Enhedslisten havde på forhånd raslet med sablen – nu præsenterer kommission sit bud på fremtidens ydelsessystem

Regeringens ydelseskommission afholdt mandag formiddag pressemøde om fremtidens ydelsessystem. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder anbefalingerne et »godt grundlag at arbejde videre fra«.

Den såkaldte Ydelseskommission præsenterede her til formiddag sine anbefalinger til fremtidens ydelsessystem, og meldingen var klar:

Afskaf det nuværende kontanthjælpsloft, og indfør i stedet et optjeningsprincip.

Kommissionen foreslår et nyt kontanthjælpssystem med to satser. Derudover foreslår kommissionen både at afskaffe det nuværende kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen samt at indføre et optjeningsprincip på alle ydelser.

Kontanthjælpsloftet er en begrænsning af, hvor meget borgere samlet set kan modtage i sociale ydelser. 225-timers-reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året for ikke at blive trukket i deres ydelser.

De to kontanthjælpssatser, kommissionen foreslår, er henholdsvis en grundsats på 6.600 kroner og en forhøjet sats på 10.450 kroner, som er koblet med krav om beskæftigelse eller uddannelse.

Hertil foreslår kommissionen, at der indføres et børnetillæg til begge forældre på 3.550 kroner om måneden. Derudover anbefaler den et fritidstillæg på 450 kroner om måneden pr. barn. Dog vil det maksimale beløb her være 1.800 kroner for én familie.

Kommissionens anbefalinger skal være »udgiftsneutrale«, så det er det, der ligger til grund for optjeningsprincippet. Der skal altså ikke bruges flere penge på sociale ydelser, end der i forvejen bruges.

Den anbefalede model øger ifølge kommissionen arbejdsudbuddet med 750-950 fuldtidsstillinger og sigter mod at løfte 4.000-6.000 børn ud af lavindkomstgruppen. På pressemødet fastslog kommissionsformand Torben Tranæs, at indvandrere samlet set ikke bliver sat ned i ydelse som følge af kommissionens anbefalinger, men at der bliver en større omfordeling i gruppen.

På pressemødet fastslog kommissionsformand Torben Tranæs, at indvandrere samlet set ikke bliver sat ned i ydelse som følge af kommissionens anbefalinger, men at der vil være en større omfordeling i gruppen. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Politisk stridspunkt

Forud for mandagens præsentation truede Enhedslisten regeringen med folketingsvalg. Støttepartiet havde således på forhånd advaret regeringen mod at indgå et forlig om sociale ydelser med oppositionen – og mod, at en aftale, som mindsker børnefattigdom og ulighed, ikke bliver en realitet.

»Det vil være så eklatant et løftebrud fra regeringen, at den risikerer et valg,« sagde politisk ordfører Mai Villadsen (EL) op til partiets årsmøde til Jyllands-Posten.

Ved folketingsvalget i 2019 enedes regeringen og støttepartierne om et fælles forståelsespapir, som skulle danne rammerne for politikken i valgperioden. Af forståelsespapiret fremgår det, at regeringen skal »bekæmpe børnefattigdom« – uanset børns baggrund og deres forældres situation.

Partierne aftalte at nedsætte en ydelseskommission, som skulle komme med anbefalinger til ydelsesområdet, og det er netop det, der er sket  i dag, mandag.

Det politiske stridspunkt forventes at ligge i den kommende tids politiske forhandlinger, hvor støttepartierne altså vil gøre op med kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, hvilket de blå partier med al sandsynlighed står parat til at kritisere.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder Ydelseskommissionen et »godt grundlag at arbejde videre fra«.

»Rapporten bekræfter, at kontanthjælpssystemet er blevet meget uigennemskueligt, og hvorfor der er behov for en forenkling,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

»Regeringens politik er den samme som før valget – vi ønsker ikke at hæve ydelserne til udlændinge. Og der bør fortsat være et optjeningsprincip, så man ikke kan få høje ydelser fra dag ét i Danmark.«