Enhedslisten kræver en løsning senest med næste finanslov for de op imod 2.400 ledige, som hver måned står til at falde ud af dagpengesystemet efter årsskiftet som følge af halveringen af dagpengeperioden til to år.

Enhedslisten foreslår at finde helt op til fem mia. kr. ved at skære i de aktiveringskurser, som ledige sendes ud i og bruge pengene på en jobgaranti til dagpengemodtagerne. Arbejdspladserne skal ifølge Enhedslisten findes inden for den offentlige sektor og ved at bruge flere ressourcer på såkaldt jobrotation i det private, hvor de faste medarbejdere i virksomhederne sendes på efteruddannelse, og hvor ledige vikarer overtager jobbet imens.

»Man skal holde op med at bruge mange penge på aktivering, hvor det vigtigste er at genere de arbejdsløse. I stedet skal man bruge penge på at få folk i job,« siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, som mener, at de ledige først skal miste dagpengeretten, hvis de har afvist et ordinært job, som er blevet tilbudt via den foreslåede jobgaranti.

»Aftalen er, at vi har givet de ledige en mulighed for at få et arbejde, inden de bliver straffet med den endelige udstødelse af dagpengesystemet,« siger Per Clausen, som også gerne så, at de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere blev omfattet af ordningen.

Problematikken med de mange dagpengemodtagere, som står til at falde ud af systemet ved årsskiftet, har længe været en alvorlig knast mellem regeringen og Enhedslisten forud for efterårets finanslovsforhandlinger. Særligt de Radikale har afvist at forlænge dagpengeperioden, mens S og SF har været mere imødekommende.

R: Enhedslisten er inde på noget af det rigtige

I øjeblikket arbejder regeringspartierne på at lancere en jobpakke til efteråret, og ifølge Berlingskes oplysninger diskuterer partierne, om man kan finde penge ved at luge ud i aktiveringsindsatsen.

Direkte adspurgt er regeringspartierne dog skeptiske over for en jobgaranti til de ledige, da de ikke mener, at man uden videre kan give job til folk i den offentlige sektor. Men de grundlæggende tanker i Enhedslistens forslag bliver taget godt imod.

»Jeg synes, at Enhedslisten er inde på noget af det rigtige. Vi er helt med på at omlægge midler fra bureaukratisk og absurd jobpolitik til mere jobrotation og praktisk jobskabelse. Så man bevilger flere penge til at sparke døren op til erhvervslivet, komme ud på byggepladserne og til at se på, om ikke de små og mellemstore virksomheder har brug for nogle flere af de ledige,« siger Nadeem Farooq, der er fungerende politisk ordfører for de Radikale.

Heller ikke SF og Socialdemokraterne ønsker at støtte ideen om en jobgaranti, ligesom de mener, at det bliver svært at finde fem milliarder kroner på området.

»Vi tror ikke på, at det kan lade sig gøre med en jobgaranti i alle områder af Danmark. Hvad hvis man bor i Løgstør og får tilbudt job 50 kilometer væk i Brønderslev. Skal man så sige ja til det?« siger SFs gruppeformand Pernille Vigsø Bagge, som dog er enig i, at man kan finde en del penge på aktiveringsindsatsen.

Socialdemokraterne vil også gerne bruge penge på at skabe job, men partiet vil først bruge pengene fra aktiveringsindsatsen, når besparelserne er realiseret.

»Man kan konstatere, at det system, man har lavet under den borgerlige regering, hverken har været effektivt eller billigt. Det handler mere om kontrol end om at få flere folk i arbejde. I det system kan der formodentlig findes penge. Vi vil gerne have ryddet op i det tåbelige system,« siger partiets fungerende politiske ordfører, Jens Joel.

LO afviser også ideen om en jobgaranti, men er fuldt ud enig med Enhedslisten i, at man kan finde milliarder ved at sanere aktiveringsområdet.

»Enhedslisten har ret i, at vi bruger forfærdelig mange penge på et aktiveringssystem, som ikke passer til et tidspunkt, hvor vi har så mange ledige, som vi har i øjeblikket. Man skal også prioritere jobrotation. Det er absolut en af de mest fornuftige måder at løfte folk ud af ledighed på. Man giver samtidig folk mulighed for at løfte deres kompetencer,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst.