Enhedslisten hiver to ministre i samråd: Regeringen har »sneget særdeles kontroversielt« samarbejde med på finansloven

De to ministre Jesper Petersen (S) og Magnus Heunicke (S) skal stå skoleret i et samråd om et »kontroversielt« samarbejde mellem Israel, Østrig og Danmark, mener Enhedslisten. Partiet har ellers stemt for Finansloven, der afsatte mere end 100 millioner kroner til samarbejdet, men Enhedslisten blev ikke orienteret herom, lyder det fra partiet. Heller ikke SF vidste besked.

»Vacciner, vacciner, vacciner,« skrev statsministeren på Facebook 4. marts 2021 sammen med et billede, hvor hun iført mundbind sad i flyet på vej mod Israel. Her besøgte hun – sammen med Østrigs forhenværende forbundskansler, Sebastian Kurz – den daværende israelske premierminister, Benjamin Netanyahu. Det vakte kritik – blandt andet fordi Netanyahu førte valgkamp og var under anklager om korruption, hvorfor besøget var god reklame for ham, har kritikken lydt. Olivier Fitoussi/AFP/Ritzau Scanpix

Regeringen har forsøgt at »snige« et »særdeles kontroversielt« forskningssamarbejde med på finansloven for 2022.

Det mener Enhedslistens gruppeformand og sundhedsordfører, Peder Hvelplund, der nu har indkaldt to ministre – forskningsminister Jesper Petersen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) – i samråd om sagen.

Samarbejdet handler om »bekæmpelse af smitsomme sygdomme og pandemiberedskab« og er indgået med Israel og Østrig.

Men ifølge sundhedsordføreren er hans partifæller, der sad med under finanslovforhandlingerne i efteråret, ikke blevet orienteret om det konkrete samarbejde.

»Det er at snige finansiering til et særdeles kontroversielt projekt ind ad bagdøren. Og bruge finansloven til at lukke det ind ad en kattelem. Det er ikke acceptabelt. Diskussionen skal tages up front,« siger han til Berlingske.

Rune Lund, der er finansordfører for Enhedslisten og sad med under forhandlingerne, bekræfter, at partiet ikke blev orienteret. Samme melding lyder fra SF.

Baggrunden for samarbejdet stammer fra statsminister Mette Frederiksens (S) omdiskuterede besøg i Israel tilbage i marts 2021. Statsministeren besøgte – sammen med Østrigs daværende forbundskansler, Sebastian Kurz – den forhenværende israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, der var under anklage for korruption og førte valgkamp.

Formålet med det officielle statsbesøg var at drøfte et muligt vaccinesamarbejde, hvilket fik skarp kritik fra begge sider af Folketinget.

Efterfølgende lød det fra regeringen, at man så på mulighederne for at etablere en form for forskningsfond sammen med Israel.

Finansieringen af denne forskningsfond havnede altså på Finansloven for 2022 under overskriften »Internationalt forskningssamarbejde om pandemiberedskab«, som Børsen beskrev i december, hvor Enhedslisten også udtrykte kritik.

Der er afsat 12,2 millioner kroner hvert år frem mod 2032 til samarbejdet. Af finansloven fremgår det ikke, at samarbejdet er indgået med Israel og Østrig.

Ingen alarmklokker

Hvelplund bad i den forbindelse Jesper Petersen, der som uddannelses- og forskningsminister har samarbejdet på sit bord, redegøre for, hvordan aftalepartierne er blevet inddraget i beslutningen.

Her lød det blandt andet i svaret, at regeringen »ved flere lejligheder har orienteret Folketinget og offentligheden om, at der har været en dialog med Israel og Østrig om et muligt forsknings- og innovationssamarbejde om pandemiberedskab, og at det var regeringens intention at indgå i et sådant samarbejde«.

»Det er forudsætningen, at vi i fællesskaber afsætter midler og i fællesskab diskuterer, hvordan de skal udmøntes,« siger Hvelplund om samarbejdet med Israel og Østrig.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge Hvelplund er svaret dog ikke tilstrækkeligt, hvorfor han nu har indkaldt Jesper Petersen og sundhedsminister Magnus Heunicke i samråd.

»Man lægger beslag på midlerne og siger, at det konkret er det projekt, pengene skal bruges på. Vi har ikke haft en drøftelse i aftalekredsen om, hvordan midlerne konkret skulle udmøntes. Det er forudsætningen, at vi i fællesskaber afsætter midler og i fællesskab diskuterer, hvordan de skal udmøntes,« siger Hvelplund og fortsætter:

»Jeg har svært ved at se de gode argumenter for, hvorfor et samarbejde med Israel og Østrig skulle være der, hvor vi får mest ud af midlerne. Vi taler om en besættelsesmagt, hvis vaccineudvikling består i, at man har haft en privilegeret adgang til Pfizers vacciner. Man har ikke selv deltaget i vaccineudviklingen.«

Under forhandlingerne har I jo kunnet se, at der skulle afsættes midler til et »Internationalt forskningssamarbejde om pandemiberedskab«. I kunne vel bare have spurgt ind til punktet og fået en forklaring?

»Det var jo midler, vi også havde en interesse i at få afsat. Og derfor kan regeringen godt have en bestemt hensigt med midlerne, men så skal man jo gøre opmærksom på, at det konkret er det, man ønsker – og skrive det ind i aftaleteksten. Frem for at snige det ind ad bagdøren gennem en løs formulering og uden at orientere eller inddrage aftaleparterne,« siger Hvelplund.

Rune Lund, der er finansordfører for Enhedslisten og sad med under forhandlingerne, bekræfter, at partiet ikke blev orienteret ved forhandlingsbordet.

»I vores gennemgang af finansloven var der ingen alarmklokker, der ringede på grund af overskriften. Det blev ikke på nogen som helst måde drøftet ved selve forhandlingsbordet under de mange møder, vi havde med regeringen op til aftaleindgåelsen. Jeg hørte første gang om det her, efter vi havde indgået finanslovsaftalen.«

I har jo kunnet se overskriften i finansloven. Hvorfor har I ikke bare spurgt ind til, hvad overskriften konkret handlede om?

»Vi har stillet helt utroligt mange spørgsmål til finansloven for 2022. Det gør vi hvert år. Vi ser, hvad der står. Vi ser på beløbene, og hvad de går til. Men med den overskrift ringer ingen blinkende røde lamper. Det lyder jo umiddelbart godt og fornuftigt. Var samarbejdet med Israel og Østrig blevet nævnt, så havde det været en helt anden situation.«

SFs Karsten Hønge oplyser i en sms til Berlingske, at heller ikke SF var orienteret om, at pengepuljen gik til samarbejdet mellem Danmark, Østrig og Israel.

»Det er underligt, at en sag, som statsministeren gør så meget ud af, bagefter skal bevæge sig i skyggerne,« lyder det fra SF-ordføreren:

»I forbindelse med rejsen viste Mette Frederiksen stort behov for at være i spotlyset med hendes vidtløftige drømme om samarbejde med de to perifere lande. Der er forskel til nu, hvor udmøntningen gemmer sig under uddannelses- og forskningspuljer. Det er mange penge at bruge på et projekt, som vist mest handler om at redde Mette Frederiksens ære.«

Hønge tror ikke, at pengene er givet godt ud, men han »vil forbeholde sig retten til at blive positivt overrasket,« lyder det.

Ingen vaccineproduktion

I et folketingssvar fra januar anerkendte uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, at det konkrete samarbejde endnu ikke er på plads.

»Uddannelses- og Forskningsministeriet drøfter i øjeblikket den konkrete udformning af samarbejdet med Israel og Østrig. Der foreligger ikke et endeligt forståelsespapir endnu. Når parterne har undertegnet forståelsespapiret, forventes det at blive offentliggjort,« lød det blandt andet i svaret, hvor Jesper Petersen samtidig understregede, at samarbejdet ikke skal omfatte produktion af vacciner:

»Der forventes et bredt fokus inden for forskning i bekæmpelse af smitsomme sygdomme og pandemiberedskab, herunder evt. forskning i vaccineudvikling, men ikke produktion af vacciner.«

I et skriftligt svar til Berlingske kommenterer uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) ikke direkte Enhedslisten og SFs påstand om, at aftalepartierne ikke blev informeret om samarbejdet med Israel og Østrig. Han kan dog »slet ikke« se, at et sådant samarbejde skulle være »kontroversielt«. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I et skriftligt svar til Berlingske oplyser Jesper Petersen nu, at han »slet ikke« er enig i, at det er »kontroversielt« at lave et forskningssamarbejde med Israel og Østrig.

»Israel og Østrig er naturlige samarbejdspartnere inden for forskning og innovation. Danmark har blandt andet haft et innovationscenter i Israel siden 2016, og Israel har i mange år været associeret til EUs rammeprogram for forskning,« skriver han og tilføjer:

»Israel har betydelige styrkepositioner inden for sundhedsforskning og life-science og har blandt andet gode forhold for kliniske forsøg, omfattende samarbejde med lokal og international industri og adgang til internationale investorer.«

I e-mailen svarer Jesper Petersen ikke direkte på Enhedslisten og SFs påstand om, at aftalepartierne ikke blev informeret om det omtalte samarbejde under finanslovforhandlingerne. I stedet gentager ministeren, at regeringen ifølge ham ikke har lagt skjul på, at der er dialog med Israel og Østrig om et samarbejde:

»Dels rejste statsministeren jo simpelthen til Israel under stor bevågenhed, og regeringen har både i offentligheden og i orienteringer til Folketinget givet udtryk for intentionen om at samarbejde med Israel og Østrig og potentielt flere lande om forskning og andet i relation til pandemibekæmpelse. Det afspejles i vores forslag til finansloven.«

Adspurgt hvorfor regeringen har afsat 122 millioner kroner til et samarbejde, der endnu ikke er konkretiseret, oplyser Jesper Petersen, at man har fundet det »hensigtsmæssigt« at have finansieringen på plads, før man laver den endelige aftale.

Ifølge Enhedslistens Peder Hvelplund understreger usikkerheden behovet for, at det skal diskuteres, hvordan de 122 millioner kroner skal udmøntes.

»Vi har ikke nogen problemer med at tage diskussionen med regeringen om, hvordan man bedst mulig udmønter de 122 millioner. Regeringen er velkommen til at have sit synspunkt på det, men det er klart noget, vi skal aftale i fællesskab i en aftalekreds.«