, at det er et løft, der skal kunne mærkes – så er det vel svært at måle jer på, om I får det krav indfriet?

»Det er selvfølgelig rigtigt. Pointen med at sige, at det er et løft, der skal kunne mærkes, er at få sagt, at der altså er en bund her,« siger Skipper:

»Og det er meget tydeligt for os, at når vi går igennem en valgkamp nu, hvor der er velfærdsløfter og velfærdslove og en masse, der tilkendegiver, at de godt kan forstå, at det er blevet for galt på hospitalerne, at det er blevet for galt i daginstitutionerne, og at der søreme også er brug for noget mere – så kan vi jo ikke nøjes med det demografiske træk. For det er ikke mere. Det er status quo.«

Enhedslisten har i sin velfærdspakke præsenteret forslag til, hvordan velfærden forbedres. Partiet foreslår bl.a. minimumsnormeringer i daginstitutionerne, så der er maksimalt tre børn pr. voksen i vuggestuen og seks børn pr. voksen i børnehaven, en ret til ældre om et bad mindst to gange om ugen og rengøring mindst hver 14. dag samt bedre rettigheder til fødende.

Men partiet møder ikke op med en liste med krav.

»Vi vil ikke stille os op med en lang, konkret liste, hvor vi siger, at nu er det alt eller intet, hvis ikke vi får vores præcise, små ti punkter opfyldt. Det handler om kompromiser,« siger Pernille Skipper.

Ingen nedre smertegrænse

Enhedslisten har et mål om, at det offentlige forbrug kan vokse med 1,1 pct. om året – det, man kalder det udvidede demografiske træk.

Det begreb dækker over, at der oven i det demografiske træk er indregnet en bedre offentlig service. Det kan eksempelvis være behandlinger af nye typer af kræft og mere moderne klasselokaler på landet skoler.

Men det er altså blot et mål og ikke et krav fra partiet. Kravet er som beskrevet, at forbruget blot vokser mere end 0,65 pct.

Har I en nedre smertegrænse?

»Vi har ikke en procentpointsats. Men hvor langt vi kan komme, handler dybest set om, hvor mange der gider at sætte deres kryds ved Enhedslisten, og som synes, det er rigtigt, at vi skal have et løft ud over det demografiske træk,« siger Pernille Skipper.

Har Mette Frederiksen ikke allerede honoreret det her krav, for hun lægger jo op til en vækst ud over det demografiske træk?

»Det, mener vi ikke, at hun har. For når vi kigger på det udspil, Socialdemokratiet er kommet med, er der lagt op til det demografiske træk, og så er der afsat en pulje på 8,7 mia. kr., som skal dække udgifter til forsvaret, en klimaindsats – og velfærd,« siger Skipper:

»Og vi kan jo ikke gennemskue ud fra det udspil, hvor meget der er til velfærd, men vi kan bare se, at hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, og der skal være forsvarsudgifter som vanligt, og der skal investeres i velfærden, så kommer vi ikke særlig langt dér. Tværtimod.«

Mette Frederiksen skal stille »en garanti« om et velfærdsløft allerede under regeringsforhandlingerne, lyder det fra Enhedslisten, men Skipper har ikke lagt sig fast på, hvor lang deadline S-formanden skal have til at få indfriet kravet.

»Deadlines og hvordan det skal implementeres, er en del af forhandlingerne,« siger hun.

Ældreordfører Astrid Krag (S) understreger, at Socialdemokratiet i partiets 2025-plan har lagt op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. om året.

»Enhedslisten kan jo læse vores 2025-plan og se, hvordan vi allerede her har peget på at sikre, at pengene følger med, når der kommer flere småbørn og flere ældre – og at vi vil bygge ovenpå.«

Men Enhedslisten mener, at det er uklart i jeres plan, om I har penge til at sikre et reelt løft af velfærden ud over det demografiske træk – er det uklart?

»Nej, vi vil have flere voksne til børnene i daginstitutionerne, det skal være lettere at få hjemmehjælp og komme på plejehjem, og vi vil ansætte flere på vores sygehuse. Så det skal man ikke være i tvivl om. Men det er klart, at vi påstår ikke, at træerne vokser ind i himlen, og for os er det helt afgørende at kunne løfte velfærden, og så i sidste ende skal der være et regnestykke, der går op.«