Enhedslisten: Asylaftale er et angreb på retsstaten

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder aftalen om asylstramninger, som regeringen har indgået med DF, LA, K og S, et skandaløst angreb på retsstaten.

Enhedslisten's Johanne Schmidt-Nielsen kalder asylaftelen en angreb på retsstaten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er særdeles skarp kritik fra Enhedslisten til de asylstramninger, som regeringen er blevet enig med Liberal Alliance, de Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om tirsdag aften.

»Det er en ekstremt vidtgående aftale, som piller ved helt grundlæggende retsstatsprincipper for eksempel retten til at komme for en dommer ved frihedsberøvelse,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og uddyber:

»Jeg synes, det er dybt betænkeligt, at man vil lade private vagtfirmaer overtage myndighedsopgaver i forhold til asylansøgere og give dem lov til at benytte magtanvendelse som fysisk fastholdelse og håndjern. Man bevæger sig simpelthen væk fra noget helt fundamentalt i retsstaten, når man vil tillade, at mennesker frihedsberøves uden at de automatisk kommer for en dommer.«

»I princippet er der, med det regeringen har lagt frem, ikke noget øvre loft over, hvor længe udlændinge kan sidde fængslet uden domstolsprøvelse.«

De borgerlige partier og Socialdemokraterne er blevet enige om at vedtage 13 af de 34 asylstramninger, som regeringen præsenterede fredag.

Aftalen kommer til afstemningen i Folketingssalen onsdag, hvorefter partierne forhandler videre om de resterende 21 stramninger, der blev præsenteret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag.

Forslagene vil kræve en ændring af udlændingeloven, og derfor vil man allerede onsdag fremsætte et lovforslag med de mest presserende af de 13 forslag. Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder stramningerne nødvendige og har anmodet om at få hastebehandlet lovforslaget.

Herefter vil lovforslaget kunne anden og tredjebehandles fredag 20. november og træde i kraft i weekenden, såfremt der som ventet er flertal for dele af asylpakken i Folketinget.

Johanne Schmidt-Nielsen kalder det sjusket og skandaløst at ville gennemtvinge så grundlæggende et angreb på retsstaten på kun tre dage.

»Det betyder, at folketingsmedlemmerne ikke har en reel mulighed for at sætte sig ind i lovforslagene, som er mere end 100 sider langt. Det betyder også, at civilsamfundet som for eksempel dommere, advokater og menneskeretsorganisationer ikke har en jordisk chance for at komme med indsigelser.«

Blandt de 13 punkter i aftalen får myndighederne mulighed for at få hjælp af private aktører til at løse opgaver på udlændingeområdet.

Desuden bliver der mulighed for at omgå reglerne om domstolsprøvelse af frihedsberøvede asylansøgere, medmindre der anmodes om det, ligesom der indføres en øget mulighed for at frihedsberøve afviste asylansøgere.

Der gives også mulighed for at kunne standse bus-, tog- og færgedrift.